Samleren: kunsttidsskrift (2.1925)

VASE

F O U R N I E R

AF DR. AXEL HEINE

DET danske Porcellæns
j Historie og kunstneri-
' ske Udvikling og navn-
lig dets Forhistorie
trænger endnu paa mange Punk-
ter til en indgaaende Opdyrkelse,

Dette gælder ikke mindst det af
Louis Fournier i Fabriken ved
Blaataarn fra 1760—65 fremstil-
lede bløde Porcellæn, som kun
kendes gennem et ringe Antal (ca.

80) Stykker, der findes paa Ro-
senborg, Frederiksborg, Bregent-
ved, Gisselfeld og Tranekjær, i
»Det danske Kunstindustrimuse-
um«, Nationalmuseet i Stockholm,

Hamborgmuseet og British Muse-
um, samt i enkelte Privatsamlin-
ger. Alle disse Porcellænsfrem-
bringelser, som regnes for de dy-
rebareste Inkunabler paa Porcel-
lænets Omraade, er i Besiddelse
af en Charme, som ikke lader dem
staa væsentlig tilbage for Vincen-
nes-Sévresfabrikens berømte pate tendre. — Mario Krohn
har i »Kunst og Haandværk« givet en nøjere Beskrivelse
af de Forhold, der gjorde sig gældende ved Franskmanden,
Louis Fourniers formentlige Indkaldelse til Danmark under
Frederik V.s Regime, og han har
sammesteds gjort Rede for de paa
det Tidspunkt kendte Arbejder af
Fournier. Siden da er enkelte an-
dre (formentlig sex) af disse
stærk attraaede Frembringelser
dukket frem paaMarkedet, og man
maa regne med, at de eventyrlige
Priser, hvormed de betales, yder-
ligere vil kunne bringe enkelte
Stykker frem for Dagens Lys.

Hvad der hidtil kendes, er hoved-
sagelig Smaating: Smaavaser,

Skaale, Flødekander, Kopper,

Crénrekopper, Sukkerterriner,

Sennepsskaale, Pudderdaaser og
Tallerkener, hvoraf 46 Stykker,
som formentlig sidste Rest af et
pragtfuldt Bordservice (se: Ma-
rio Krohn), ejes af Lehnsgreve
Moltke, Bregentved. Hidtil har
dette været den eneste kendte
Rest af »de skønne Taffelservicer
af Sr. Fournier«, som Pontoppi-
dan omtaler i 1763.

Fourniers Porcellæn udmærker sig ved et eget fløde-
agtigt, ofte noget gulligt Udseende, ikke uligt det franske
pate tendre, som det dog hverken naar paa Højde med i

Fig. 1 Fournier-Vase

Massens Ensartethed eller i Gla-
surens Glansfuldhed. Heller ikke
Farverne indgik en saa inderlig
og virkningsfuld Formæling med
Glasuren, som Tilfældet er ved
Sévresarbejderne. Alligevel er
Fourniers Porcellæn i Besiddelse
af en vis indsmigrende Ynde paa
Grund af Stoffets skønne hvid-
gule Farve, Formernes graciøse
Lethed og Farvernes milde og
luftige Karakter; man begaar
næppe nogen Uretfærdighed ved
at udtale, at smagfuldere Porcel-
læn er aldrig bleven fremstillet i
Danmark. Et forholdsvis stort An-
tal Malere — deriblandt saa aner-
kendte Porcellænsmalere som Jo-
seph Brecheisen og Jiirgen Gyl-
ding — vides at have været knyt-
tede til Fourniers lille Fabrik,
men hvorledes Arbejdet har været
fordelt, og hvilken Indflydelse
Fournier selv har haft paa de
fremkomne Arbejder, er endnu et uløst Spørgsmaal. Sik-
kert er det, at Farvedekorationerne er højst uensartede i
kunstnerisk Henseende, idet nogle viser en udpræget Mild-
hed i de sparsomt benyttede Farver, medens andre er farve-
rigere og af større Glansfuldhed.
Emil Hannover nævner i »Kera-
misk Haandbog« tre Farver, der
er karakteristiske for Fourniers

Porcellæn, en bleg rosa,

en

lys

Fig. 2 (set fra Fever sen)

og lidet kraftig kobbergrøn og en
overordentlig mild gul, og han til-
føjer, at Rosafarven var Fourniers
eneste røde. At dette sidste ikke
er i Overensstemmelse med de
faktiske Forhold, ses deraf, at
Farveskalaen paa flere Stykker
(f. Eks. paa Rosenborg og i
Kunstindustrimuseet) omfatter en
ret kraftig jernrød Farve. Foruden
disse Farver træffer man paa
Fournier-Porcellænet en brun, en
blaa i flere Nuancer og en smuk
violet. Særlig en lys smaragdgrøn
Farve, men iøvrigt ogsaa en ret
dyb blaa, benyttedes som Fond-
Farver, de samme Farver, foruden
den rosa, tillige til »Skælmosaik«.

Som Dekorationsemner er i
langt overvejende Grad benyttet
Blomsterbouketter i ensfarvet Rosa eller flerfarvet Maleri,
enten frit anbragte eller indesluttede i Rococo-Cartoucher.
Som de eneste hidtil kendte figurale Dekorationer paa

82