DOI Heft:
Nr. 8 (August 1925)
DOI Artikel:[Text]
DOI Seite / Zitierlink: https://doi.org/10.11588/diglit.29339#0238
(om Dagen
Créme
{om Aftenen)
Skriv efter gratis Prøvetuber.
A/sBRUUN & ANDRESEN
Kronprinsensgade 8, København K.
T) et er ikke 'Materialet, men
Forarbejdningen, der betinger en
Genstands kunstneriske Deerd
Der er gamle Husgeraad i Tin,
der ikke kan vejes op med Sølv,
og ogsaa nu tildags fremstil-
les mange Kunstgenstande og
praktiske Nytteting — Bægre,
Kander, Lysestager o. m. a. i
Tin saa rent og ædelt i Stil og
Form, at det kan gøre megen
Sølvsmedekunst til Skamme.
Det er kun om at vælge det
rigtige.
W. GREENS TINARBEJDER
er de rigtige.
Dansk Arbejde af danske Kunstnere
Forlang dem hos Deres Guldsmed.
De vil forbavses over hvad De kan
faa af Skønhedsværdifor smaa Penge
®nt (ti famle
t Øen mennefteltge Hatur
hunøer iErangen ttl at famle; Øe
forflelltgfte fEtng Ijar ræret famlede
i JEiØen« £øh; men intet tjar fryØet
Øf et fra Slægt til Slægt i faa l/øi
<J5raØ føm Sølret.
Veb fin Sføntjei* øg neØ øet præg
af foltø Helftanø, fønt HefiØØelfen
af Sølrtøf alttØ har giret fin €fer-
manø, har Øet ftaØig ^ær6et fin
førfte plaøs font ©are til entrer
5eft, føm Jffemmets beøftc Stat.
Hien tun Øe tløge Ijar tæntt paa,
bror let en Sølr=5tat fan fanties,
naar i>et gøres fyftematiff. Z>e A'or-
æløre, Øer »eØ øeres Hørns Z>aah
begtnber meø at gire en Sølrfte,
øg ^rert Har til 3ul øg 5ø0fels»
øag fomplettercr, Øe ril, naar Hr^D
luppet tømmer, ijare famlet et føm-
plet Itøft^r, uøen at Ijare mærtet
Udgiften.
tføs Jjoffurelerer DragfteØ er man
alttø fiffer paa, at funne faa øet
famme Hlønfter igen. I?»aØ 5ørfæ6-
rene bar famlet, fan børnebørnene
fømplettere, øg Pragfteøs frære
Sølv ifølber i (generationer.
„De maa grundigt styrke og ernære Deres
Nerver, tag derfor regelmæssig i en Maaneds
Tid
Styrke- og NervenæriiigsinidLet
der er prøvet og skriftlig anbefalet af over
24,000 fremragende Læger«.
Sanatogen, der bestaar af reneste Mæl-
keæggelivide og Fosfor, tilfører Organis-*
men et Reserveforraad af Kraft, hvorved et-
hvert Merforbrug af de tilstedeværende Le-
gems- og Nervekræfter erstattes.
Ved Brugen af Sanatogen genvindes hurtig
legemlig Sundhed og aandelig Kraft for
alle — Voksne og Børn — der føler sig svage,
trætte, udslidte, søvnløse og uden Energi,
En kendt dansk Læge skriver:
„Jeg har ofte. anvendt Sanatogen i Til-
fælde af Rekonvalescens og nervøse
Svækkelsestilstande. Det viste sig, at
Appetit, Søvn, Humør, kort sagt hele Ah
menbefindendet bedredes hurtigt og i
paafaldende Grad”.
Faas paa alle Apoteker.
En Prøve og udførlig Brochure om Sa-
natogen sendes enhver gratis og franko.
Udfyld og indsend vedlagte KKpon til
A/S. Sanatogen Co., København B.
Set. Jørgens Allé 7. Telf. 3661.
Send mig gratis og franco:
1) Sanatogen Prøve.
2) Brochure om Sanatogen.
Navn.
Stilling.
Adresse.
haandfuld korn. Men øjeblikket er nu inde
at rejse det spørgsmål: var det også den
ypperste sæd fra Holsteinborg, grev Bent
Holstein strøede ud til de købesultne. Sva-
ret er prompte et nej. Vel var der hvede-
korn, men end rigeligere avner. Paa alle
prominente auktioner hører man tomands-
drøftelser: hvorfor sælger de nu igrunden
det? Det gjorde man også på Holsteinborg.
