DOI Heft:
Nr. 7 (Juli 1925)
DOI Artikel:Weilbach, Frederik: Thepavillonerne i Fredensborg Slotshave
DOI Seite / Zitierlink: https://doi.org/10.11588/diglit.29339#0196
THEPAVILLONERNE I FREDENSBORG SLOTSHAVE
Kunsthistorikeren Fr. Weilbach redegør for de smukke, saakaldte
Thepavilloner i Fredensborg Slotshave umiddelbart overfor Kongebroen.
ENHVER, som har besøgt Fredensborg, kender de to
pyntelige, saakaldte Thepavilloner i Slotshaven
ovenfor Kongebroen. Som de nu staar, tillukkede
med Skodder og ligesom drømmende om svundne
Tider, synes de os gaadefulde. Navnet »Thepavilloner«
stammer fra nyere Tid og fortæller os ikke noget om de
to Snraahuses oprindeli-
ge Bestemmelse; deres
Ydre synes heller ikke
at røbe noget derom.
I Slutningen af det 18.
Aarhundrede kaldtes de
for »Grottenhauser«,
og gaar vi længere til-
bage finder vi andre
Navne. Pavillonerne har
deres Historie, og maa-
ske kan det interessere
at høre lidt nærmere om
deres Skæbne gennem
Tiderne, især da man
saa godt som intet kan
finde derom, selv i saa
specielle Arbejder som
F. J. Meiers »Fredens-
borg Slot« eller V. See-
gers »Fredensborg Slotshave«. — Fredensborg Slot er som
bekendt bygget af Frederik IV i Aarene 1720—24 og fik
sit Navn til Minde om den Fred, som endte den laneva-
rige Krig mellem de nordiske Riger. Samtidig er Haven
anlagt, og nede ved Søen blev der bygget et lidet kongeligt
Lysthus, som kaldtes »Eremitagen«. Det er forlængst for-
svundet; men dets Beliggenhed kendes fra et Kort, som
Kongen i 1729 har ladet udføre af to unge Officerer, Hol-
ger Rosenkrantz og Lauritz Thura, den senere berømte
Bygmester. Kortet hænger endnu, sammen med flere andre
fra samme Tid, i Slotsforvalterens Kontor og er signeret
af Rosenkrantz. Det viser, at Eremitagen laa neden for de
to Pavilloner helt nede ved Søbredden eller rettere i Søen,
bygget paa nedrammede Pæle. — Det var en Modesa
at der til et kongeligt Slot
hørte en Eremitage. Ofte var
det ret store Bygninger i to
Etager, hvori der var instal-
leret en saakaldet »Eremita-
ge-Maskine«, en Slags Eleva-
tor, som bragte det dækkede
Bord fra nederste Etage eller
fra et Køkken i Kælderen op
til Spisesalen i øverste Etage.
En saadan Indretning fand-
tes paa Christian VPs Tid og-
saa i den store Jagtpavillon
i Jægersborg Dyrehave, som
har bevaret Navnet »Eremi-
tagen«. Men paa Fredensborg var Maskinen, ligesom paa
Frederiksberg og senere paa Christiansborg, installeret i
selve Slottet. Eremitagebordet stod i Dronningens Forge-
mak, som af den Grund ogsaa kaldtes Eremitagen.
Den lille Eremitage ved Søen, som kun var i een Etage
og ifølge sin Beliggenhed ikke havde nogen Kælder, kan
ikke have indeholdt no-
gen Maskine. Hensigten
med den har blot været,
at Kongen og Dronnin-
gen, Anna Sophie, paa
smukke Sommeraftener
kunde indtage deres
Maaltid under tvangfri
Former og samtidig ny-
de Udsigten over Søen.
En lille Akvarel, som
hænger paa Rosenborg,
giver nogen Forestilling
om, hvordan det konge-
lige Lysthus saa ud.
Billedet er ganske vist
noget fantastisk og ikke
helt paalideligt. I Bag-
grunden ser man f. Eks.
Slottet, skønt det er
ganske udelukket, at det kan ses fra dette Sted. Men i
Hovedtrækkene kan man vel nok stole paa, at Lysthuset
er rigtig gengivet. Det havde den paa hin Tid saa yndede
ottekantede Form, Hjørnerne var smykkede med Halvsøj-
ler eller Pilastre, og der var fine Indfatninger omkring
Døre og Vinduer. Udenom Huset var der en Omgang med
Balustre, og herfra fører nogle Trin ned til Landgangs-
broen. Hvis de høje Herskaber ønskede at foretage en
Sejltur, laa det kongelige Lystfartøj parat, trods sin be-
skedne Størrelse rigget som en Orlogsmand og med Kano-
ner ombord, saa at der kunde affyres Salutskud ved given
Lejlighed.
De to firkantede Smaahuse var fra først af kun Neben-
bygninger til Eremitagen. Den ene, den nordlige, var ind-
rettet til Køkken, den anden
var Kavallerernes Spisestue.
Den svarede altsaa til Rosen
paa Slottene. Det er karakte-
ristisk for Baroktidens Stræ-
ben efter Symmetri, at de to
Huse, trods deres ganske for-
skellige Bestemmelse, er byg-
get ganske ens. Bygmesteren
var Overlandbygmester Johan
Cornelius Krieger, som ogsaa
maa have været Mester for
Eremitagen. Opførelsestiden
Cr Aaret 1725.
