Samleren: kunsttidsskrift (2.1925)

DEN UNGE ECKERSBERGS SAMTID

Sophus J ii r gen s en fortsætter sine Studier over Eckersberg-Senn
og fremdrager i denne Sammenhæng nogle interessante samtidige Portræt-
billeder, bl. a. af Eckersbergs nære Ven, Kobberstikkeren O. O. Bagge.

DEN øverst paa næste Side gengivne Tegning fin-
| des i Eckersbergs Mappe i Kobberstiksamlingen,

' og foregiver efter Paategningen at være tegnet
af Eckersberg i Tidsrummet 1811—13, og fore-
stiller Portrætter af Eckersberg, Giibitz og 1, P. Møl-
ler, hvilken sidste findes yderst tilhøjre. Navneangivelse
mangler for næstsidste
Figur, den, der hviler Ar-
men paa Ryglænet af den
Stol, hvori man tænker
sig Eckersberg placeret.

At Eckersberg har
kunnet tegne sig selv i
skarp Profil med saa
hurtigt og sikkert Resul-
tat, maa — selv for en
overfladisk Betragter —
forekomme usandsynligt,
og vi har da ogsaa flere
Grunde til at betvivle
Eckersbergs Faderskab
til Tegningen, samt Tids-
punktet for dens Tilbli-
velse.

En første og afgøren-
de Grund ligger i selve
Tegningens Streg, der
tydeligt viser Senns lette,
hastigt fortællende An-
slag; men da denne Aar-
sag jo ikke behøver at
være alle og enhver
umiddelbart indlysende,
vil vi i det følgende un-
derkaste Tegningen en
mindre fagmæssig Un-
dersøgelse.

Man har som Holde-
punkter — foruden
Eckersbergs Portræt —
den norske Maler Gii-
bitz (1782—1853) eller
Gorbitz, som Weinwick
og Weilbach anfører
hans Navn, samt Eckers-
bergs ligeledes jævnal-
drende Ven og Kontubernal baade i Kjøbenhavn og Paris
— Maleren Jens Peder Møller (1783—1854), og da man
ved, at de alle tre samtidig opholdt sig i Paris, hvortil
Eckersberg ankom den 9. Oktober 1810, Møller den 18.
November s. A., medens Gorbitz allerede i 1809 var for-
dreven hertil fra Wien, paa Grund af denne Bys Belejring,
— saa har man ikke ment at regne meget forkert ved at
angive Tegningens Tilbliven ved Aarstal 1811—13, hvilket

sidste Aar Eckersberg forlod Paris den 5. Juni med Rom
som Maal.

Men her kommer Tegningens unavngivne Fig. 3 i Vejen,
som Manden med Slæden. Enten har man ikke kunnet iden-
tificere denne Person, hvad jo ikke skulde synes vanske-
ligere end for de foregaaendes Vedkommende, eller ogsaa

har Identificationen lavet
Kludder i Regnskabet, og
man har derfor stillet Sa-
gen i Bero. Men der er
ingen Tvivl om, at vi her
har for os Eckersbergs
gode Ven, Kobberstikke-
ren O. O. Bagge (1780
—1836), og til Berigti-
gelse for denne Paastand
fremlægges trende auten-
tiske Portrætter forestil-
lende denne Kunstner, en
Tegning af Senn, der an-
gives at være fra Aarene
1807—09, hentet fra
Eckersbergmappen (se
Samlerens 1ste Aargang
Side 150), et Portræt-
maleri fra samme Tid,
samt, som det tredie, et
Stik fra 1827, udført af
hans Adoptivsøn Erling
C. V. Eckersberg —
Eckersbergs Søn med
Rebekka Hissing.

Her er Fagkundskab
ikke nødvendig. Enhver
vil, ved at sammenholde
de enkelte Billeder, gen-
finde de samme regel-
mæssige Træk i dem al-
le, trods individuelt Syn,
forskelligartet Udførelse
og divergerende Alder.

Heraf maa vi slutte, at
Tegningen ikke kan være
udført i Paris, da Bagge
under hele Eckersbergs
Udenlandsrejse var nær-
værende i Kjøbenhavn, hvor han bl. a. med Kraft arbejdede
paa Opløsningen af Eckersbergs Ægteskab med fornævnte
Rebekka Hissing (se H. Weitemeyer: Kulturskildringer fra
Kjøbenhavn i det 18. Aarhundrede. Gads Forlag 1916).

Naar Tegningen saaledes ikke kan være gjort i Perioden
1811—13, men maa søges stedfæstet i et tidligere Tids-
rum, faar vi her Hjælp i Portrættet af Gorbitz. Om denne
ved vi, at han er født i Bergen, har faaet sin første Ud-

Blyantstegning af Senn, forestillende Kobberstikker O. O. Bagge.
Kobberstiksamlingen

224