En påstod det var pengelængsel. En det
blot var for at rense ud. Begge turde de
gå urettens vej. De beløb, der i bedste
fald måtte indkomme, blev ikke til nogen
formue. Og renser man ud sælger man ik-
ke så sjældne sager som korkåber eller
silketæppet med Christian IV’s monogram,
og træskulpturer, hvoraf een — en ma-
donna — var fra Valdemarenes dage.
Lad os lade spørgsmålet ligge med en
kraftig bemærkning i Holstein-stilen: hvad
kommer det også Dem ved!
Vi formodede før, at en poet anbragt i
rette afstand fra publikum i slotsgården
vilde opfatte dette som en spurvesværm.
Tænker vi os, at han har kigget ind få
dage før auktionen fandt sted, så har han
set høgen komme sejlende — eller susende
— i generalfilmdirektør Ole Olsens skik-
kelse.
Der siges, at hr. filmdirektøren steg ud af
sin bil, inden han nåede den første indkør-
selsport og gjorde en værdifuld iagttagel-
se. Han så de to vildmænd i sandsten på
hver sin side slotsporten støttet til Hol-
steinernes våbenskjold, og han så de begge
havde mistet hovederne i tidens løb. Der
var kun een til, med samme våben, han
ønskede samme skæbne for en lille stund.
Det er næppe noget diskretionsbrud, når
vi siger, at mellem hr. Olsens skatte er
lykkens galoscher ikke de ringeste. —
Som bekendt bringer de ønsker til opfyl-
delse. Og hr. Olsen ønskede i særdeleshed
grev Bents Hoved hen hvor vildmændenes
var og sig selv den nævnte madonna fra de
store Valdemareres periode, samt tolv
apostle, hvoraf enkelte var noget smuld-
rende, og to herlige gamle danske døbe-
fonde i messing.
Man havde jo altid smaa tre tusinde kro-
ner til den slags, når man tilmed kom først
Hr. Olsen gav direkte greven budet, han
var destoværre forhindret i at komme til
auktionen, han var iøvrigt kun liebhaver i
dag, og overbevisende føjede han til: det
bud faar greven aldrig mer’. Grev Bent
greb sin telefon og forlangte hos auktiona-
rius at vide, om denne vilde garantere ham
samme mindstebeløb for de ting på auk-
tionen, men dommerfuldmægtig Schack er
ikke alene en ypperlig og hurtig auktiona-
rius, han er en forsigtig mand: Hr. greve,
garantere noget, det kan jeg ikke!
Og greven løb amok med de tre tusinde
og generaldirektøren tog sig asketisk af
madonnaen og aposteldusinet.
Samlerne kan imidlertid ikke dy sig,
men fritter, hvor er det muligt at sligt kan
ske? Det er en utilbørlighed, som kun grev
Holsteins Charme forsoner en med — at
sælge underhånden af ting, man kundgør
bortsælges ved offentlig auktion.
Ved dette begreb er der hævd for den il-
lusion, at vi tilsyneladende alle er ligestil-
lede i vore muligheder for at erhverve det
udbudte. En liebhaver fra Dresden var i bil
taget vejen herop kun for madonnaens
skyld. Men der findes dog efter forlydende
en enkelt kyndig og hæderlig handlende og
adskillige museumsfolk, der på forespørg-
sel kunde have oplyst greven om tingenes
salgsværdi. Hvorfor ikke altid søge sag-
kyndig hjælp i en sådan situation? Og
hvorfor lade staldkarlen eller anden tjene-
ren udarbejde kataloget? Også det kan
vistnok gøres af sagkyndige og for et over-
kommeligt honorar.
Frederiksborgmuseet havde velvilligst
fået lov at udtage silketæppet med Chri-
stian IV’s monogram. De øvrige herlighe-
der, der kom på auktionsbordet — altså
materialvognen — var prunkløst udstillede
i de rummelige vognstalde. Her beså og
befølte man de sjældenheder, man ganske
sikkert vilde redde sig for små penge. Men
nej — som resultat af Holsteinborgauk-
tio.nen kan siges, hvad iøvrigt hyppigt bur-
de siges ved disse store auktioner, at der
mindre betaltes efter tingenes værdi end
efter, hvad man havde råd til at spøge
bort. Der er til eksempel ingen tvivl om,
at den pengestærke køber kunde give 320
Créme
{om Aftenen)
Skriv efter gratis Prøvetuber.
