Samleren: kunsttidsskrift (2.1925)

Altmann: Stilleben

mann, hvis Por-
træter af Lenin
er bekendt i Eu-
ropa. Hans Om-
raade er — det
konkrete i den
poetiske Objekt-
løshed.

Han stræber
efter at give Ud-
tryk for Meste-
rens Magt over
Materialet ved at
komponere for-
skellige Materia-
ler paa et Plan.
Hans Værker er
Hymner til Ære
for Frembrin-
gelser i den ma-
terielle Sfære —
stræber at ind-
pode en Beun-
dringsfølelse for Arbejdets fuldkomne Produkter.

Altmanns kunstneriske Mission er egentlig af social Ka-
rakter, idet den søger at organisere Bevidstheden, at ind-
prente Skabertrang og Aktivitet, at aabenbare i abstrakt
Form Skønheden i Mesterskabet. Den vil fremhæve Poe-
sien i Arbejderhænders Virtuositet.

Saaledes er
Altmann et ægte
Barn af Dagens
Rusland, hvor
den herskende
Stemning er at
genopbygge det
ødelagte ved et
feberagtigt kon-
kret Arbejde.

Her f. Eks. vi-
ses Prøve-Kom-
positionen »Rus-
land«, som er et
Komplex af me-
sterlig bearbej-
dede Materialer,
som Mahogni-
træ og Ibenholtz,
Kul, Olie og
Lak. — Former-
nes kunstneriske
Sammensæt-
ning, deres præ-
cise, fint bear-
bejdede og har-
monisk sammen-
satte Anbringel-
se i Figuren for
det russiske

Altmann: Komposition — Rusland Bogstav »R«,

stræber efter at skabe en Atmosfære for den fuldkomne
Beherskelse af Materialerne.

Forbavsende er den Skarphed og Finhed, der findes i
Tegningerne af Lenin, af hvilke her er et, som viser Alt-
mann som en stærk Tegner paa et af de mest konkrete Om-
raader -— Portrætets. Men det nye hos Altmann er dog
hans Lovsang til Arbejdet, der synges paa hans eget Sprog.

Den moderne russiske Kunst har naturligvis i høj Grad
paavirket ikke alene Kunstindustrien, som jo i særlig høj
Grad lader sig paavirke netop af moderne Flade- og Kom-
positionskunst, men ogsaa andet som for Eksempel først
og fremmest Scenekunsten.

Lige før Krigen besøgte Emil Verhaeren Moskva og er-
kendte allerede paa dette Tidspunkt, at Kunsten havde sat
sig frugtbare
Spor i den sce- i
niske Udvikling.

Han skrev i »I'i-
ga ro« omtrent
følgende: »Jeg

maa bekende af
min oprigtige
Overbevisning,
at hvis der noget
Steds i Europa
ud fra kunstne-
riske moderne

Synspunkter
sker en sand og
positiv Teater-
skabelse, saa er
det i Øjeblikket
i Moskva.«

Maurice Mae-
terlinck saa paa i
samme Tid sin Nathan Altmann

»Blaa Fugl« i

»Kunstneriske Teater« og paastod, at det var den ypper-
ste Opførelse, han havde set i Europa.

Ved dette Teaters Besøg her i København skrev Georg
Brandes i »Politiken«, »at russisk Kunst ligner den rige,
sorte Jord fra Ruslands Stepper, fuld af uindskrænkede
Muligheder, som hører Fremtiden til.«

Disse Udtalelser af europæiske Kunst-Autoriteter synes
ikke kun at være Komplimenter. »Moskva kunstneriske
Teater« har nu skabt en sand Teater-Epoke, som kan spo-
res mange Steder ogsaa udenfor Rusland. Stanislauskys
Scene blev et Sted, som uden nogen Overdrivelse kan kal-
des en Kunstens Helligdom, ikke kun for Russere.

Som bekendt var det denne Scenes Grund-Egenskab at
give en Koncentration af Livet med saadanne hemmelig-
hedsfulde Midler, at Tilhøreren bliver som hypnotiseret
ved Illusionens Fuldkommenhed.

Ogsaa her i Danmark vil de fleste have russisk Teater
og Ballet i saa frisk Erindring, at en nøjere Redegørelse
er overflødig.

Men de Resultater, der er naaet, skyldes først og frem-
mest den rige Udvikling i den moderne russiske bildende
Kunst, først og fremmest Altmann.

Alex Tschumakoff.