Samleren: kunsttidsskrift (2.1925)

ler 79,6X52,3 cm. I det hele er hans grafiske Værk af
stor Interesse og for dem, der maaske ikke vil kunne kom-
me i Besiddelse af nogle originale Blade, byder et Par
Monografier (Palkowsky: M. Svabinsky. Popizny seznam
grafickeho dila. 1897—1923. (Praha, 1923) og »Cent Des-
sins« udg. m. fransk Forord af W. Ritter (Stene; Praha
1922) let Adgang til gennem fortrinlige Gengivelser at
lære Svabinskys Grafik at kende og ogsaa deri spore hans
kunstneriske Udvikling og faa Indtryk af hans Evners
Rækkevidde og hans ubegrænsede skabende Fantasi. Det
er blevet sagt, at Svabinskys Færdighed er foruroligende,
idet man næppe vil kunne naa stort videre end han er det

i ubetinget teknisk Magtfuldkommenhed — men den, der
søger at trænge ind i Svabinskys Kunst vil ikke foruroli-
ges, thi man vil hurtigt føle en Karakter og Personlighed
bag den som en Borgen for, at han aldrig vil misbruge
sine gavmilde Evner til at gaa paa Akkord med de For-
dringer, som nraa stilles til stor Kunst.

■—■ Det Folk kan prise sig lykkeligt, der straks ved sin
Genindtræden i frit nationalt og kulturelt Liv har en Kun-
stens Mester som Max Svabinsky i sin Midte!

L E R E N

AF DR. W. STEKEL

SAM

Samleren er en Fantasiens Don Juan.
Ude i Livet kan han være Asket, eller han
kan være en særdeles trofast Ægtemand.
Men han holder sig altid skadesløs i sine
Samlingers Harem. Han overfører sine po-
lygame Muligheder paa uskyldige og harm-
løse Genstande, hvilket især viser sig hos
den bevidste erotiske Samler, Fetisjisten.
Han lever i Kyskhed og kan give Afkald
paa Kvinden, naar han kun har en Fetisj
til sin Raadighed. Og saa samler han da
i erotisk Extase paa Damesko og føler sig
forelsket til op over begge Øren, naar han
gennemgaar sin Samling.

Samlerbegæret, der til en Begyndelse
var rent erotisk, undergaar en Forvandling
idet det overføres fra Genstanden til Sym-
bolet, et tydeligt Eksempel paa Affektfor-
skydning. Alle Samlere er saa at sige Ofre

for den »erotiske Symbolisme«. De bliver
aldrig helt tilfredsstillet. De ernærer sig
ved Aander og fodrer deres Kærlighedssult
med Luftsyner. Hvilket ogsaa bevirker, at
Samleren aldrig falder til Ro. Han holder
aldrig op med at samle. Hvis han sælger
en Samling, saa anlægger han straks en
ny; eller han giver sig i Lag med at bytte,
at udbedre eller omforme den. Han holder
først op med at samle, naar Tilværelsens
allerstørste Samler har kaldt ham bort fra
Jorden.

Ak, vidste Menneskene blot, hvilke Sum-
mer af Kærlighed og Smerte, der ødsles
bort ved Auktioner, hvor Samlinger sæl-
ges, saa vilde de forfærdes ved dette Er-
hverv. Men Livet vilde vel være umuligt,,
hvis man skulde overtænke alt. Vi tager al-

° i

tid vore Glæder af fremmede Smerter.

Naar Don Juan faar Bugt med en Rival,
saa har han dermed betalt sit Bytte. Saa-
ledes med Samleren, der altid er glad og
lykkelig, naar han kan faa tilkæmpet sig
et kostbart Stykke fra en anden Ejer.

Men hans Genstande mister ikke let de-
res Værdi. Med Alderen stiger de i Værdi.
Om hundrede Aar er det Mærke en Rari-
tet, der i Dag intet er værd. Møbler bliver
værdifuldere, naar de ældes. Men hvad med
Kvinderne? Ja, betænk kun et i Don Juans
Erindring; levede de videre, som han hav-
de besiddet. Man er egentlig Samler for
Erindringen. Og hvor meget her i Livet
er ikke ene og alene en forfængelig Sam-
len paa Minder, der stedse ødsles bort.

Dr. W. Stekel,

(i »Jahrbuch deutscher Bibliophilen«,
Jahrg. 10—11. — Perles, Wien).

90