A/sBRUUN & ANDRESEN
Kronprinsensgade 8, København K.
T) et er ikke 'Materialet, men
Forarbejdningen, der betinger en
Genstands kunstneriske Deerd
Der er gamle Husgeraad i Tin,
der ikke kan vejes op med Sølv,
og ogsaa nu tildags fremstil-
les mange Kunstgenstande og
praktiske Nytteting — Bægre,
Kander, Lysestager o. m. a. i
Tin saa rent og ædelt i Stil og
Form, at det kan gøre megen
Sølvsmedekunst til Skamme.
Det er kun om at vælge det
rigtige.
W. GREENS TINARBEJDER
er de rigtige.
Dansk Arbejde af danske Kunstnere
Forlang dem hos Deres Guldsmed.
De vil forbavses over hvad De kan
faa af Skønhedsværdifor smaa Penge
®nt (ti famle
t Øen mennefteltge Hatur
hunøer iErangen ttl at famle; Øe
forflelltgfte fEtng Ijar ræret famlede
i JEiØen« £øh; men intet tjar fryØet
Øf et fra Slægt til Slægt i faa l/øi
<J5raØ føm Sølret.
Veb fin Sføntjei* øg neØ øet præg
af foltø Helftanø, fønt HefiØØelfen
af Sølrtøf alttØ har giret fin €fer-
manø, har Øet ftaØig ^ær6et fin
førfte plaøs font ©are til entrer
5eft, føm Jffemmets beøftc Stat.
Hien tun Øe tløge Ijar tæntt paa,
bror let en Sølr=5tat fan fanties,
naar i>et gøres fyftematiff. Z>e A'or-
æløre, Øer »eØ øeres Hørns Z>aah
begtnber meø at gire en Sølrfte,
øg ^rert Har til 3ul øg 5ø0fels»
øag fomplettercr, Øe ril, naar Hr^D
luppet tømmer, ijare famlet et føm-
plet Itøft^r, uøen at Ijare mærtet
Udgiften.
tføs Jjoffurelerer DragfteØ er man
alttø fiffer paa, at funne faa øet
famme Hlønfter igen. I?»aØ 5ørfæ6-
rene bar famlet, fan børnebørnene
fømplettere, øg Pragfteøs frære
Sølv ifølber i (generationer.
„De maa grundigt styrke og ernære Deres
Nerver, tag derfor regelmæssig i en Maaneds
Tid
Styrke- og NervenæriiigsinidLet
der er prøvet og skriftlig anbefalet af over
24,000 fremragende Læger«.
Sanatogen, der bestaar af reneste Mæl-
keæggelivide og Fosfor, tilfører Organis-*
men et Reserveforraad af Kraft, hvorved et-
hvert Merforbrug af de tilstedeværende Le-
gems- og Nervekræfter erstattes.
Ved Brugen af Sanatogen genvindes hurtig
legemlig Sundhed og aandelig Kraft for
alle — Voksne og Børn — der føler sig svage,
trætte, udslidte, søvnløse og uden Energi,
En kendt dansk Læge skriver:
„Jeg har ofte. anvendt Sanatogen i Til-
fælde af Rekonvalescens og nervøse
Svækkelsestilstande. Det viste sig, at
Appetit, Søvn, Humør, kort sagt hele Ah
menbefindendet bedredes hurtigt og i
paafaldende Grad”.
Faas paa alle Apoteker.
En Prøve og udførlig Brochure om Sa-
natogen sendes enhver gratis og franko.
Udfyld og indsend vedlagte KKpon til
A/S. Sanatogen Co., København B.
Set. Jørgens Allé 7. Telf. 3661.
Send mig gratis og franco:
1) Sanatogen Prøve.
2) Brochure om Sanatogen.
Navn.
Stilling.
Adresse.
haandfuld korn. Men øjeblikket er nu inde
at rejse det spørgsmål: var det også den
ypperste sæd fra Holsteinborg, grev Bent
Holstein strøede ud til de købesultne. Sva-
ret er prompte et nej. Vel var der hvede-
korn, men end rigeligere avner. Paa alle
prominente auktioner hører man tomands-
drøftelser: hvorfor sælger de nu igrunden
det? Det gjorde man også på Holsteinborg.
