Samleren: kunsttidsskrift (2.1925)

MED VOLDENE

KJØBENHAVN

Bedre end Kritik taler Forfatterens egne Ord. Vi gengiver her et Brud-
stykke af C. Bayers andet Steds omtalte Bog, der er udkommet paa
Samlerens Forlag, ledsaget af Forfatterens egne Illustrationer.

NAAR jeg skal fortælle om Kjøbenhavn i min
Barndom og tidlige Ungdom, vil jeg begynde
med Østerbro, som i 1853 endnu henlaa i sam-
me landlige Tilstand, man ser den paa Købkes
Maleri fra 1836. Ved Trianglen var Østerbrogade lukket
ved Led, baade Strandveien og Nørrefælled, for at ikke
Køer og Heste, som om Sommeren græssede i store Mæng-
der paa Fællederne, skulde faa Lyst til at vandre hjem,
hvor de hørte til; men det var
alligevel ikke saa sjældent, at
man mødte løsgaaende Heste og
Køer, som havde seet Ledighed
til at slippe igennem. I den lille
Eiendom Nr. 96 med en stor
Have, der dannede Hjørnet af
Trianglen og Østerbro, henleve-
de jeg, skønt det var Kolera-
Aaret, en glad og lykkelig Som-
mer, og medens Koleraen rasede
i den indre By, mærkede man
intet til den herude, uden hvad
»Berlingske Tidende«, som den-
gang var Kjøbenhavns eneste
Avis (»Adresseavisen« var kun
Avertissementer), ja og »Flyve-
posten«, meddelte Folk. Jeg kan
huske, at der en Dag laa en af
Karlene i en Baas i den Vogn-
mandsgaard, hvor vi boede,
døende, han blev transporteret
til Blegdamshospitalet paa St.

Hanstorvet, hvor Skolen (som
endnu er der i udvidet Stand)
laa, og at min Pleiefader maatte køre med ham i en Droske
derhen.

Fra denne Skole, som jeg elskede, har jeg mange gode
Minder; iblandt andre var det en stor Svir for os Drenge,
naar vor Gymnastiklærer, i de smukke Aftentimer, tog os
over paa Fælleden ligeoverfor Skolen (Johanneskirken blev
først bygget ved Aar 1860) og vi ekserserede i Linie- og
Rodemarsch, udførte Geværgrebene med Trægeværer med
»Slag« i, det vil sige, at de raslede for hvert et Greb; en
saa tiltalende Undervisning har jeg ikke nydt i de andre
Skoler.

Østerbrogade var i de Tider meget lidt befærdet; det
eneste Liv der rørte sig, var Soldaternes Marsch til og fra
Fællederne, Skovgæster i de saakaldte Kapervogne, som
holdt ved Østerport og paa Trianglen, og der var, især om
Søndagene i Dyrehavstiden, Juni og Juli, endeel Folkeliv;
saa kunde man ogsaa jævnlig se Kong Frederik med Grev-
inden køre til Skodsborg i en lille Jagtvogn, som han selv
kørte; men ellers laa Broen hen i landlig Stilhed.

Fra Østerbro (Dosseringen, som var lukket med Laage,
skulde man have Nøgle til) førte Farimagsveien, med Mar-

ker til Glacierne, paa venstre Side, medens paa høire Side
var Landsteder med store Haver ned til Søen. Hvor nu
Kommunehospitalet er, var der et stort Stykke aaben Mark,
som i Kolerasommeren blev bebygget med de saakaldte
»Barakker«, der fandtes mere sundhedstjenlige for Smaa-
folk, fremfor de usunde og kvalme Gader i den indre By.

Naar man saa naaede Nørrebro, hvor nu Frederiksborg-
gade er, var begge Sider beplantet med skyggefulde Al-
leer, ligesom Østerbrogade end-
nu har det, og gik man saa over
Gaden, kom det næste Stykke
»Farimagsvei«, det er et kønt
gammelt Navn, som minder,
sorn saameget andet, om Chri-
stian IV’s livfulde Virksomhed.
Tieles Folkesagn meddeler:
»Denne Vei, som fører fra Kjø-
benhavns Nørrebro til Østerbro,
skal have faaet Navn af følgen-
de Begivenhed: Engang kom
Kong Christian IV kørende der
paa Veien og mødte en agende
Bonde, der ikke vilde vige af-
veien for Kongen. Da befoel
Kong Christian sin Køresvend
at vige Bonden Pladsen, og idet
denne da kørte forbi, sagde
Kongen til ham: »Far nu i
Mag!« og derefter blev denne
Vei kaldet for Farimagsveien«;
den førte ud til Vesterbro, hvor
»Trommesalen«, Kvægtorvet og
gamle Kongevei laa tilhøire; her
gik det livligt til, ofte med uvane Tyre og Heste, der sy-
nedes og prøvedes; men mest med store Drifter Lam,
hvoraf ikke saa sjældent nogle forvildede sig ind paa Spad-
serestierne. Folk kunde da blive tilraabt af Driverne med
et: »aa ta’e aa gen mig di Lam ud!« Dette Parti af Fari-
magsveien var fra Nørre- til Vesterbro meget smukt med
Marker med Kvæg, over til Glacierne, som dannede et tæt
Skovbælte, hvorover Voldene med Møllerne og Byen med
dens røde Tage og Kirketaarnene kneiste.

Saa var der endelig selve Voldene med deres Bastioner
og Møller, fra Langebro til Østerport; det var den herligste
Morgen- og Aftentur at spadsere paa Brystværnet, nydende
den deilige Udsigt heelt ud til Landet, Frederiksbergslot,
Brønshøi med Kirke, Skovene ud til Dyrehaven, og endelig
Sundet med Hveen og Sverrig.

Livet paa Gaden ved Vesterport med den snævre Gen-
nemkørsel, kunde til Tider være saadan, at hele Vogn-
rækker, som enten skulde ind eller ud, maatte standse; jeg
kom tilfældigt til at se Fred. VII med sin Cortége, da han
skulde til Ringsted for at aabne de gamle Kongegrave; det
var ikke saa længe før man begyndte med at sløife Por-

Frederik VII modtager Grundlovstoget paa Christiansborg

142