Samleren: kunsttidsskrift (2.1925)

smukke og repræsentative, om-
end mangelfulde, Exlibrissam-
ling er offentlig tilgængelig for
enhver Besøger; og den er saa
meget mere uundværlig, som
den er den eneste offentlige
Samling udenfor Kjøbenhavn.

Spørgsmaalet om Exlibris-
Bøger er da ogsaa stadigt fore-
kommende, og vor Exlibris-
Samling bliver hyppigt benyttet
paa Læsesalen. Og det er ret na-
turligt, da man her bedst kan
lære, hvordan et Exlibris bør
være, og hvordan det ikke bør
være; man kan her finde Moti-

ver, Ornamenter o. s. v., lære de
forskellige Kunstneres »Streg«
at kende og langt snarere efter
endte Overvejelser kunne frem-
stille et Exlibris, der tilfredsstil-
ler ens Smag.

Derfor bør de, der har Glæde
af Exlibris, i Sagens Interesse
bidrage til, at Landets eneste al-
ment tilgængelige Exlibris-Sam-
ling udenfor Hovedstaden er saa
fuldstændig som muligt. Vi træ-
der gerne i Bytteforbindelse med
Samlere og vil gerne have Dub-
letter at virke 'med.

Aarhus, Juli 1925.

MINDRE

M E D D E

L E L S E R

GAMLE HOLLÆNDERE

Hos Amsterdam’er Kunsthandleren Mul-
ler & Co. solgtes fornylig nogle Billeder af
gamle hollandske Mestre til antagelige Pri-
ser. En Ruysdael »Hvil foran Herberget«
bragte 10,000 Gylden, Jan van Goyen »Fi-
sketorvet« gik i 5800 Gylden. En »lille
Kermesse« af Brueghel d. Y. kostede 1950
Gylden og et lille Portræt af van der Wey-
den opnaaede 7700 Gylden og et Portræt
af J. C. Versprouck gik hl 6000 Gylden.

EN BANKNOTE-SAMLER

Gang paa Gang kommer der Efterret-
ninger fra Udlandet om ejendommelige
Grene af den ædle Samlerlidenskab. Nu
fornylig er ved en Vurdering i Anledning
af Forsikring en Mr. Catlings store Sam-
ling af Banknoter blevet bekendt. Dens
nominelle Værdi løber op i 600 Millioner
£ og mange af Numrene er Unika. Samlin-
gen bestaar af godt 27,000 historiske
Banknoter. Deriblandt f. Eks. Sedler ud-
givet i Kina for 600 Aar siden. Den ældste
engelske Banknote er en 100-Punds-Note
fra Bank of England, med Aarstallet 1713.
Samlingen omfatter bl. a. en næsten fuld-
stændig Række af de Sedler, som cirkulere-
de under det engelske Herredømme i Ame-
rika og under Borgerkrigene. En særlig Af-
deling danner Krigssedlerne, hvoraf Catling
besidder tyske Noter trykt paaSilke, Læder
og Lærred — og nogle der bærer Karika-
turer af John Buli. Catling ejer 1400 Stk.
Pengesedler, der var i Omløb i de franske
og tyske Krigsfangelejre.

MUSEO BARDINI

Den i Aar afdøde, kendte Kunsthandler
Bardinis Hus i Firenze er blevet omdannet
til et »Museo Bardini« og nu aabnet for

Publikum, som dér finder en Samling vær-
difulde Kunstindustri-Arbejder, samt
Skulptur og Billedkunst fra den italienske
Renaissance. Bardini skænkede det hele til
Staten.

AUKTIONER I DET GAMLE BERLIN

I Relation til Magister Otto Andnips
interessante Artikel i Samleren s kebruar-
og Juni-I\r., er det ganske lærerigt at
læse de følgende Linier om Auktioner i
det gamle Berlin.

