Universitätsbibliothek HeidelbergUniversitätsbibliothek Heidelberg
Metadaten

Samleren: kunsttidsskrift — 2.1925

DOI Heft:
Nr. 12 (December 1925)
DOI Artikel:
Thomsen, Edvard: Danmark paa Pariserudstillingen
DOI Seite / Zitierlink: 
https://doi.org/10.11588/diglit.29339#0332

DWork-Logo
Überblick
loading ...
Faksimile
0.5
1 cm
facsimile
Vollansicht
OCR-Volltext
DANMARK PAA P A RI S E R U DSTI L LI N O E N

Professor ved Akademiet Edvard Thomsen, der var Medlem af Pariser-
udstillingens Jury, giver her en kritisk Vurdering af de danske Arbejder og af-
slutter dermed Samlerens Artikelrække om Kunstindustriudstillingen i Paris.

UDSTILLINGENS franske Program fortolkedes
paa Indbydelsen til danske Udstillende paa føl-
gende Maade: »Vi ønsker ikke aandløse Gengi-
velser af gamle Modeller. Vi søger skabende
Kunstnere og ikke Efterabere. Men vi forkaster ogsaa Ar-
bejder, hvor Originaliteten er dreven ud over Skønhedens
Grænser — saadanne Besynderligheder, som intet har
med sand Kunst at gøre.

Naar vi afviser Plagiater
og aandløse Reproduktio-
ner, lader vi gerne Forti-
den tale sit eget Sprog
gennem Arbejder, som paa
sund og naturlig Maade er
befrugtede af dens bedste
Værker, saaledes at Re-
sultatet, idet det tjener mo-
derne Øjemed, fremstaar i
en ny og beaandet Form.«

Bedømmer man den in-
ternationale Udstilling som
Helhed efter dette Pro-
gram, maa man indrømme,
at »Efteraberne« er blevet
udelukkede; men man har
ganske glemt at »forkaste
Arbejder, hvor Originalite-
ten er drevet ud over Skøn-
hedens Grænser«. Den
Slags danner Grundstam-
men paa Udstillingen. Der-
imod synes de danske Ud-
stillere heldigvis ofte at
have stilet mod at naa,
hvad den sidste citerede
Sætning angiver, og vi har
sat en voldsom Energi ind
paa at kunne hævde os paa
det store Stævne. Resultatet er, at vi staar smukt paa Ud-
stillingen, og vi har naaet, hvad der er af større Betydning,
at vor Kunstindustri paa flere Omraader har gennemgaaet
en betydelig Udvikling. Ser vi paa Porcelænet er der næsten
Tale om en Fornyelse. Begge vore Porcelænsfabrikker har
samarbejdet med fremragende Kunstnere; Bing og Grøn-
dahi har valgt bedst — Gauguin og Kai Nielsen. Jean Gau-
guins Keramik gør selv Navnet Gauguin Ære. Paa den na-
turligste Maade arbejder han, tilsyneladende uden Bestræ-
belser for at være moderne eller original, med og i et
ganske fantastisk Stof. Allerede da Udstillingen fandt Sted
i Kunstindustrimuseet, forstod man, hvad disse Arbejder
betød, og mange anser med Rette Gauguin for at være den
Mand, der er kommet ind som en fin Nummer eet ved Na-
tionernes Kapløb i Paris. Kai Nielsen har ganske vist, som

den rige varmblodige Billedhugger han var, udført for-
træffelig Skulptur for Fabrikken, men han har ikke som
Gauguin arbejdet med Materialet paa en frugtbringende
Maade. Den Kgl. Porcelænsfabrik gør sig gældende gen-
nem Jais Nielsens og Gerhard Hennings Arbejder. Jais
Nielsens Stentøj er af fortræffelig kunstnerisk Kvalitet,
men ikke fribaarent som Gauguins; disse Kristusbilleder

nr. m. er intet naturligt
Udtryk for vor Tids reli-
giøse Følelse. Gerhard
Hennings Arbejder, som
ofte er af et lidt kinesisk
Præg, er overordentlig yn-
defulde, næsten for raffine-
rede; maaske kan man dog
sige, at den fintfølteModel-
lering undertiden ikke rig-
tig kommer til sin Ret paa
Grund af den malede De-
koration. En Tallerken af
Kay Fisker findes blandt
de af den Kgl. Porcelæns-
fabrik udstillede Genstan-
de; den er udført i et fint
graaligt krakeleret Stof,
som sikkert i særlig Grad
vilde egne sig for Skulp-
tur. Kåhler udstiller for-
skellig Keramik, deriblandt
Arbejder af Kai Nielsen.
Disse er udført i et Mate-
riale, der synes at klæde
hans Arbejder bedre end
det meget blanke Porce-
læn. Udover det nævnte
findes i denne Afdeling et
Par kraftige Krukker af
Bindesbøll, en Samling af
Carl Petersens sjældne Keramik og et karakterfuldt Hoved
fra Willumsens Haand; disse Ting bidrager i højeste Grad
til at vise vor smukke Stilling paa det keramiske Omraade
— desværre findes ogsaa mange kedelige Underglasurer,
som Fabrikkerne til Skade for Helhedsvirkningen har und-
gaaet at skjule.

Beundringen for det danske Sølvtøj beklager jeg (med
Undtagelse af enkelte Stykker) ikke at kunne tage Del i.
Alle disse forfladige Former med Ornamenter, der blot
fremhæver Formløsheden, og alt det overhamrede Væsen,
falder ganske sammen med, hvad jeg ser som det daarligé,
der er fremme for Tiden, d. v. s. med Størstedelen af den
internationale Udstilling i Paris. Det kan ikke ses som
noget moderne i god Forstand, at Sølvtøjet skal bære Præg
af at være hamret i Haanden, naar vi tager i Betragtning,

Fig. 1. Interiør fra Udstillingen paa Invalidepladsen

219
 
Annotationen