Samleren: kunsttidsskrift (2.1925)

under Nordisk Forlag, var min gamle (desværre altfor tid-
lig afdøde) Ven Chr. Flor, Boghandler og Redaktør af
Klods Hans, rigtignok et andet Klods Hans end det Papir
som nu om Dage præsenteres os. Ved mit Bekendtskab
og senere Venskab til denne prægtige Mand fik jeg et bril-
lant Indblik i Bøgernes Verden, som senere paa mange
Maader kom mig til Gode. Hos ham erhvervede jeg f. Eks.
Karrikaturalbum, 2 store Bind for 2 Kr., og alle Guy de
Afaupassant 28 Bind indbundne i lyst Faareskind (Hel-
bind) for 28 Kr. Ja, den Gang var Priserne billigere. —
Desforuden fik jeg mange store dejlige Værker hos ham,
og min Samlermani tog for Alvor fat. I Aarene 1910—16
gjorde jeg store Indkøb — var aldrig bange for at købe
et smukkere Eksemplar end det jeg havde naar et saadant
blev udbudt for paa den Maade at faa en smuk og udsøgt
Samling. I de senere Aar har man været noget forsigtigere,
thi Priserne har jo været lidt vel høje, men ofte har jeg
maattet bløde stærkt, naar der var en Bog jeg syntes
jeg absolut maatte have. Undertiden har jeg dog ogsaa
haft Fornøjelsen at gøre heldige Indkøb, som da jeg i
Odense købte Wessels samlede Skrifter i original Papbind,
stort ubeskaaret Eksemplar, som nyt, for 30 Kr. Gamle
Petersen, som for Resten lige i disse Dage er død, havde
tilbudt Eksemplaret til en Auktion her i Kjøbenhavn, som
saa havde budt ham 10 Kr. derfor. Dette syntes han dog
var for lidt, og om jeg vilde give ham 20 Kr. mere. — Jeg
havde svært ved at holde mit Ansigt i ligegyldige Folder,
men betalte ham, hvad han forlangte, og glad drog jeg til
Kjøbenhavn med min Skat, lige ned til Fru Johansen i Fiol-
stræde, som straks bød mig 300 Kr. for Bogen, hvilket
Bud jeg dog ikke tog imod. Sikkert findes ikke noget til-
svarende Eksemplar i saa skøn en Stand. At jeg engang
paa en Auktion i Korsør købte de 26 første Bind af Me-
moirer og Breve for 25 Kr. er ogsaa en af den Slags Ting
der faar Hjertet til at banke af Glæde hos en rigtig Samler.

Jeg mindes, hvorledes jeg af Holbergs Komedier 1731,

— 5 Bind — kun havde de fire, og at min Raadgiver sagde
mig, at det vistnok var umuligt at finde det manglende
Bind — det var 4. Bind. Men jeg spejdede jo altid deref-
ter, og da en Gang en Ven rejste til Finland, bad jeg ham
om at købe, hvad han maatte finde af Holberg deroppe.
Da han nogen Tid efter kom hjem, ringede han til mig
og sagde, at han havde faaet flere Holberg-Ting, og han
begyndte nu at nævne flere ligegyldige Holberg-Udgaver,
og jeg sagde da til ham: Var det det hele. — Ja, sagde han,
jeg har en ukomplet Bog af hans Komedier, som jeg fik
i Tilgift, det er vist ikke noget. — Hvad Aar, spurgte jeg.

— Ja, lad mig se. 4. Bind 1731 og 5. Bind 1731; da tabte
jeg Telefonen, tog en Bil, og 5 Minutter efter var jeg hos
ham og faldt ham næsten om Halsen af Glæde •— en
Glæde, som han aldeles ikke kunde forstaa. Men nu havde
jeg faaet hele 5 Binds Udgaven komplet ■— det var jeg
glad for. Af den Slags Glæder har en Samler mange, men
det kan jo ikke skjules, at han ogsaa har Sorger, •— dog,
herpaa skal jeg ikke komme ind. At man ofte er blevet mis-
forstaaet vil jeg kun kort bemærke, og ofte synes man, at
man er blevet daarligt behandlet netop hos de Mennesker,
hvor man skulde søge Raad og Vejledning.

Mine bedste Timer tilbringer jeg i mit Bibliotek, der er
jeg jo sammen med gode Venner, — kan faa alt at vide,
og kommer aldrig op at skændes med dem.

Ofte kan man synes, at ens Samlermani er forgæves, ■—
at den ingen Ende faar, men jeg mindes da det lille kønne
Digt af Schaldemose om Draaben der faldt i Vandet, gled
ind i en Musling og blev til en dejlig Perle.

Hvor lidt Tid eller Raad man end har — kender man
kun sin Begrænsning — og vier man det, man har med
at gøre, sin Interesse og Omtanke, vil der altid komme
noget godt ud deraf.

H. J. Andersen.

JOHANNES BUCHHOLTZ OM SIN NYE BOG

Johannes Buchholtz sender fra Struer Samleren følgende fornøjelige lille Op-
sats om sin sidste Bog og sine Synspunkter paa moderne danske Litteratur-Fænomener.

Fra Landsbyen kender vi alle Træskomanden, som for
at følge med Tiden og tjene en Skilling ved Turisterne
hænger et Messingskilt ud og erklærer sig for Barber. Som
Regel aabner han samtidig en Cigarhandel. Cigarerne viser
sig at være nikotinfri, men i Stedet præpareret med Lig-
gift, Barberingen er overlagt Mordforsøg. Men det værste
af det hele er, at fra nu af bliver der ogsaa noget galt med
Træskostøvlerne •— de lækker •— vedkommende Køber faar
klamme Fødder, og saa ved man jo hvordan det gaar.

En Del Bøger fra de senere Aar synes mig frembragte
efter samme omspændende, men daarlige Princip. Forfat-
terne trænger sig ind i andre gode Folks Levevej ■— om
ikke just Barbereres og Cigarhandleres, saa Præsters, Mis-
sionærers, Spiritisters, Lægdprædikanters og Spaakællin-
gers. Der staar »Roman« paa Titelbladet, men Butiken er

stopfuld af Religion og Livsanskuelse, det bare Vrøvl, som
Fagfolkene ikke vilde skamme sig til at levere.

Romanen — Kunsten — i disse Bøger er saadan at man
faar klamme Fødder af den.

Min Mening er, at en Digter skal digte. Han skal skrive
om Mennesker, hvordan de elsker og lider, lever og dør.
Hvis han har en Religion og en Livsanskuelse, skal den nok
komme frem under Menneskeskildringen.

Min Bog hedder Under det gyldne Træ. Jeg kalder det
en Roman fordi Emnet er digtet — og fordi den har en
vis Tykkelse.

Det gyldne Træ er Livet med dets Glæder og Sorger.
Hovedpersonen er en ung Kvinde. Mere synes jeg ikke jeg
kan finde paa at sige om min nye Bog.