DOI Heft:
Nr. 5 (Maj 1925)
DOI Artikel:Hansen, H. P.: Jydepotten
DOI Seite / Zitierlink: https://doi.org/10.11588/diglit.29339#0149
JYDE POTTEN
Forstander ved Herning Museum H. P. Hansen skriver i Anledning af den fornylig
udkomne Bog om Jydepotter, om disses Historie, deres Tilblivelse og Hjemstavn.
FOR en Snes Aar siden stod jeg en Dag paa Herning
Marked og saa paa en Del Jytepotter, som en Potte-
mand havde stillet frem til Salg. Manden kunde vel
se, at jeg næppe manglede nogen »swot Pot« og
at min Interesse skyldtes anden Aarsag, og saa sagde han:
»Ja, det er jo som en Slags Oldsager!« Han havde Ret,
selv om nogle af Gryderne var mærkede med Aarstallet
1904, thi disse ejendommelige, primitive Lerkar er baade
af Udseende og i deres Tilblivelsesmaade i høj Grad
oldtidsprægede.
Det er ejendommeligt, at de
sorte Potter fra de ældste Tider
til vore Dage er gjorte uden
Drejeskive med Hænderne og
faa, simple Redskaber paa et
løst Brædt (Grydefjælen), som
Pottepigen eller Konen lagde
paa Skødet. Det er paafaldende,
at det paa faa Undtagelser nær
var Kvindearbejde at lave disse
Kar. Og det kan synes mærke-
ligt, at Tilvirkningen, praktisk
talt, falder i visse, ret begrænse-
de Egne af Jylland. Der er i det
hele taget meget ved Jydepotter-
ne der fanger ens Opmærksom-
hed, hvorfor det da heller ikke
er saa mærkeligt, at der findes
en betydelig Litteratur, spredt
rundt om i Bøger, Tidsskrifter
og Blade, vedrørende Jydepotte-
tilvirkningen.
Nu har Lærer Andr. G. Jensen
i Lyngby taget Spørgsmaalet op
til fornyet Behandling, gennempløjet de ældre Kilder', op-
søgt nye og gennem Rejser til de gamle Potteegne samlet
en Del nye, supplerende Oplysninger om denne uddøende
Industri. Resultatet foreligger i en smukt udstyret Bog med
Titlen jydepotten, der baade gør Forfatteren og Forlaget
(Levin & Munksgaard) Ære. 1 Bogen, der er paa 184 Si-
der, behandler Forfatteren paa en klar og fornøjelig Maade
Jydepottens Historie: Leret, Formningen og Brændingen,
Produktionens Omfang, Pottetøjets Former og Brug, Han-
delen o. s. v. og disse Kapitler er forsynede med en Mængde
gode Billeder.
Jyderne kaldte selv disse Kar for »swot Potter«, men
i andre Egne af Landet og i Litteraturen fik de Navnet
Jydepotter, fordi de kom fra Jylland. Ganske vist lavede
man ogsaa sorte Potter et Par Steder paa Fyn, men i Sam-
menligning med de jyske spillede de fynske en underordnet
Rolle som Handelsvare. Som en Ejendommelighed ved de
fynske maa iøvrigt nævnes, at disse blev lavede ved Hjælp
af en Drejeskive (Ka Trill) — de var med andre Ord hel-
ler ikke paa den Maade »ægte Jydepotter«.
I Oldtiden (Jærnalderen) lavede man sorte Potter over
hele Landet, og det har utvivlsomt paa den Tid været et
almindeligt Husflidsarbejde at fremstille de Lerkar, Hjem-
met skulde bruge. Det gik her, som det gik med Træskæ-
ring, Vævning o. s. v.: i nogle Egne dreves Færdigheden
til større Fuldkommenhed end i andre. De jyske Lerkar fra
den romerske Jærnalder f. Eks. staar i Almindelighed be-
tydelig over dem, man finder paa Øerne. Jeg antager, at
saavel Træ- som Metalkar baade den Gang og senere har
spillet en anderledes stor Rolle i
Landets bedre Egne, end de har
i de skovfattige, magre jyske
Hedeegne, og at Grunden til, at
Jydepotteindustrien baade har
kunnet udvikle og holde sig her
fremfor i andre Egne netop maa
søges i de fattige Forhold og saa
naturligvis deri, at der blev
Afsætningsmuligheder gennem
Markeder, Pottemænd, Potte-
skippere o. s. v.
