Samleren: kunsttidsskrift (2.1925)

CARL LOCHER: »FISKERKONER VED KYSTEN AF BRETAGNE«

Radering paa Japanpapir i 100 talsignerede “ffryk

(T\aa den nylig afsluttede grafiske Auktion hos Hee, som Kunsthandler C. Jensen andetsteds i Samleren anmelder, laa Prisen paa de
■L danske Raderinger gennemgaaende lavt, Blade af V. Kyhn, Schwart ja endogsaa af Wiltumsen laa lavere end i mange Aar, kun en
laa virkelig fast eller endogsaa i Stigning Carl Locher. — Intet kan bedre dokumentere det heldige i Samlerens Valg, saa meget desto
mere, som den Radering vi har skaffet vore Læsere til under Halvdelen af dens Udsalgspris, er noget nær det eneste Blad af Locher
der i Øjeblikket er til at faa. Men Oplaget, for hvis Størrelse vi i enhver Retning garanterer, er som tidligere nævnt kun ialt 100 Ekspl.,
heraf er Halvdelen allerede solgt, og for de Eksemplarer der eventuelt vil være tilbage, naar Samlerens Majhefte med Meddelelsen om
det nye Kunstblad, vi har skaffet vore Læsere, udkommer, vil Prisen blive forhøjet til den ellers gældende — 25 Kr.

Indtil da er “Prisen for vore Jlbonnenter altsaa 10 Kr-

MAANEDENS KRONIK

Hvert Aar i Februar Maaned læsser Kunstneren sine
Værker paa en Trækvogn og lader dem rulle ind til For-
aarsudstillingen, hvor de undergives en skaanselsløs Cen-
surkomités Behandling. Denne Komité, som efter de fleste
Kunstneres Mening har forpagtet al den kunstneriske Ufor-
stand, der findes, men ikke desto mindre er valgt af Kunst-
nerne selv og af deres Midte, tager Arbejderne under Be-
handling, hvorefter de respektive Kunstnere faar Meddelelse
om, at enten det hele eller saa og saa meget er blevet kas-
seret, d. v. s. med en Tegnestift paaheftet en rød Seddel:
Arbejderne vil være at afhente til bestemt Dag og Klokke-
slet! Hvorefter Trækvognen atter sættes i Bevægelse og
Kunstneren, naar han modtager sine miskendte Værker,
selvfølgelig konstaterer, at det netop er de bedste han har
faaet tilbage. Naar denne Censurkomité endnu er i Live og
tilmed kan glæde sig ved at nyde almindelig Agtelse og
Tillid, skyldes det sikkert alene, at de utilfredse, fortørnede
og mishandlede Kunstnere med visse Mellemrum foranstal-
ter en Udstilling af de kasserede Arbejder, hvorefter det
viser sig, at samme Komité alligevel ikke har været saa helt
tosset.

Værst er det selvfølgelig, naar det gaar ud over de vir-
kelige Berømtheder og det skal i Aar være hændt en af
vore mest omtalte Billedhuggere, der ogsaa, uanset hvad
man nu ellers mener om ham, i en Menneskealder har ydet

sin Indsats af Arbejde, at han har faaet et stort og i hvert
Fald i Kilo overordentlig vægtigt Værk kasseret. Men til
al Held har han en privat Domæne, hvor han ganske vist
lidt afsides, men i storladne Naturomgivelser kan placere
sine Arbejder og hvor de altsaa frit kan raabe til Himmelen
om den overgaaede Uretfærdighed ■— desværre vistnok
uden at blive hørt.

I forrige Numer af Samleren gjorde vi paa denne
Plads Nationalmuseums-Indsamlingen til Genstand for en
Omtale, i hvilken vi samtidig med at tage Afstand fra Ka-
stelsplanen udtrykte vore oprigtige og selvfølgelige Ønsker
om at selve Indsamlingen, trods øjensynlige Fejlgreb,
maatte blive ført til Ende med et lykkeligt Resultat. Vi
havde til Fremme af dette Formaal tænkt os selv at være
med, afgørende blev det, at vi i Mellemtiden mente at have
faaet Forvisning for, at selve den ulyksalige Kastelsplan
definitivt var skrinlagt. Under denne Forudsætning var det
vor Agt at hellige vort Juni-Numer Nationalmuseet og
afgive en Del af dette Numers Oplag til Indtægt for Ind-
samlingen. I Betragtning af, at det maatte synes at have
dog nogen Betydning at vort eneste Kunstblad af større
Udbredelse stillede sig i denne Agitations Tjeneste, forbav-
sede det os, at en særdeles høflig Henvendelse til National-
museets Direktør blot om Tilladelse til for vor Fotograf at