Universitätsbibliothek HeidelbergUniversitätsbibliothek Heidelberg
Metadaten

Samleren: kunsttidsskrift — 2.1925

DOI Heft:
Nr. 3 (Marts 1925)
DOI Artikel:
Larsen, William: Om Patinering
DOI Artikel:
Heine, Axel: Erik Hasselbalch: in Memoriam
DOI Seite / Zitierlink: 
https://doi.org/10.11588/diglit.29339#0084

DWork-Logo
Überblick
loading ...
Faksimile
0.5
1 cm
facsimile
Vollansicht
OCR-Volltext
det gælder Portrætskulptur. Det er jo en særlig Opgave at
kunne give en Buste netop den Patina, der er i Stand til at
understrege og yderligere forstærke det Karakterudtryk og
den Personlighed, som Kunstneren gennem Form og Linier
har søgt at bibringe Portrættet, og derfor er det indlysen-
de, at den Patina, der passer til en Buste, maaske virker
hel uheldig paa en anden. Det ideelle vilde jo være, at
hver Kunstner selv var i Stand til at kunne behandle sin
Bronce, da Patinering i høj Grad er et individuelt Arbejde,
og det tager en lang Tid at naa til det Resultat blot nogen-
lunde at kunne faa de Farver, man ønsker. Og det er kun
gennem mange Aars Arbejde paa Broncestøberier, at jeg
gennem de Hundreder af Arbejder, der mellem Aar og Dag
bliver udført, har faaet de nødvendige Erfaringer til at
tumle indgaaende med dette skønne Problem. At Kunstnere
dog kan naa vidt uden det store Materiale, jeg har haft at
arbejde med, har enkelte Kunstnere vist paa en meget smuk
Maade, og jeg vil gerne her fremhæve de udmærkede Re-
sultater, som bl. a. Billedhuggeren Sigfred Wagner i
mange Aar har frembragt paa egne Arbejder.

Der er selvsagt mange Maader at patinere paa, og det
vilde her føre for vidt at bringe frem de mangfoldige Me-
toder og Fremgangsmaader, der kan benyttes, lige fra den
enkelte Neddypning eller ogsaa Overhældning med en tynd
Svovlopløsning, der fra ganske lys Tone gennem forstærket
Opløsning kan gaa helt over i sort, og til de stærkere Be-
handlinger med Syrer, der direkte fremtvinger en Omdan-
nelse i Broncens Overflade og fremtvinger ligesom et
tyndt Lag af opløst Metal, der antager de forskelligste Far-
ver og Nuancer, ligesom man kan overføre andre Metaller:
Kobber, Jern, Zink o.s.v. i opløst Form og faa disse til at
indgaa Forbindelse med Broncens Overflade. At de for-
skellige Legeringer af Bronce har stor Indflydelse paa Re-
sultatet, er en Selvfølge. Paa de antikke Broncer, og ikke
mindst paa de antikke græske og romerske Mønter, er de
herligste Farver fremkommet, Farver, der alt efter de Jord-
lag, hvori de findes, kan fremtræde i de forskelligste Nu-
ancer. Broncerne fra Pompeji og Herculanum (som jeg

gennem Akademiets Rejsestipendium har haft den Glæde
at se paa Stedet), er af en blaagrøn Patina, der er frem-
kommet gennem den stærkt svovlholdige Lava, en Patina
saa uforlignelig, at man vel aldrig opnaar at frembringe
noget saa smukt ad kunstig Vej. I Forbindelse med Pati-
nering vil jeg gerne omtale med et Par Ord den ældgamle
skønne Lueforgyldning, der, enten benyttet som hel For-
gyldning, eller i særlige Tilfælde kun delvis i Forbindelse
med Patinering, er af en egen stærk Virkning. Denne Me-
tode til Forgyldning er vel sagtens paa Grund af den over-
ordentlige Sundhedsfarlighed (de giftige Kvægsølvsdampe)
helt gaaet ud af Brug, men med de nuværende moderne
Beskyttelsesmidler faar den forhaabentligiden Renaissance,
den fortjener, og jeg har ogsaa i de senere Aar arbejdet
meget med denne Del af Broncens (og Sølvets) Forædling.
Lueforgyldningen, der er ret kostbar, grundet paa det store
Forbrug af Guld, er imidlertid saa holdbar, at den praktisk
talt kan vare i ubegrænset Tid, i Modsætning til den svage
galvaniske Forgyldning; og netop det svære Guldlag giver
Overfladen, især ved Polering, et svagt ujævnt, men stof-
ligt set meget smukt og ædelt Udseende. Desværre kan Pa-
tinaen ikke komme frem paa et Fotografi, hvorfor man
ikke paa denne Plads gennem Illustrationer kan bibringe
Læserne noget særligt Indtryk af Patinaens Værdi for et
Kunstværks Udseende i stoflig Retning, men jeg haaber,
at jeg gennem dette korte Rids har givet et lille Billede af
et enkelt Led i Frembringelsn af de mange Processer, Bron-
cen gennemgaar, inden den ved Støbning, Cicelering o. s. v.
naar til det endelige Resultat.

William P. Larsen.

Forfatteren af ovenstaaende Artikel, der er Indehaver af en
sjælden smuk Samling antike Gemmer og Mønter, samlet under
hans Studieaar i Grækenland og Italien, har lovet i et af de første
Numre af Samleren at fortælle om denne Samling og dens Tilbli-
velse. Red,

ERIK HASSELBALCH

IN MEMORIAM

Samleren, der lige fra Starten havde en trofast Ven og Støtte i den afdøde Kunstven

Erik Hasselbalch, har anmodet Dr. Ax

UDEN Varsel er den unge, livsglade og virkelystne
Erik Hasselbalch revet bort fra et lyst og lykkeligt
Hjem, fra en betydningsfuld Plads i Samfundets
store Maskineri, fra det rigt pulserende Liv, i hvilket han
tog saa varmt og interesseret Del. — For den, der indtil det
sidste har haft Lejlighed til at følge de stærke og storladne
Udslag af hans Bestræbelser for at forherlige Livet, maa
det staa som noget uforstaaeligt, at netop hans Livstraad
pludselig er bristet. Faa var saa brændende i deres Begej-
string, og kun faa følte en saa intens Kaldelse til at give
den Udslag. Dybt i hans modtagelige Sind laa gemt en

/ Heine, om at sende os nogle Mindeord.

Skønhedsglæde, der sprængte Jegets Rammer for at gøre
saa mange som blot muligt delagtige. Derfor var hans Virke
saa betydningsfuldt i hans Stilling som Formand for
»Kunstindustrimuseets Venner« og derigennem for »Det
danske Kunstindustrimuseum«, hvis uvurderlige Støtte han
gennem de sidste vanskelige Aar har været. For han kendte
den Lykke, baade at eje Trangen og Evnen. — Men de
mange Kunstvenner, der samledes om ham i Bestræbelserne
for fælles Maal og Virke, føler nu med dybeste Vemod
Savnet ved hans altfor tidlige Bortgang.

Ære være hans lyse Minde! Axel Heine.

44
 
Annotationen