Vi har analoge Tilfælde saa-
vel i Bindeindustrien i Hamme-
rum og Lysgaard Herreder som
Hornsketilvirkningen i Nees, N.
for Ringkøbing. Befolkningen
var fattig, der blev Mulighed for
at tjene noget ekstra ved Husfli-
den og saa udviklede Husfliden
sig til betydelige Industrier paa
Grund af gunstige Afsætnings-
forhold, indtil Bønderne fandt
større Fordel ved udelukkende
at ofre sig for Landbruget.
Gennem Andr. G. Jensens Bog er Jydepottetilvirkningen
baade grundigt og godt beskrevet fra de ældste Tider til
vore Dage. Forfatteren kan følge Jydepotten meget nær
til Jærnalderen, men naturligvis er Oplysningerne fra
ældre Tid sparsomme. Selv fra Middelalderen, fra hvilken
Tid man dog gennem Udgravningerne f. Eks. har faaet
et ret godt Indblik i Hjemmets Køkkeninventar, forekom-
mer kun yderst faa Jydepotteskaar. Men det er dog, i
mine Øjne, intet Bevis for, at disse Kar skulde have spil-
let en ubetydelig Rolle paa den Tid. Vi maa nemlig huske
paa, at disse Udgravninger er foretagne paa Borgtomter
især, og paa Borgene har man sikkert kun i ringe Grad
kunnet bruge Jydepotter — der skulde anderledes store
og solide Kar til.
Naar vi kommer ind i 1700erne, da flyder Oplysningerne
rigeligere — gennem Toldregnskaberne etc., og vi ser da,
at der allerede paa den Tid har været en betydelig Industri
flere Steder i Jylland, navnlig da i Vardeegnen, hvor Pro-
duktionen kulminerede omkring 1840. Paa den Tid blev
der lavet sorte Potter i henved en Snes jyske Herreder,
Jydepottekonen Marie Haugstrup ved Arbejdet
93
Forstander ved Herning Museum H. P. Hansen skriver i Anledning af den fornylig
udkomne Bog om Jydepotter, om disses Historie, deres Tilblivelse og Hjemstavn.
FOR en Snes Aar siden stod jeg en Dag paa Herning
Marked og saa paa en Del Jytepotter, som en Potte-
mand havde stillet frem til Salg. Manden kunde vel
se, at jeg næppe manglede nogen »swot Pot« og
at min Interesse skyldtes anden Aarsag, og saa sagde han:
»Ja, det er jo som en Slags Oldsager!« Han havde Ret,
selv om nogle af Gryderne var mærkede med Aarstallet
1904, thi disse ejendommelige, primitive Lerkar er baade
af Udseende og i deres Tilblivelsesmaade i høj Grad
oldtidsprægede.
Det er ejendommeligt, at de
sorte Potter fra de ældste Tider
til vore Dage er gjorte uden
Drejeskive med Hænderne og
faa, simple Redskaber paa et
løst Brædt (Grydefjælen), som
Pottepigen eller Konen lagde
paa Skødet. Det er paafaldende,
at det paa faa Undtagelser nær
var Kvindearbejde at lave disse
Kar. Og det kan synes mærke-
ligt, at Tilvirkningen, praktisk
talt, falder i visse, ret begrænse-
de Egne af Jylland. Der er i det
hele taget meget ved Jydepotter-
ne der fanger ens Opmærksom-
hed, hvorfor det da heller ikke
er saa mærkeligt, at der findes
en betydelig Litteratur, spredt
rundt om i Bøger, Tidsskrifter
og Blade, vedrørende Jydepotte-
tilvirkningen.
