Samleren: kunsttidsskrift (2.1925)

KUNSTINDUSTRIUDSTILLINGEN I PARIS

FRA NATIONERNES GADE: HOLLAND, CZEKOSLOVAKIET - MODERNE FRANSK ARKITEKTUR

Kunsthistorikeren Sigurd Schultz fortsætter og afslutter hermed sin Gennemgang aj
Kunstindustriudstillingen i Paris. / Samlerens December-Nr. vil derefter Medlem af
luryen, Prof. E dv. Thomsen give en kritisk Karakteristik alene af den danske Afdeling.

OLLÆNDERNES Udstilling præges i høj Grad
af Arkitektur. Ikke alene er deres Pavillon en ar-
kitektonisk Demonstration, men de udstiller en
Mængde Fotografier af deres moderne Bygge-
kunst, og deres Afdelinger i Grand Palais og paa Esplana-
de des Invalides er formede saaledes, at man lægger mere
Mærke til Interiørets Arkitektur end til Kunstindustrien.
Det var jo egentlig ik-
ke Meningen, Udstil-
lingsarkitektur skulde
først og fremmest
fremhæve Udstillings-
genstandene. Forsaa-
vidt er dette Forhold
dog meget logisk. Thi
Holland er et Fore-
gangsland inden for
moderne Arkitektur,
og Pariser-Udstillin-
gen viser meget inter-
essante Eksempler
paa, hvorledes den
hollandske Arkitektur
fornraar at skabe Sko-
le rundt om.

Grundlaget for de
sidste 25 Aars Udvik-
ling i Holland skabte
Berlage med sin Børs i Amsterdam (fuldført i 1903), der
er et Hovedværk i den nyeste Byggekunst Historie. Med
dette Eksempel i Praksis lagde han Grunden til en ny
Stil og til en Æstetik, som han ogsaa har udformet skrift-
lig.

Senere opstod en fantastisk, ensidigt artistisk Retning.
Den indlededes med /. M. van der Mey’s »Scheepvaart-
huis« i Amsterdam (fuldført 1916) og konstituerede sig
selv som Blok, som »Skole«, under Navnet: Amsterdam-
mer-Skolen. Efterhaanden er den blevet temmelig berygtet
for sine Udskejelser, og den besidder en herostratisk Ver-
densberømmelse. Endnu staar den i Flor, men der kan
næppe være Tvivl om, at den nu viger rask for mere sobre
og realitetsbestemte Bestræbelser, der paa en vis Maade
peger tilbage til Berlage. Disse har ikke blot Karakter af
Reaktion mod Fantasteriet, af Træthed over for det over-
læssede og overdrevne. I Virkeligheden er det snarere de
nye ledende Idéer, Kravet til Hensigtsmæssighed og til Be-
handling af, hvad der hører til Livets Behov, der virker.
Det er en Bevægelse af almindelig Karakter, der vinder
frem i hollandske Arkitektkredse. Mellem sine Bærere tæl-
ler den de to betydeligste af den yngre Generation, nem-
lig Dudok i Hilversunr og Granpré-Moliére i Rotterdam.
Men man hører ikke saa meget til disse Folk som til Am-
sterdammer-Skolen, fordi de ikke bryder sig om at gaa i

Klump, og fordi de ikke er højrøstede. For deres Stræben
mod større Ro og Harmoni har skandinavisk Arkitektur
spillet en vis Rolle. De følger den med Interesse og Beun-
dring. Hollænderne er i det hele taget mere vaagne end
vi med Hensyn til, hvad der foregaar udenom dem. Det
er der maaske ogsaa Grund til at lægge Mærke til! Bortset
fra den Interesse, som visse Malerkredse nærer for fransk

Maleri, interesserer vi
os herhjemme kun for,
hvad vi selv laver i
mere eller mindre be-
rettiget Selvfølelse, og
vi er godt uvidende
om, hvad der ellers
foregaar.

Princippet i den spe-
cielt hollandske Be-
handling af Arkitektur
er kunstnerisk at gen-
nemdyrke Bygningens
Ydre og Indre med
det Fornraal at skabe
Bevægelse overalt, en
samlet Rytme — ved
Formmasser, Virknin-
gen af tomme Rum,
Farver (Farven be-
nyttes i en Udstræk-
ning og paa en Maade, der er fuldstændig ukendt hos os)
og Skulptur. Metoden og Meningen dermed forstaas bedst,
om vi tager et Eksempel: En Mand som Dudok — for at
vælge en af de konsekventeste — former først Rummene
i Bygningen og afpasser saa dens Ydre derefter. Udadtil
er Huset for ham ikke en ubrydelig Helhed. Derved vinder
han en større Frihed i Behandlingen af Rummene og langt
større plastiske Muligheder udadtil. Med Rummenes An-
ordning i Forhold til hverandre søger han at organisere det
Liv, der foregaar i Bygningens Indre, saa at den fungerer
som en samlet Organisme. Og i det Ydre bliver Huset —
grovt taget — til en Samling kubiske Klodser, der tillader
en rigt varieret Komposition.

Amsterdammer-Skolen satte Sagen paa Spidsen og drev
den ud i det absurde. I umættelig Trang til kunstneriske
Sensationer overlæssede den ofte sine Bygninger og In-
teriører med kubiske Former og ornamentale Bestanddele.
Den tog det ikke altid lige nøje, om den ydre Form moti-
veredes af indre Struktur, og sommetider greb den til det
sære uden smaalige praktiske Hensyn. I den lille By Ber-
gen nær Haarlem ligger der saaledes en Samling Villaer
af mærkelige Faconer. En af dem ligner en Hjuldamper,
andre nærmest mærkelige Dyr. Alligevel har Skolen haft
sin Betydning. Den har opdyrket den formende Evne hos
de hollandske Arkitekter, vakt deres Sans for stoflige Virk-

Hollands Pavillon. Indgangsside. Arkitekt J. F. Staal

203