Det er først med Tysklands økonomiske
og politiske Opsving efter 1871, at Berlin
bliver det betydningsfulde Centrum for
Kunstmarkedet, som det nu er. Selvfølgelig
havde Rigshovedstaden ogsaa forinden si-
ne Samlere, men de var i Enkelttal og me-
get begrænsede m. H. t. Samleromraade.
Følgelig var ogsaa Auktionsmarkedet saa
godt som uden Betydning; det var Gen-
nemsnitsvarer, der kom frem og Priserne
var derefter.

Auktionskataloger fra den Tid fortæller
os om Standarden. 30. Maj 1853 afholdtes
i Georgenstrasse 29 en Auktion, hvor bl. a.
nogle Blade af »den i Yndest voksende Me-
ster J. G. Wills« solgtes for — en Thaler
pr. Stk.! 250 Stik af Czodowiecki betaltes
med 12 Thaler og 20 Sølvgroschen. —
Eduard Mandels Tizian gik dog i 4 Tha-
ier. —- I Begyndelsen af 60’erne bortauk-
tioneredes Kammerrat R. C. F. Pannebergs
Efterladenskaber og trods Katalogets
Fremhæven af, at nogle af Billederne var
bestemt til at skulle føres til Paris under
Krigen, saa holdt Priserne sig dog ved
Jorden. En Wouwermann kunde faas for
19 Thaler, en Ruysdael for 36, en Rubens
for 50, en Durer (»Dame med rødt Haar«)
for 25 Thaler. En Rekordpris opnaaede et
Billede af Velasquez »Portræt af Kardi-
nalinfanten Ferdinand af Spanien paa
Dødslejet«, der steg til 790 Thaler, medens

Rembrandts Skitse hl Portrættet af Cen-
taro Bianko (i Palazzo Manfredi i Vene-
dig) kun indbragte 30 Thaler og en Jan
van Dyk gik for 14 Thaler og 15 Groschen.

Hvordan værdsatte man da de daleven-
de Kunstnere? Ja, ogsaa de holdt sig in-
denfor beskedne Grænser. Et »Landskab
med Geder« af Paul Meyerheim solgtes for
20 Thaler, et »Stilleben« af C. Herbel gik
i 40 Thaler og Rekordpriser maa det kal-
des, naar W. Kaulbachs »Lille Bonde« be-
taltes med 730 Thaler og Julius Schraders
Skitse hl Freskoen »Grundstensnedlæggel-
sen til Sophiakirken« gik op i 512 Thaler.

tmidlertil begyndte saa den edsvorne kgl.
Kunstauktionarius Rudolf Lepke at afholde
sine Auktioner rundt omkring i Berlin og
bortauktionerede bl. a. en Række af be-
rømte Mænds Dødsboer, f Eks. A. v. Hum-
boldts, Prof. Kiess’ og E. Hildebrandts og
i 70’erne begyndte ogsaa Statens Museer
at sende Dubletter paa Auktion, og saale-
des indlededes en helt ny Æra i Berlins
Kunstliv.

AUTOGRAFER

Fra den store Autografauktion i Hotel
Drouot i forrige Maaned, hvorfra vi i sidste
Nr. bragte nogle Priser, skal endnu næv-
nes nogle af de virkelig fabelagtige Sum-
mer, som kom ind. Et Brev fra Balzac til
Theophile Gautier solgtes for 1100 Frc.;
en Beethoven-Autograf opnaaede 2400 fr.;
ti Breve fra Auguste Comte gik for 1865
fr. og en af Anatole Frances Artikler op-
naaede 1500 fr., mens Manuskriptet hl
Mallarmés »Lousirs de la Poste« gik i
2800 fr. En udmærket Napoleon-Autograf
solgtes endelig for 6650 francs. Det var
dog ikke Kulminationen, thi et Brev fra
Voltaire til Frederik II, med to Beaumar-
chai’ske Linier, blev budt helt op i 11,100
francs.

134