Samleren: kunsttidsskrift (2.1925)

»>Samleren« tilbyder:

O. SVENSON: »PARTI FRA NYBROOADE VED VINTERTID«

W ÆSERE af Samleren ifjor vil huske den
I sønderjydske Lithograf P. W. Johann-
■ ■ sens Skildring af sit Fag, det over-
ordentlige Arbejde, det gode Farvelitho-
grafi kræver, hvor hver
Farve fordrer sin Sten
og lige saa mange Sten
lige saa mange Tryk, et
Arbejde saa omstændt-
lig og enerverende som
ved ingen anden Repro-
duktion. Til Gengæld
kan Slutresultatet og-
saa blive af en forbløf-
fende Virkning, saa at
sige ikke til at skelne
fra et originalt Arbejde.

1 Danmark har Far-
velithografiet, d.v.s. det
kunstnerisk forsvarlige
Farvelithografi, aldrig
vundet rigtig Indpas,
dertil er Afsætningsmu-
lighederne for smaa og
Priserne for høje, men
de fleste har rundt hos
vore Kunsthandlere haft
Lejlighed til at beundre
de farveprægtige Blade,

Udlandets Kunstcentre
sender herop, men som

sagt, Priserne ligger paa et Niveau, hvor
danske Samlere har vanskelig ved at være
med.

For imidlertid at give Samlerens Abon-

Farvelithogra.fi i II Farver. Indvendig Maal ca. 70 X 56 cm.

nenter Lejlighed til at erhverve et Blad, der
repræsenterer denne smukke Kunstart, har
vi sikret os hosstaaende Lithografi, trykt
i 11 Farver. — Det kan imidlertid kun
faas ved Bestilling, idet
vi kun vil disponere
over det Antal Eksem-
plarer, der maatte ind-
løbe Ordre paa. Bestil-
lingerne bedes indsendt
snarest, men Bladet vil
først blive udsendt i Lø-
bet af Juni.

Et Eksemplar er som
sædvanlig fremlagt i
Ekspeditionen, Frede-
riksborggade 1 B. 2. Sal.

Prisen, 10 Kr.,
er for dette meget store
Blad, ca. 70X56, saa lav,
at den ikke paa nogen
Maade dækker Fremstil-
lingsomkostningerne, og
Oplagets Størrelse ga-
ranteres alt i alt ikke
over 300 Eksemplarer,
hvorefter Stenene udsli-
bes.

Hvert Eksemplar ga-
ranteres fejlfrit, trykt
paa svær glittet Karton.

MAANEDENS KRONIK

Der fortælles i en af de gode gamle Historier om en Fyr-
ste, der ønskede at besætte en Post med en af sine Favo-
riter, men ikke var sikker paa hvorledes Folket vilde optage
dette Valg. Som den Menneskekender han aabenbart har
været, lod han udsprede Rygter om, at snart den ene,
snart den anden var bestemt for Stillingen, og ringere og
ringere blev Kandidaternes Navne eftersom Tiden gik. Saa
langt var man nede, at da Favorittens Udnævnelse endelig
forelaa, føltes den som en almindelig Befrielse, en Sejr for
Sagkundskaben og den sunde Fornuft, saa højt ragede han
virkelig op over de fleste af de andre proponerede. Fyr-
sten fik et Fakkeltog af sit taknemlige Folk og Favoritten
gnavede sit Ben i Fred. Det kunde have gaaet meget værre!

Det er langt fra os at tro, at en saa mægtig Dame som
Fru Undervisningsministeren har interesseret sig for hvad
Folket mener, og i alle Tilfælde turde ethvert Forhaands-
arbejde for Gustav Falcks Kandidatur til Direktørstillingen
ved Statens Museum for Kunst have været overflødig. Skul-
de* der finde et Skifte Sted kan der sikkert ikke med Føje
rejses nogen berettiget Opposition mod dette Valg.

Vi har ikke den Ære at kende den nye Direktør person-
lig, men alt, hvad der forlyder om ham og det Billede,
man — ikke mindst gennem hans desværre ikke meget om-
fattende Skribentvirksomhed — har haft Lejlighed til at
danne sig, viser en belæst og interesseret Personlighed, en

Kender med en god og skolet Smag. Der er saaledes in-
gen Grund til Ængstelse for vort Kunstmuseums Frem-
tid. Med Gustav Falck, Dr. Hertz og Leo Swane vil den
hollandske, den ældre danske, og den moderne Kunst’s
Tarv blive fortræffeligt varetaget.

De sidste Decennier har jo for Museet været Tilvæk-
stens, Energiudfoldelsens og Omkalfatringens; tager vi
Fejl, naar vi formoder, at den kommende Tid i særlig
Grad vil blive Bundfældeisens og Afklaringens — og na-
turligvis som det altid vil være Opklaringens. Et Museum
skjuler jo en hel Række af uløste Gaader, det altid er fri-
stende at søge at løse og trænge tilbunds i. Der er nu f.
Eks. Spørgsmaalet om Rembrandts to Billeder »Studenten«
og »Oksen«. Er de af Rembrandt som Karl Madsen me-
ner eller er de det ikke, som Hr. Falck jo saa bestemt har
hævdet? Vil Fjernelsen af Navnepladerne paa disse to Bil-
leder blive den nye Herskers første Regeringshandling, eller
vil det gaa saaledes — hvad selvfølgelig ikke er uden Præ-
cedens — at en Museumsfader ser med meget mildere Øjne
paa Billederne, naar de først er bievne hans egne Børn?
Det er bare et Par af de Spørgsmaal, Fremtiden vil bringe
og hvis Løsning vi alle spændt vil følge.

Harald Slott-Møller, som i Aar paa Charlottenborg har
malt Søhelten Peter Tordenskjold, er aabenbart ved den