I det indre er der endnu
Thepavillon i Fredensborg Slotshave
Thep av ilionerne i Fredensborg Slotshave
123
Kunsthistorikeren Fr. Weilbach redegør for de smukke, saakaldte
Thepavilloner i Fredensborg Slotshave umiddelbart overfor Kongebroen.
ENHVER, som har besøgt Fredensborg, kender de to
pyntelige, saakaldte Thepavilloner i Slotshaven
ovenfor Kongebroen. Som de nu staar, tillukkede
med Skodder og ligesom drømmende om svundne
Tider, synes de os gaadefulde. Navnet »Thepavilloner«
stammer fra nyere Tid og fortæller os ikke noget om de
to Snraahuses oprindeli-
ge Bestemmelse; deres
Ydre synes heller ikke
at røbe noget derom.
I Slutningen af det 18.
Aarhundrede kaldtes de
for »Grottenhauser«,
og gaar vi længere til-
bage finder vi andre
Navne. Pavillonerne har
deres Historie, og maa-
ske kan det interessere
at høre lidt nærmere om
deres Skæbne gennem
Tiderne, især da man
saa godt som intet kan
finde derom, selv i saa
specielle Arbejder som
F. J. Meiers »Fredens-
borg Slot« eller V. See-
gers »Fredensborg Slotshave«. — Fredensborg Slot er som
bekendt bygget af Frederik IV i Aarene 1720—24 og fik
sit Navn til Minde om den Fred, som endte den laneva-
rige Krig mellem de nordiske Riger. Samtidig er Haven
anlagt, og nede ved Søen blev der bygget et lidet kongeligt
Lysthus, som kaldtes »Eremitagen«. Det er forlængst for-
svundet; men dets Beliggenhed kendes fra et Kort, som
Kongen i 1729 har ladet udføre af to unge Officerer, Hol-
ger Rosenkrantz og Lauritz Thura, den senere berømte
Bygmester. Kortet hænger endnu, sammen med flere andre
fra samme Tid, i Slotsforvalterens Kontor og er signeret
af Rosenkrantz. Det viser, at Eremitagen laa neden for de
to Pavilloner helt nede ved Søbredden eller rettere i Søen,
bygget paa nedrammede Pæle. — Det var en Modesa
at der til et kongeligt Slot
hørte en Eremitage. Ofte var
det ret store Bygninger i to
Etager, hvori der var instal-
leret en saakaldet »Eremita-
ge-Maskine«, en Slags Eleva-
tor, som bragte det dækkede
Bord fra nederste Etage eller
fra et Køkken i Kælderen op
til Spisesalen i øverste Etage.
En saadan Indretning fand-
tes paa Christian VPs Tid og-
saa i den store Jagtpavillon
i Jægersborg Dyrehave, som
har bevaret Navnet »Eremi-
tagen«. Men paa Fredensborg var Maskinen, ligesom paa
Frederiksberg og senere paa Christiansborg, installeret i
selve Slottet. Eremitagebordet stod i Dronningens Forge-
mak, som af den Grund ogsaa kaldtes Eremitagen.
Den lille Eremitage ved Søen, som kun var i een Etage
og ifølge sin Beliggenhed ikke havde nogen Kælder, kan
ikke have indeholdt no-
gen Maskine. Hensigten
med den har blot været,
at Kongen og Dronnin-
gen, Anna Sophie, paa
smukke Sommeraftener
kunde indtage deres
Maaltid under tvangfri
Former og samtidig ny-
de Udsigten over Søen.
En lille Akvarel, som
hænger paa Rosenborg,
giver nogen Forestilling
om, hvordan det konge-
lige Lysthus saa ud.
Billedet er ganske vist
noget fantastisk og ikke
helt paalideligt. I Bag-
grunden ser man f. Eks.
Slottet, skønt det er
ganske udelukket, at det kan ses fra dette Sted. Men i
Hovedtrækkene kan man vel nok stole paa, at Lysthuset
er rigtig gengivet. Det havde den paa hin Tid saa yndede
ottekantede Form, Hjørnerne var smykkede med Halvsøj-
ler eller Pilastre, og der var fine Indfatninger omkring
Døre og Vinduer. Udenom Huset var der en Omgang med
Balustre, og herfra fører nogle Trin ned til Landgangs-
broen. Hvis de høje Herskaber ønskede at foretage en
Sejltur, laa det kongelige Lystfartøj parat, trods sin be-
skedne Størrelse rigget som en Orlogsmand og med Kano-
ner ombord, saa at der kunde affyres Salutskud ved given
Lejlighed.
De to firkantede Smaahuse var fra først af kun Neben-
bygninger til Eremitagen. Den ene, den nordlige, var ind-
rettet til Køkken, den anden
var Kavallerernes Spisestue.
Den svarede altsaa til Rosen
paa Slottene. Det er karakte-
ristisk for Baroktidens Stræ-
ben efter Symmetri, at de to
Huse, trods deres ganske for-
skellige Bestemmelse, er byg-
get ganske ens. Bygmesteren
var Overlandbygmester Johan
Cornelius Krieger, som ogsaa
maa have været Mester for
Eremitagen. Opførelsestiden
Cr Aaret 1725.
I det indre er der endnu
Thepavillon i Fredensborg Slotshave
Thep av ilionerne i Fredensborg Slotshave
123