Samleren: kunsttidsskrift (2.1925)

DANSK FRESKO

HVORLEDES OPBEVARER MAN SINE MALERIER?

Maleren Folmer Bonnén giver under Titlen „Dansk Fresko“ nedenfor nogle
Oplysninger om Kasein-Maleriet og dets Teknik som han særlig har studeret.

Oplysningerne fremkommer efter Anmodning fra Korrespondance-Rubrikken.

A t Sagen ikke er saa ligetil, ses bedst
/\ af den Omstændighed, at der snart
1 \ er Enighed om, at den tidligere i

Museer brugte Restaurering af Oliemale-
rier har ødelagt og forvansket store Vær-
dier — oven i Købet af Fagfolk; men her-
om kan en med Oliemaleri mere kyndig let-
tere tale end jeg.

For at kunne bevare sine Malerier, saa
de ikke gaar til ved velmenende, men ufor-
nuftig Behandling, maa Samlere kende no-
get til Billedernes Teknik. Og naar Sam-
leren har bedt mig meddele mine Erfa-
ringer, og forklare min Fremgangsmaade
ved Kaseinmaleriet, er det fordi Samlere
har høstet dyre Erfaringer netop paa dette
Felt.

Jeg ved, at der er flere, der beskæf-
tiger sig med det end jeg, og af de inter-
esserede Besøg jeg faar af Kunstfæller,
slutter jeg, at Arten i Tidens Løb vil blive
repræsenterede i forskellige Billedsamlin-
ger, hvori jeg saa yderligere skimter en
Begrundelse for ogsaa at fremføre Anvis-
ningen paa Fremgangsmaaden for Læg-
folk.

Jeg fik en Gang Besøg af en af vore
mest kendte Malerinder, som kom for at
spørge mig om, hvad der var i Vejen med
hendes Kaseinmalerier — de sprang af, saa
der snart ikke var mere tilbage.

Det viste sig at Grunden dertil var, at de
var malede paa Lærred.

Kasein tørrer stenhaardt og springer alt-
saa naar Lærredet strækkes.

Dersom nogen af Samlerens Læsere ejer
Kaseinmalerier paa Lærred, tilraader jeg
at lade dem klistre paa Træplade som ikke
kaster sig (Bindemiddel: Kasein-Kalk).

Et andet Tilfælde:

Et Portræt var malet paa Træplade med
Kasein. Hovedet og Hænderne var sprukne
og enkelte Fliser faldne af. Tøjet og Bag-
grunden var uskadte.

Da netop Hoved og Hænder som var
stærkt gennemarbejdede var medtagne, og
Resten, som var malet paa een Gang med
faa Lag Farve, var vel bevarede, mener jeg
man har Lov til at gaa ud fra, at Bunden
ikke har været saa stærkt sugende at den
har kunnet fastholde tykke Farvelag.

Restaurering af saadanne Billeder maa
absolut fraraades, da en Paamaling af de
afskallede Partier kun vil fremskynde Øde-
læggelsen. At yderligere Afskalning kan
forebygges tror jeg ikke.

Hvad gavner det, at man staar med et
Bindemiddel (Kasein) som alle Kemikere
fremhæver for dets mange udmærkede
Egenskaber — og ikke kan bruge det alli-
gevel.

Jeg har malt det paa Pap og paa Træ
i en meget lidt mættet Kaseinopløsning.
Derved nærmer det sig Pastel, og har som

denne den Ulempe at det er temmelig sart;
maa absolut ikke vaskes.

Problemet var nu at finde e:i Malebund,
der var meget stærk, meget stærk sugen-
de, og mindst mulig bevægelig.

Jeg fandt den paa en for en Maler me-
get hæderlig Maade; jeg saa nemlig et
Skur med en henrivende graa Farve, lavet
tilsyneladende af tynde Cementplader. Med
nogen Besvær fik jeg Firmaets Adresse,
fik udleveret nogle Stumper Plader og ma-
lede dem over, forsøgsvis med Kaseinfarve.

Jeg søgte nærmere Oplysninger da de
praktiske Forsøg faldt heldigt ud. Sammen-
sætningen er ren Cement (Portland) og
Astbesttrævler. Det hele bliver sprøjtet paa
en roterende Valse, som man laver Pap,
skaaret op og lagt i stærkt Pres. Astbest-
fibrene virker som Armering, og de havde
for mit Behov den udmærkede Egenskab at
være stærkt sugende, fint og vidt forgrene-
de i Cementmassen. Det er et hollandsk
Produkt og faas her i Byen under Navn af
»Martinit«. Men der dukkede flere Proble-
mer op.

Fra den Gang jeg malede Kasein paa
Pap, havde jeg nemlig det Uheld, at en
Modelstudie, jeg havde malet, skimlede
over hele Kroppen.

