Samleren: kunsttidsskrift (2.1925)

*

*

FRA DE FATTIGE AAR I DET DANSKE BOGBINDS HISTORIE

Bibliotekar Carl Du mreicher fortæller om en Bindtype, der lader sig fremstille for smaa
Midler og derfor særlig har Bud tit en Tid, hvor Bogbindet er blevet en saa kostbar Vare som nu.

Fig. 2

nover gav, som det var at vente, enkelte
Bidrag til den, men raadede i saa Hen-
seende over et lovligt ringe Materiale, der
ikke tillod mere end et instinktmæssigt
Skøn. Anker Kyster — en af vore aller
kyndigste Bogbindskendere — har siden i
»Aarbog for Bogvenner« 1918 (»Spejlbin-
dene fra Holbergs Tid«) belyst en særlig
Type med udpræget dansk Præg fra det
18de Aarlntndredes Midte og Slutning.
Lauritz Nielsen har i »Bogvennen« for
1925 (»Dansk Barok-Bogkunst«) skildret
Perioden, der gik forud herfor. Og Sofus
Larsen søgte i sin Indledning til Kataloget
over Universitetsbibliotekets Bogbindsud-
stilling i »Teknologisk Institut« i April
1924 at sammenfatte selve Bogbindets Hi-
storie og sammenarbejde den med Udvik-
lingen indenfor Danmarks Grænser.

En udførlig, rigt dokumenteret og rigt
illustreret Fremstilling vil foreligge om et
Par Aar, naar Dr. Sofus Larsen, bistaaet
af Anker Kyster, omsider faar udgivet det
store og statelige Bogbind-Atlas, der for
Tiden forberedes og fortjener at blive mod-
taget med den største Opmærksomhed.
Det vil godtgøre — og til denne Bemærk-
ning skal jeg her indskrænke mig — at det
18. Aarhundrede med Rette kan betegnes
som den danske Bogbinderkunsts Blom-
stringstid, da en »renere og ædlere Smag
gjorde Perioden til en af de rigeste inden-

UNDER den planmæssige Gennem-
gang af Universitetsbibliotekets
Bogmasse og derunder af dets
Bindtyper, som jeg for et Par Aar siden
— paavirket af min nu afgaaede Chef, Dr.
phil. Sofus Larsen — i al Beskedenhed
paabegyndte og paatog mig som en lille
Haandsrækning til det store Arbejde fra
hans Side, stødte jeg fra Tid til anden paa
en Række Smaabind, hvis Materiale — Pa-
pir og Pap — var af saare enkel og billig
Art, men hvis Mønstre og Udførelse viste,
at der laa en bestemt Hensigt og Smag
bagved.

Min Tid — alt saadant Arbejde maa for-
beholdes Fritimerne — har hidtil ikke til-
ladt mig nærmere at forfølge Sporet. Men
en Antydning af, hvad jeg mener at læse
i det, kan ialfald gives og kan i en Tid som
vor tilmed have en vis praktisk Interesse
som et Vink til Efterfølgelse for de Bog-
samlere og Bogelskere, der gerne klæder
deres Bøger i saa smuk en Dragt som vel
muligt, men stadig hæmmes af det højst
nødvendige Hensyn til Bekostningen.

*

Som Indledning et Par Ord om det dan-
ske Bogbinds Historie. Den er endnu —
desværre — næsten uskreven. Emil Han-

Fig. l

for Danmarks Boghistorie« (Lauritz Nielsen
i den omtalte Afhandling) og da bl. a. de saa-
kaldte »Holber.gbind«\ blev »vor tidligste
Indsats i Bogbindets lille Verden og Aner
til en livskraftig borgerlig Slægt, som
blomstrer og trives endnu, stegen betyde-
ligt i Rang« (Anker Kyster). Da vi kort
sagt — for tilsidst at citere min gamle
Chef — herhjemme »skabte eller rettere
udformede den eneste nationale Type: det
blindtrykte Spejlbind med rig Gulddekora-
tion i Rygfelterne.«

Med Aarhundredskiftet gik denne dan-
ske Bogbindskunst imidlertid i Staa og
blev som alt andet præget af den økono-
miske Nedgang. De læderbrune Helbind,
de haandforgyldte Stempler, de svære Pa-
pirsorter og de kobberstukne Vigneter for-
svandt alle i Statsbankerottens hvirvlende
Kølvand. Den, der — eksempelvis — be-
sidder Originaludgaven af I. L. Heibergs
»Elverhøj«, kan af det tynde og gulplettede
Papir, den spinkle Frakturskrift og det
kardusblaa Omslag faa et levende Begreb
om, hvor tarveligt en Bog i de Aar blev
udstyret. Selv Skindmaterialet forringedes
i følelig Grad. Fra de første Bøger af Bag-
gesen og Oehlenschlager og til de senere
er der en kendelig Nedgang. Nu og da en
Vignet, efterhaanden ikke engang et kob-

Fig. 3

212