Nu har Lærer Andr. G. Jensen
i Lyngby taget Spørgsmaalet op
til fornyet Behandling, gennempløjet de ældre Kilder', op-
søgt nye og gennem Rejser til de gamle Potteegne samlet
en Del nye, supplerende Oplysninger om denne uddøende
Industri. Resultatet foreligger i en smukt udstyret Bog med
Titlen jydepotten, der baade gør Forfatteren og Forlaget
(Levin & Munksgaard) Ære. 1 Bogen, der er paa 184 Si-
der, behandler Forfatteren paa en klar og fornøjelig Maade
Jydepottens Historie: Leret, Formningen og Brændingen,
Produktionens Omfang, Pottetøjets Former og Brug, Han-
delen o. s. v. og disse Kapitler er forsynede med en Mængde
gode Billeder.
Jyderne kaldte selv disse Kar for »swot Potter«, men
i andre Egne af Landet og i Litteraturen fik de Navnet
Jydepotter, fordi de kom fra Jylland. Ganske vist lavede
man ogsaa sorte Potter et Par Steder paa Fyn, men i Sam-
menligning med de jyske spillede de fynske en underordnet
Rolle som Handelsvare. Som en Ejendommelighed ved de
fynske maa iøvrigt nævnes, at disse blev lavede ved Hjælp
af en Drejeskive (Ka Trill) — de var med andre Ord hel-
ler ikke paa den Maade »ægte Jydepotter«.
I Oldtiden (Jærnalderen) lavede man sorte Potter over
hele Landet, og det har utvivlsomt paa den Tid været et
almindeligt Husflidsarbejde at fremstille de Lerkar, Hjem-
met skulde bruge. Det gik her, som det gik med Træskæ-
ring, Vævning o. s. v.: i nogle Egne dreves Færdigheden
til større Fuldkommenhed end i andre. De jyske Lerkar fra
den romerske Jærnalder f. Eks. staar i Almindelighed be-
tydelig over dem, man finder paa Øerne. Jeg antager, at
saavel Træ- som Metalkar baade den Gang og senere har
spillet en anderledes stor Rolle i
Landets bedre Egne, end de har
i de skovfattige, magre jyske
Hedeegne, og at Grunden til, at
Jydepotteindustrien baade har
kunnet udvikle og holde sig her
fremfor i andre Egne netop maa
søges i de fattige Forhold og saa
naturligvis deri, at der blev
Afsætningsmuligheder gennem
Markeder, Pottemænd, Potte-
skippere o. s. v.
Vi har analoge Tilfælde saa-
vel i Bindeindustrien i Hamme-
rum og Lysgaard Herreder som
Hornsketilvirkningen i Nees, N.
for Ringkøbing. Befolkningen
var fattig, der blev Mulighed for
at tjene noget ekstra ved Husfli-
den og saa udviklede Husfliden
sig til betydelige Industrier paa
Grund af gunstige Afsætnings-
forhold, indtil Bønderne fandt
større Fordel ved udelukkende
at ofre sig for Landbruget.
Gennem Andr. G. Jensens Bog er Jydepottetilvirkningen
baade grundigt og godt beskrevet fra de ældste Tider til
vore Dage. Forfatteren kan følge Jydepotten meget nær
til Jærnalderen, men naturligvis er Oplysningerne fra
ældre Tid sparsomme. Selv fra Middelalderen, fra hvilken
Tid man dog gennem Udgravningerne f. Eks. har faaet
et ret godt Indblik i Hjemmets Køkkeninventar, forekom-
mer kun yderst faa Jydepotteskaar. Men det er dog, i
mine Øjne, intet Bevis for, at disse Kar skulde have spil-
let en ubetydelig Rolle paa den Tid. Vi maa nemlig huske
paa, at disse Udgravninger er foretagne paa Borgtomter
især, og paa Borgene har man sikkert kun i ringe Grad
kunnet bruge Jydepotter — der skulde anderledes store
og solide Kar til.
Naar vi kommer ind i 1700erne, da flyder Oplysningerne
rigeligere — gennem Toldregnskaberne etc., og vi ser da,
at der allerede paa den Tid har været en betydelig Industri
flere Steder i Jylland, navnlig da i Vardeegnen, hvor Pro-
duktionen kulminerede omkring 1840. Paa den Tid blev
der lavet sorte Potter i henved en Snes jyske Herreder,
Jydepottekonen Marie Haugstrup ved Arbejdet
93