Samleren: kunsttidsskrift (2.1925)

Fig- 4

berstukket Titelblad. Og i Reglen et gan-
ske jævnt Bogomslag med paaklæbet Titel-
seddel af Papir. Først i Fyrrerne begyn-
der en langsom Opgang med Ornament-
friser paa Papomslaget (som Eksempel I.
L. Heiberg: »Nye Digte« 1841) og Titel-
rammer i Træsnit. Den dekorerede og far-
vede Kartonage faar sit eget lille Kapitel
og sine egne Kunstnere.

Foran gaar imidlertid et Forsøg, hvis
Forbilleder synes at gribe tilbage til Forti-
den. Gang efter Gang fik jeg smaa Pap-
bind i Haanden, som tydeligt mindede om
Smagen fra det attende Aarhundrede. Til-
sammen vidnede de om en Trang til med
smaa og billige Midler at gøre Bogen fest-
lig og smagfuld af Udseende. Det sammen-
stillede Materiale fordelte sig tilsidst efter
fire, stadigt genkommende Typer.

Alle Bøgerne var naturligvis med løs
Ryg og lav Fals. I den første Gruppe hav-
de man øjensynlig forsøgt at virke gen-
nem Papirets Behandling og Farve. Et ens-
artet og kraftigt farvet, i Reglen mørke-

rødt eller orangegult Papir, ganske glat
eller gjort ru ved Presning og med en
moiréagtig Glans, der stod godt til den
brede og stærkt forgyldte Randbort (Fig.
1). Alle Snittene ligeledes forgyldte og
navnlig Ryggen helt dækket med en rig og
afvekslende Forgyldning af rent dekorativ
Art.

Den anden Gruppe (Fig. 2) var den tar-
veligste. Her var Virkningen af selve Pa-
pirmønstret Hovedsagen. Men den afbilde-
de Træstammetype, der gaar igen paa Bog
efter Bog, er overalt af en morsom og virk-
ningsfuld Holdning.

Af større Interesse var dog den tredie
og fjerde Gruppe, adskilt ved Formen af
Sidens Midtfelt, hvor »Spejlet« fra de gam-
le Helbind tydeligt var imiteret i Papir.
Smukkest var næsten den rektangulære
Form (Fig. 3). Randborten er her mørke-
blaat, blankt Glanspapir, »Spejlet« af tyr-
kisk Marmor, omrammet af en smuk Guld-
linie. I adskillige Tilfælde er Midtfeltets
lysere Papirtype tillige benyttet som For-
sats. Omvendt kan Borten være lysere og
Midtfeltet mørkere. Mere urolig virker den
rhombiske Form i den fjerde Gruppe og
underligt nok er Farverne her sjældnere vel
sammenstemt. 1 det udvalgte Eksempel
(Fig. 4) er Grundfarven for begge Felter
dog af samme rødlige Tone. Bogen har —
en passant — i sin Tid tilhørt Bogsamle-
ren F. S. Bang. Men andetsteds er Spejlet
f. Eks. lyseblaat og Bindet om det lyserød.

Fælles for første, tredie og fjerde Grup-
pe er i næsten alle Tilfælde de lueforgyldte
Snitte og den heltforgyldte Ryg med sort,
grøn eller mørkerød Titelseddel, medens
Snittene i anden Gruppe er farvede i sam-
me, om end lidt lysere Tone som Papiret.
Og alle synes de at være i hemmeligt
Slægtskab med hinanden og saaledes mu-
ligvis at stamme fra samme Værksted.

Man fornemmer stærkt, naar man holder
dem i Haanden, at disse Pap- og Papir-
bind har været nødvendige, men ikke yn-
dede. En pudsig lille Forgænger (Fig. 5)
— Klistermarmor med femkantet, højrød og
guldtrykt Titelseddel midtpaa — viser Be-
stræbelserne for at forene det nyttige med
det behagelige. Og selv blandt Luxdorphs

Fig. 5

Bøger har jeg fundet en lille Oktav, ind-
bundet i broget, græsk Marmor og med
hans velkendte Super-Exlibris — det for-
gyldte Elefanthoved — anbragt midt paa
Papsiden, skønt det jo i og for sig kræver
Helbind i Hellæder.

Men her lod sig nu opstille en Række
Bøger, der alle — saavidt man kunde døm-
me —■ var indbundet i (med et rundt Tal)
Aarene mellem 1800—1830 og især om-
kring 1820. Nogle viste kun, hvorledes man
paa den billigste Maade hjalp sig til et en-
ten morsomt eller festligt Bind (i flere Til-
fælde Dedikationseksemplarer). Andre var
højst sandsynligt tillige en Efterligning af
en bestemt Type — og efter alle Mærker
at dømme netop af vor eneste hjemlige og
nationale Type: Spejlbindet. Og alle viste
de i ethvert Tilfælde, at selv i de fattige
Aar efter 1813 var Trangen til den smukt
indbundne Bog ikke helt død, men rørte
sig nu og da i al Beskedenhed og frem-
bragte med ganske smaa Midler saa køn-
ne Resultater, at en Bogsamler i 1925 me-
get vel kan være bekendt at efterligne dem
paa sin Vis. Carl Damreicher.

M. LOREN ZENS BOGSAMLING

Den gamle Samler, hvis store Bogsamling i disse Dage bortsælges hos Hee ved en Auktion Samleren
i næste Nr. skal bringe et udførligt Prisreferat fra, fortæller nedenfor om sin Samling og dens Tilblivelse.

GRUNDLAGET for mit Bibliotek er
dannet af den 1877 afdøde For-
lagsboghandler J. H. S. Langhoff,
der med Bistand af Boghandlerne Aarup
og M. P. Madsen i Løbet af faa Aar havde
samlet en stor Del udmærkede Værker, f.
Eks.: Originaludgaven af Reinecke Foss,
der hidrører fra Aarups smukke Samling,
og som jeg i det fine Eksemplar betragter
som et af mit Biblioteks største Skatte.

Endnu medens Langhoff levede erhverve-
des Christian Pedersens »Jertegns Postil«,
trykt i Paris 1515, der vel nok er en Bog,
hvoraf Eksemplarer ikke findes udenfor
vore store Biblioteker, og som i alt Fald
ikke har været fremme paa nogen Bog-
auktion i mange Aar. Den blev, foruden
adskilligt andet sjældent, købt paa Justits-
raad Bangs Auktion, og fra Auktionen over
Grundtvigs Samling fik Langhoff Hans

Mikkelsens ny Testamente fra Lybæk
(1524) og Chr. Pedersens ny Testamente
trykt i Antwerpen 1529 i et særlig fortræf-
feligt Eksemplar.

Da Langhoff var død i 1877 faldt det i
min Lod at varetage hans smukke og vær-
difulde Samling, der senere — i 1894 —
overgik til mit Eje efter Vurdering af den
ældre Boghandler Lynge, men allerede for-
inden havde jeg haft Held til at komme i

213