Ved at tænke mig om og faa mine Tan-
ker kontrollerede af Hr. Prof. Karl Meyer,
fik j.eg gjort et Forsøg paa at overstryge
Billedet med en Formalinopløsning (1 Del
Formalin i 6 Dele Vand).

Skimmelen forsvandt og har aldrig vist
sig siden, og samtidig blev Billedet uoplø-
seligt i Vand.

Dette sidste var altsaa Rabat paa en god
Idé.

Bruger man nu Farver, der ikke angribes
af Cement — det er efter min praktiske
Erfaring ikke en Gang nødvendigt, naar
Billedet er beregnet til indendørs Anven-
delse — har man i store Træk et Billede,
der har følgende ydre Fordele:

Det er praktisk talt uforgængeligt; kan
kun slaas i Stykker.

Farven (lysægte Farver maa naturligvis
anvendes) mørkner ikke efter; det bevarer
sin Klarhed som om det var en Pastel.

Stoffet i Farven er særlig smukt; thi
fordi Asbesttraadene suger mere end Ce-
mentpartiklerne, ailejrer Farven sig paa en
ujævn, meget levende Maade.

Til dekorative Malerier, egner det sig
ved sin Klarhed og Fornemhed — foruden
at det har visse praktiske Fortrin for de
kendte Tekniker.

Billedet raadner og skørner ikke som
Olie paa Lærred eller Træ efter en Tid
(nogle kalder den lang, andre kort) er
hjemfalden til.

Desuden egner det sig til Anvendelse i

fri Luft; da det i Modsætning til den sæd-
vanlig brugte Fresko ikke angribes af Luf-
tens Bestanddele.

I en Storby, hvor man brænder Stenkul,
spiller dette en væsentlig Rolle.

Den totale Ødelæggelse, den ved Kul-
brænding udviklede Svovlsyrling i fugtigt
Vejr foraarsager paa den almindeligt an-
vendte Fresko, er tydeligt og manende
fremstillet paa Tryk bl. a. af Verdens maa-
ske berømteste Kemiker Prof. Ostwald —
foruden af hans Landsmand Prof. Wirth.

Hermed et Par praktiske Anvisninger.

Palet: jeg har anvendt en hvid, flad Tal-
lerken. Bindestoffet svømmer sparsomt i
Bunden, og Farverne, undtagen hvidt, er
anbragt paa Kanten.

Farver: Dersom Billedet er udsat for
Væde, er man paa den sikre Side ved kun
at bruge kalkægte Farver; jeg har fundet
det bekvemmest at bruge Aquarelfarver i
Tuber, da de er finere revne end Pulver-
farver. En Undtagelse danner hvid Farve,
som jeg anvender i Pulverform, liggende i
et Hjørne af Paletten, gennemsivet af Bin-
destoffet. Dersom man kan vænne sig til de
overraskende Maader Kridt tørrer paa, gi-
ver dette Stof en yndig og blid Hvidhed.

Pensler: Bløde Aquarelpensler; det er
unyttigt med en fin Kvalitet, da Cement-
pladen hurtigt slider enhver Pensel op.

Farven maa være meget flydende, da det
er af Betydning at Bindestoffet trænger
dybt ind og skaber en fast Forbindelse
mellem hvert enkelt Lag Farve og Pladen.

Bunden: Det tidligere nævnte Martinit.
Dersom man maler hver Dag paa Billedet,
holder de nye Farvelag de tidligere i Stand
til at suge. Det er ikke tilraadeligt at male
paa Billedet, hvis det har staaet hen uden
Arbejde i over 14 Dage. Farven kan da ikke
forbinde sig intimt med Bunden og skal-
ler af.

Bindestoffet: 100 gr Kasein opløses i
Vand tilsat Vi« Borax, staar et Døgn roligt
og tilsættes da !4 Liter Sprit og Vand, saa
meget at det hele udgør en Liter. Faas i
Handelen hos Stelling.

Endelig kommer vi til Billedets Hærd-
ning: Det færdige, et Par Dage gamle Bil-
lede fixeres eller overmales forsigtigt med
Formalin opløst i Vand (1—6) een eller to
Gange, og er da uopløseligt i Vand.

Da saa mange af Nutidens Malerier fuld-
stændig afhænger af Farvens Skønhed, er
det ikke nogen lys Fremtid moderne Olie-
malerier har.

I Løbet af overskuelig Tid vil »Galleri-
tonen« lukke sig over dem, og Farvespil-
let slukkes eller modereres.

»Dansk Fresko« har paa saa mange væ-
sentlige Punkter Fortrin for de kendte Ma-
terialer, at jeg ikke har ment at kunne be-
holde min Teknik for mig selv.

75