Samleren: kunsttidsskrift (2.1925)

Spor af den oprindelige Anvendelse. Kavallerhuset udgør
kun eet Rum, nu møbleret med et rundt Bord og en halv
Snes Stole i Louis Seize-Stil, som er komne fra Frederiks-
berg Slot. Midt paa den østlige Væg er der en ret smuk
Kamin af graat (vistnok norsk) Marmor, som efter sin
Stil tilhører Baroktiden, dog noget senere end Frederik
IV’s Tid. Køkkenbygningen er delt i flere mindre Rum.
Man kommer først ind i en lille Forstue, som til højre og
venstre afsluttes ved halvrunde Nicher, der giver det lille
Rum et baade venligt og fornemt Udseende. Til begge
Sider ligger to ganske smaa Hjørneværelser, som maa have
tjent til Spisekamre; i dem begge er der faste Skabe, op-
rindelig med Hylder, som paa en ganske snild Maade er
anbragt i de Svikler, der
bliver tilovers bag For-
stuens Nicher. Disse tre
Rum optager tilsammen
kun en Tredjedel af Hu-
set; det øvrige optages
af Køkkenet, som nu i sin
Tomhed og Forladthed
gør et mindre tiltalende
Indtryk. Men naar man
tænker sig det godt for-
synet med blanktpudset
Kobbertøj og befolket
af travle Kokke og
Køkkenpiger, bliver Bil-
ledet et ganske andet.

Et moderne Komfur, som
er indsat paa den gamle
Skorstensplads, pynter ikke; ellers er der ikke andet In-
ventar end et stort, men ganske tarveligt Fyrretræs Bord,
hvorom i Christian IX’s Tid Sluproere og andre inferiøre
Personer har bænket sig.

Men lad os vende tilbage til den Tid, som Billedet paa
Rosenborg viser os. Kongen og Dronningen staar paa Bro-
en i Færd med at »angle«. En Lakai holder en Solskærm
over Anna Sophies Hoved. Dronningen har lige faaet Bid
paa sin Medekrog, men det er ikke nogen Ørred, der bider
paa; det er en liberiklædt Person, som er faldet overbord
fra en Jolle og nu søger at bjærge sig ved at gribe fat
i Medesnoren. Bering Liisberg har givet en sindrig For-
klaring paa denne Scene. Det er en Slags allerunderda-
nigst Supplique, hvormed Livkarlen Adam Edvard Villars,
der tillige var en habil Tegner, beder om Naade for en
Forseelse. — Noget senere, vistnok under Christian VI,
blev der bygget et særligt Anglehus, som hvilede paa Pæle
i Søen. Det omtales baade i Thuras Danske Vitruvius og
i Pontoppidans Danske Atlas. Det svagelige og forvænte
Kongepar udsatte sig nødig for den friske Luft og taalte
ikke Solens Straaler. Selv naar de anglede, maatte de have
Tag over Hovedet. Anglehuset var, som man ser af Pla-
nen i Danske Vitruvius, en lille firkantet Bygning, som
overdækkede det yderste af Anløbsbroen.

I Christian VI’s Tid blev Fredensborg forøvrigt ikke
meget benyttet af Kongehuset. Det nyopførte, pragtfuldt
udstyrede Hirschholm, som Lauritz Thura havde bygget
for Dronning Sophie Magdalene, var det foretrukne Som-
meropholdssted. Frederik V. holdt derimod meget af Fre-

124

densborg og anvendte store Summer paa dets Udvidelse
og Forskønnelse. Under ham er de fire Fløje eller Pavil-
loner, som gør Facaderne dobbelt saa lange, tilbygget af
Eigtved og Thura. Men Eremitagen ved Søen har han
næppe brudt sig om. Den var for lille til det Hofliv, som
nu førtes. Den forfaldt mere og mere, og i 1765 erklærede
Bygningskommissionen, at Pilotagen var ganske raadden
og at Huset maatte nedbrydes. At bygge det op paa samme
Maade vilde koste 1913 Rdl.; men Kommissionen henstil-
ler, om det ikke var bedre at bygge det paa en anden Maa-
de. Der var imidlertid Pengemangel i Landet og Ebbe i
Statskassen. Det var — som Bernstorff sagde — som
om Pengene var forsvundne fra Jordens Overflade. Som

Følge deraf blev Genop-
^ førelsen 'udsat fra Aar til
bi Aar og gik tilsidst helt i
Glemmebogen. — De to
firkantede Bygninger,
som jo stod paa det fa-
ste Land og var grund-
murede, fandt man der-
imod værdige til at beva-
res. De maatte altsaa
sættes i Stand, men hvad
skulde de bruges til? En
eller anden Hofmand har
da foreslaaet at indrette
dem til Grottenhåuser,
d. v. s. omforme det in-
dre, saa at det lignede
naturlige Bjærghuler.

Den franske Architekt Jardin, Marmorkirkens Bygmester,
ledede Omdannelsen; Tømmermester Pfiitzner og Snedker
Schmidt lavede Skelettet, hvorpaa den italienske Stukka-
tør Giulio Guioni modellerede Bjærgformationerne. En
nødvendig Bestanddel af disse var Muslingskaller; dog
brugte man ikke naturlige Skaller, men lod dem lave af
den kendte kongelige Kunstdrejer Lorenz Spengler.

Det ydre blev samtidig istandsat uden at det kom til at
bære Præg af den Forandring, som var sket i det indre.
Dog er der ingen Tvivl om, at de Muslingskaller, som er
det ledende Motiv i Vindues- og Dørindfatningernes Orna-
mentik, skal antyde Husenes nye Funktion som »Grotten-
håuser«. Alt Stenhuggerarbejdet blev fornyet, saa at man
ikke kan sige noget om, hvorledes den architektoniske Ud-
smykning — hvis der har været nogen — var i Frederik
IV’s Tid.

Bortset fra Vaserne staar de to Pavilloner i det ydre
uforandrede den Dag idag, og vi kan endnu glæde os over
Jardins smagfulde Ornamentik. I det indre er derimod et-
hvert Spor af den Jardinske Periode forsvundet. Den nu-
værende Indretning synes at stamme fra Empiretiden. Alt
»Grottenwerk« og Guionis Stukkatur er ryddet ud, og
Væggene staar ganske glatte med en simpel Kransliste
for oven, baaren af smaa tandsnitformede Konsoller. 1 Ka-
vallerhuset er Midten af Loftet hævet op som en lille Kup-
pel, dannet af fire buede Flader. I Christian IX’s Tid blev
der her undertiden serveret Eftermiddagsthe, og Køkkenet
i den nordlige Pavillon kom atter i Funktion som Thekøk-
ken. Siden den Tid har Navnet Thepavilloner faaet Hævd.

Fr. Weilbach.

Eremitagen i Fredensborg Slotspark (Akvarel, Rosenborg Slot)