Samleren: kunsttidsskrift (2.1925)

CHARLOTTENBORG-UDSTILLINGEN 1925

EN GENNEMGANG

Det er paa talrige Opfordringer fra Læsere i Provinsen at Samleren i dette og
forrige Nurner har helliget vore Foraarsudstillinger en udførligere Omtale. Hensigten
med Billedvalget saavel som med den ledsagende Tekst har ikke været netop at frem-
hæve det hedste saalidt som det daarligste, men alene uden Hensyn til Partier, Kliker
eller Skoler at give et rent objektiv Skøn over Udstillingernes øjeblikkelige Standard.

DET er ofte nok fastslaaet og bekræfter sig atter i
k Aar, at den Tid er forbi, da Charlottenborg i
f Forhold til »Den Frie« var af et særlig ultra
konservativt Præg. Det er jo som bekendt Kunst-
nernes Værker og ikke deres Personer, der lever evigt,, og
hvert Aar har da ogsaa sine laurbærkransede og florom-
vundne Billeder og de af Udstillingens gamle Støtter, der
endnu er i Live, virker des-
værre mere og mere som et
Skyggernes Tog.

Ingen vil sikkert tage det il-
de op, naar man siger, at f.

Eks. Michael Ancher, der i
70erne og 80erne har malt nog-
le udmærkede Billeder i dansk
Kunst, i Aar i sit Maleri »Ved
Disken«, kun er en Skygge,
ganske vist en kraftig og ka-
rakterfuld Skygge, af, hvad
han har været. Og naar man
ser Julius Paulsens ikke vellig-
nende Billede af Generaldirek-
tør Ole Olsen, kan man ikke
undgaa med et Suk at tænke
paa, hvor udmærkede Portræt-
ter han i sin Tid har skabt,
baade hvad det maleriske og
rent menneskeskildrende an-
gaar. Det andet af de udstil-
lede Billeder: »Stemning«, er
ogsaa kun en Genklang af de
lyrisk beaandede Stemnings-
billeder, Julius Paulsen i sin
Tid har givet, og som ikke
mindst i hans Landskabskunst fejrede saa straalende Tri-
umfer. Paa Irmingers Væg kan man derimod ikke andet
end beundre den Kraft, den aldrende Kunstner formaar at
lægge i Skildringen: »Kamp mellem Tyr og Løve«, et Bil-
lede, der er erhvervet af »Foreningen for national Kunst«.
Mindre morsomt er ganske vist det store: »Løve i antik Cir-
kus«, og slet ikke morsomt: »Ægtepar paa Afmagrings-
kur«, der vist netop har været tilsigtet at skulle virke ved
sin Komik. En anden af Charlottenborgs faste Støtter i sam-
me Sal er M. Therkildsen, hvis Dyrebilleder altid har staaet
højt i Publikums Gunst. Hans overordentlig veltegnede
Dyr synes stedse at befinde sig i en tæt Cigarrøg, i den
Grad fremhæver denne Kunstner det atmosfæriske, men
man maa iøvrigt indrømme, at som Kolorist er han blevet
bedre med Aarene, hvad der vel skyldes en stærk Paavirk-
ning fra Viggo Johansens Billeder. Udstillings Komiteens
Formand, N. V. Dorph, hvis Portrætter altid er præget af
det repræsentative, har i Aar, noget udenfor Programmet,

søgt at fæstne Professor Vilh. Andersens aandfulde
Træk paa Lærredet, det forekommer ikke ganske at være
lykkedes, idet Udtrykket er stivnet til en Grimasse. Fru
Bertha Dorph, der efterhaanden helt har sat sin Evne til
energisk og præcis Tegning overstyr til Fordel for en ulden
og afrundet Form, uden at have vundet noget i malerisk
Retning, har i Aar som sædvanlig dyrket sin Specialitet,

Blomster og Børn, og altsaa
kun yderligere fastslaaet sin
Begrænsning.

Himmelstormeren paa
Charlottenborg i Aar er Stefan
Viggo Pedersen. Om han har
stormet Himmelen randen For-
stand end at han har øvet sine
unge Kræfter paa et bibelsk
Motiv, kan vel diskuteres, men
at han er gaaet til Opgaven
med ikke ringe Alvor, er øjen-
synlig, og da hans Forbilleder
er de bedste, er det naturligt,
at den unge, talentfulde Kunst-
ner formaar at fastholde Be-
skuerens Interesse i samme
Grad, som han selv er gaaet op
i sit Arbejde. Det er med fuld
Berettigelse, at man har givet
dette Billede: »Forkyndelsen«
(Forarbejde til et Alter-Væg-
billede for Stevns Frimenig-
hed), en central Plads paa Ud-
stillingen, med sin vellykkede
og kraftige Komposition ejer
det gode dekorative Egenska-
ber. I denne Sal maa ogsaa nævnes Albert Kongsbaks gan-
ske følsomt opfattede: »Kirken San Stefano Rotondo i
Rom«, og Rasmus Christiansens bastante Tyr i et ikke alt-
for kraftfuldt malt Landskab. Endelig har Einar Nielsen
i sit af Udstillingskomiteen bestilte Portræt ganske udeladt
Øjnene, hvilket maaske skal betyde, at han ikke mere ser
og studerer, ihvertfald forekommer Professorens Portræt
noget mat; Skade, naar man tænker paa de inter-
essante, personligtprægede Billeder, han i sin Tid har
skabt.

Sal Nr. 16, tilvenstre for Midtersalen, er navnlig for-
beholdt de Unge. Her hænger Hjalmar Sørensens Stille-
ben med Mindelser om Lundstrøms summariske Stil, men
ganske uden hans Kraft, Asger E. Bremers vel nonchalant
ma)te Portræt af Professor Kuhr og Jens Sørensens store
og stærkt virkende Billede: »Et Drama paa Havet«, som
trods sine maleriske Ufuldkommenheder bærer Bud om at
den unge Kunstner har noget paa Hjertet. Her ser man

N. V. Dorph: Professor Vilh. Andersen

45