Samleren: kunsttidsskrift (2.1925)

GROSSERER L. E. BRUUNS DOUBLETSAMLINGER

AF MØNTER OG MEDAILLER

Den kendte Numismatiker Dr. J. Wilcke skriver om den store Mønt- og Medaille-Auktion,
der findet Sted i første Halvdel af Oktober, hvor afdøde Grosserer L. E. Bruuns Doublet-
samling skal bortsælges. Artiklen bringer tillige en kort Karakteristik af den afdøde Samler.

DEN 12. Oktober og følgende Dage bortsælges
i ved offentlig Auktion, Tordenskjoldsgade 10,

' ovennævnte Samling, hvortil Kataloget, der om-
fatter 6241 Nr., i disse Dage er udsendt. Det er
trykt hos Langkjær og forsynet med 18 Tavler, udførte hos
Pacht & Krone. Man
kan ikke noksom aner-
kende den Rundhaan-
dethed, med hvilken de
Bruunske Arvinger har
udstyret det paagælden-
de Katalog, der er for-
trinlig trykt i Kvart med
rigelig Margin og gen-
nemgaaende fortræffeli-
ge Afbildninger.

Det er jo et Minde om
en saare mærkelig
Mand, som jeg en Tid
paa Numismatikkens
Vegne stod nær, en pas-
sioneret Samler og til-
slut Mæcen, der har
skænket sin Hovedsam-
ling af Mønter og Me-
dailler til offentligt Øje-
med. Det havde derfor
ikke været urimeligt, om
et godt Billede af den
Afdøde havde prydet
Bogen, ganske vist ikke
det Portræt af ham som
gammel og affældig, der
ledsagede 2. Del af
Bogkataloget, end min-
dre det, som stod i
Spidsen for det engel-
ske Katalog over hans
engelske Samling m. m.,
der solgtes i London foi
kort Tid siden. Det sid-
ste Billede fremstillede Afdøde som en dødsmærket Olding,
dog med hans 3 Ordner, deriblandt det i sidste Øjeblik
erhvervede Sølvkors, paa Brystet i Billedets Midte. Det
var Synd. Thi det var ikke Forfængelighed, der i de
bedste Øjeblikke prægede L. E. B. her i Livet, men en
købmandsmæssig Beslutsomhed, der straalede ud af det
smukke, karakteristiske Ansigt, saaledes som dette er gen-
givet paa et ualmindelig fint udført Fotografi, hvoraf jeg
glæder mig over at besidde et Eksemplar, Afdøde i sin Tid
skænkede mig. Dette burde have staaet foran det nu fore-
liggende Katalog. Det vilde have været en Pryd for Bogen,
thi L. E. B. var i sine Manddomsaar en statelig Mand, saa-

ledes som vi da kendte ham fra hans Hjem og fra Auk-
tioner.

Noget vist dæmonisk var forbundet med hans kantede
Ansigtstræk. Et Vidnesbyrd om disse haves i omstaaende
Medaille. — Naar jeg tænker tilbage paa Samværet med

ham, mindes jeg hans
Fortællinger om, hvor-
ledes han sprængte
Banken i Monaco, hans
Forudsigelse straks ved
Verdenskrigens Indtræ-
den af Tysklands Ne-
derlag og Markens
Nedgang til 1 Øre, hans
Spekulationer, der grun-
dede sig paa hans Blik
ind i det ukendte, f. Eks.
da han lod 500,000, som
han havde faaet ind for
Smør og 01 i Mellem-
og Sydamerika, staa i
New York, til $-Kursen
naaede sin Kulmination,
hans Fremsynthed, der
tillod ham, medens han
var Købmandsdreng,
Timer i Forvejen at for-
udsige bestemte Kun-
ders Indtræden i Butik-
ken; eller da han en Af-
tenstund, kort efter sin
Søns Død, fortalte mig,
hvorledes han om Nat-
ten havde hørt Sønnen,
der dengang som Løjt-
nant kæmpede i Estland,
lukke sig ind i sit Barn-
domskammer. Da han
om Morgenen erfarede,
at ingen havde lukket
sig ind eller ud af Vil-
laen om Natten, var han klar over, at Sønnen var død.
Kort efter indløb Telegrammet om Sønnens Fald i den paa-
gældende Nat under et heltemodigt Forsvar af en udsat
Mitrailleusepost. Paa lignende Vis varsledes ham hans Mo-
ders Død, den Moder, han elskede over alt, og som han
mindedes i det skønneste Vers paa en Medaille, han lod
præge over hende. — Eller da han en anden Gang •—
naturligvis for Spøg —• forelagde mig det juridiske Spørgs-
maal, om han kunde drages til Ansvar, hvis han for at
værge sine Samlinger i disses aflaasede Værelser frem-
satte Glas og en aabnet Vinflaske med giftblandet Vin,
saafremt en Indbrudstyv drak deraf og paadrog sig Døden.

174