En påstod det var pengelængsel. En det
blot var for at rense ud. Begge turde de
gå urettens vej. De beløb, der i bedste
fald måtte indkomme, blev ikke til nogen
formue. Og renser man ud sælger man ik-
ke så sjældne sager som korkåber eller
silketæppet med Christian IV’s monogram,
og træskulpturer, hvoraf een — en ma-
donna — var fra Valdemarenes dage.
Lad os lade spørgsmålet ligge med en
kraftig bemærkning i Holstein-stilen: hvad
kommer det også Dem ved!
Vi formodede før, at en poet anbragt i
rette afstand fra publikum i slotsgården
vilde opfatte dette som en spurvesværm.
Tænker vi os, at han har kigget ind få
dage før auktionen fandt sted, så har han
set høgen komme sejlende — eller susende
— i generalfilmdirektør Ole Olsens skik-
kelse.
Der siges, at hr. filmdirektøren steg ud af
sin bil, inden han nåede den første indkør-
selsport og gjorde en værdifuld iagttagel-
se. Han så de to vildmænd i sandsten på
hver sin side slotsporten støttet til Hol-
steinernes våbenskjold, og han så de begge
havde mistet hovederne i tidens løb. Der
var kun een til, med samme våben, han
ønskede samme skæbne for en lille stund.
Det er næppe noget diskretionsbrud, når
vi siger, at mellem hr. Olsens skatte er
lykkens galoscher ikke de ringeste. —
Som bekendt bringer de ønsker til opfyl-
delse. Og hr. Olsen ønskede i særdeleshed
grev Bents Hoved hen hvor vildmændenes
var og sig selv den nævnte madonna fra de
store Valdemareres periode, samt tolv
apostle, hvoraf enkelte var noget smuld-
rende, og to herlige gamle danske døbe-
fonde i messing.
Man havde jo altid smaa tre tusinde kro-
ner til den slags, når man tilmed kom først
Hr. Olsen gav direkte greven budet, han
var destoværre forhindret i at komme til
auktionen, han var iøvrigt kun liebhaver i
dag, og overbevisende føjede han til: det
bud faar greven aldrig mer’. Grev Bent
greb sin telefon og forlangte hos auktiona-
rius at vide, om denne vilde garantere ham
samme mindstebeløb for de ting på auk-
tionen, men dommerfuldmægtig Schack er
ikke alene en ypperlig og hurtig auktiona-
rius, han er en forsigtig mand: Hr. greve,
garantere noget, det kan jeg ikke!
Og greven løb amok med de tre tusinde
og generaldirektøren tog sig asketisk af
madonnaen og aposteldusinet.
Samlerne kan imidlertid ikke dy sig,
men fritter, hvor er det muligt at sligt kan
ske? Det er en utilbørlighed, som kun grev
Holsteins Charme forsoner en med — at
sælge underhånden af ting, man kundgør
bortsælges ved offentlig auktion.
Ved dette begreb er der hævd for den il-
lusion, at vi tilsyneladende alle er ligestil-
lede i vore muligheder for at erhverve det
udbudte. En liebhaver fra Dresden var i bil
taget vejen herop kun for madonnaens
skyld. Men der findes dog efter forlydende
en enkelt kyndig og hæderlig handlende og
adskillige museumsfolk, der på forespørg-
sel kunde have oplyst greven om tingenes
salgsværdi. Hvorfor ikke altid søge sag-
kyndig hjælp i en sådan situation? Og
hvorfor lade staldkarlen eller anden tjene-
ren udarbejde kataloget? Også det kan
vistnok gøres af sagkyndige og for et over-
kommeligt honorar.
Frederiksborgmuseet havde velvilligst
fået lov at udtage silketæppet med Chri-
stian IV’s monogram. De øvrige herlighe-
der, der kom på auktionsbordet — altså
materialvognen — var prunkløst udstillede
i de rummelige vognstalde. Her beså og
befølte man de sjældenheder, man ganske
sikkert vilde redde sig for små penge. Men
nej — som resultat af Holsteinborgauk-
tio.nen kan siges, hvad iøvrigt hyppigt bur-
de siges ved disse store auktioner, at der
mindre betaltes efter tingenes værdi end
efter, hvad man havde råd til at spøge
bort. Der er til eksempel ingen tvivl om,
at den pengestærke køber kunde give 320