Samleren: kunsttidsskrift (2.1925)

Bog-Samleren

I dette Hæfte paabegyndes Samlerens nye Afsnit — Bogen — der
fremtidig regelmæssig vil medfølge hver Maaned. Bogen vil
bringe Artikler om Bogbind, Bogkunst, Exlibris, Auktioner etc., og
har Redaktionen hertil sikret sig Medvirken af vore kyndigste Fag-
folk. Ikke alene den antikvariske Bog, men ogsaa Nyhederne, det
hjemlige saavel som det udenlandske Marked vil blive indgaaende
behandlet. I Forbindelse med dette Afsnit vil Samleren’s Korre-
spondance Rubrik, der i de sidste Par Numre har maattet udgaa
paa Grund af Pladsmangel, hver Gang faa overladt den nødvendige
Plads til, at alle inden den 1ste i hver Maaned indsendte Spørgs-
maal kan blive besvaret i førstkommende Numer. Korrespondance
Rubrikken paabegyndes igen fra November Hæftet.

MAANEDEN

Nationalmuseet afholdt en Indsamlingsdag i Lighed med
Børnehjælpsdagen, ved hvilken der efter sigende indkom
ca. 80,000 Kr., hvormed saa Indsamlingen skal have pas-
seret de 800,000 Kr., og man nærmer sig altsaa nu stærkt
den Million som var fastsat som Betingelse for den af
Carlsbergfondet tilsagte Gave paa 200,000 Kr. Nu melder
imidlertid Spørgsmaalet sig hvor langt denne Million ræk-
ker til Bygningen af vort Nationalmuseum, men dens Be-
tydning er vel ogsaa snarere en Tilskyndelse til Regeringen
hurtigst at søge Sagen gennemført i Rigsdagen. Men der-
med er man jo naaet til Opgavens praktiske Løsning, og
med Spørgsmaalet for eller imod Kastelsplanen vil man
fortsat finde Samleren beredt til et Forsvar for Kastellet
som et af de smukkeste og mest ejendommelige Partier af
det gamle Kjøbenhavn.

Den nye Direktør for Statens Museum for Kunst er alle-
rede kommet i Ilden, idet han offentlig har maatte frem
og forsvare en Afvisning af et Billede af Professor Lauritz
Tuxen, som en Kreds af Kunstnere med Willumsen i Spid-
sen havde tilbudt Museet som Gave. Hvorfor Willumsen
i Grunden blev saa fornærmet fordi Museet saa høflig
sagde Nej Tak, vil sikkert for mange være en Gaade; thi
netop det som Tuxens Billeder — i hvert Fald de senere
— repræsenterer indenfor dansk Kunst, skulde man jo
netop ikke vente var det som en Mand som Willumsen

S KRONIK

følte sig kaldet til at hæge om. Paa den anden Side turde
en Maler som Professor Tuxen, der dog ogsaa har haft
sin absolutte Betydning i den Krøyer’ske Kreds, gøre
Regning paa at være repræsenteret paa Museet, idet dette
ellers ikke vil give et korrekt Billede af 80ernes Maleri.
Det havde derfor sikkert været klogere af den nye Direktør,
saafremt han ikke netop syntes om det tilbudte Billede, at
have søgt en Forhandling med den vrede Guddom Hr. Wil-
lumsen, der paa Grund af Nægtelsen blev saa vred, at han
offentlig forsikrede, at Museet ikke testamentarisk vilde
komme i Besiddelse af hans private Samling af gammel
Malerkunst. Forskrækkelsen herover behøver vist imidler-
tid ikke at være større eftersom ingen kender denne Sam-
lings Værdi, og at den tilmed for Gud ved hvilken Gang
er trukket tilbage som en Gave, der endnu ikke er givet.

Docent Vilhelm Wanscher havde som Politikens Kunst-
anmelder i dette Blad skrevet en overordentlig rosende
Anmeldelse af Udstillingen af Moderne dansk Malerkunst
paa Charlottenborg, en Udstilling, som vist ellers ikke i
nogen Retning kan betegnes som en Succes. I Anmeldelsen,
der bevægede sig i de højeste Superlativer, svævede
Wanscher i den Grad til Vejrs, at han for at bevare Alvoren
engang imellem maatte nærme sig Jorden, naar han talte
om enkelte af de udstillende Malere. Resultatet blev, at en
af disse, Hr. Salto, omgaaende mødte op og korreksede