Samleren: kunsttidsskrift (2.1925)

greb paa den Doubletauktion, som den kgl. Mønt- og
Medaillesamling for et Par Aar siden afholdt i Nutnis-
matisk Forening. Samlingens Embedsmænd har —
naturligvis — ikke foretaget sig noget, som ikke taalte
at se Dagens Lys, og kan med god Samvittighed hen-
vise til deres Indstilling til Ministeriet og dettes Svar
samt til den Redegørelse, Numismatisk Forenings da-
værende Formand, Dr. Wilcke, har givet i Foreningens
Forhandlingsprotokol.

Bortset fra, at jeg ikke er Leder af bemeldte Firma, ej
heller Medindehaver, og at Firmaet følgelig ikke kan have
fjerneste Ansvar for, hvad jeg som Privatmand skriver,
er det rigtigt, at jeg her i »Sainleren«s Septembernum-
mer i min Artikel om en Centralisering af vore Museer
fremdrog et for Møntsamlingen ikke videre pynteligt For-
hold, idet dets Doubletauktion ikke var offentlig, men for-
beholdt en snæver Kreds — et Forhold, hele Pressen den-
gang paa det skarpeste fordømte. Saafremt mit Angreb,
som Hr. Galster siger, virkelig var ugrundet, havde det
været hans uafviselige Pligt som Varetager af Møntsam-
lingens Interesser, straks offentlig at slaa mig ned ved
sagligt at bevise, at mine Paastande var urigtige. Det er
forkert af Hr. Galster at tro, at Sagen kan klares med
at henvise til sin gode Samvittighed. Den har jeg, efter at
være gjort bekendt med ovenstaaende Brev til Dr. Wilcke,

ikke den fjerneste Tiltro til. Det er ikke den Maade, man
tilkæmper sig en Sejr paa.

Ogsaa en anden uheldig Egenskab har Hr. Galster som
Kæmper paa Arenaen. — Han er ikke helt modig. — I Ste-
det for at vedkende sig, det gælder mig, dækker han sig
med, at det er Numismatisk Forenings Bestyrelse, der har
overdraget ham det »ubehagelige Hverv« at nedskrive An-
grebet paa Firmaet. Det ubehagelige ved Hvervet fremgaar
ikke umiddelbart af det ovenfor aftrykte Brev, Hr. Galster
bør omgaas Fremmedord med Forsigtighed, hvad »Satis-
faktion« betyder, aner han aabenbart ikke.

Hr. Galster har ikke ført sit Angreb med den Aabenhed,
man kunde vente, naar man tager hans Stilling ved Natio-
nalmuseet i Betragtning. At han selv har ønsket dette Syns-
punkt anlagt, fremgaar tydeligt af, at hans Brev fremkom-
mer med den kgl. Mønt- og Medaillesamlings højtidelige
Stempel.

Det var med de saglige Vaaben, Hr. Galster skulde have
bekæmpet mig, og jeg skulde da have været villig til at
tage en Diskussion med ham om »Møntsamlingens Doublet-
auktion« — vi kan saa overlade til Offentligheden, om han
kan erhverve den »Satisfaktion«, der foresvæver ham —
og jeg skal saa tilmed bagefter forklare ham, hvad Ordet
betyder. Kai Grunth.

MALERI

ANTALLET af Maleriauktioner har
været overordentligt. De tre før-
kste Dage i hver Uge Sæsonmaa-
nederne igennem, gik det løs ofte
paa to eller tre Steder i Byen sam-
tidig. Hvilken Appetit maa Publikum
ikke have for at kunne konsumere denne
Mængde Billeder, tænker man uvilkaarlig,
men Forholdet er jo dels det, at Anretnin-
gerne ikke altid er lige appetitvækkende, og
der bliver derfor ikke spist op, dels at vi end-
nu mærkede, at Appetitten ikke er helt natur-
lig efter at Publikum i Krigsaarene, hvor
Guldstrømmen flød, jo ligefrem forspiste
sig. En Del af de gamle Samlere blev slaaet
ud og har igen maattet afgive deres Sam-
linger til Markedet — andre Samlere, og
det er en ikke ringe Del, lider af Plads-
mangel — med Væggene fulde er de jo
lovlig undskyldte — uden paa Husene kan
Malerierne jo ikke anbringes. Endelig er
det uomtvistelig, at Bolignøden ogsaa her
har Indvirkning — kunde en hel Del yngre
Familier faa de ønskede større Lejligheder,
vilde en naturlig Trang til Vægprydelser
dermed melde sig.

Naar Bladets Redaktør saa bestemt har
insisteret paa at bringe en Artikel
om Malerimarkedet, paa Trods af, at Læ-
serne er holdt å jour med Auktionerne, saa
er Grunden den, at en ikke uvæsentlig
Del af Markedet ligger udenfor Auktionen
— det er den egentlige Kunsthandel, som
den foregaar hos Byens Kunsthandlere, paa
de store, mere officielle Udstillinger, paa

MARKED

de talrige Separatudstillinger og direkte
mellem Kunstner og Publikum. — Hvad
hele denne Del af Markedet angaar,
saa maa det siges, at Aaret blev
svagere end ventet — navnlig har Kunst-
nerne lidt derunder — et Forsøg paa at
etablere en Bytteforretning med Kunst for
Varer, et Sted, hvor Høkeren for Pølse
og Bageren for Boller fik bekvem Anled-
ning til at byde Billedkunstens Muse Plads
i sin mekkabetrukne Dagligstue, blev vist
kun en Succes d’estime, men det maa og-
saa være saare svært at komme udenom
et saa almindeligt Omsætningsmiddel som
Penge, og vende tilbage til Tuskhandelen.
Salget af Malerier paa Udstillingerne blev
ringere end ventet — undtagen for den
franske Udstillings vedkommende — at
nogle vilde falde for Fristelsen for de søde
Sager, der her blev stillet tilskue, var at
forudse, men Aftrækket blev større end
ventet. I Kunsthandelen har der været ret
stille — Auktionerne tog Broderparten af
Omsætningen.

Hvad angaar Priserne, saa blev der et
decideret Fald at notere for daarlige og
mellemgode Billeder. — De rigtig fine og
dyre Ting er som bekendt de, der bedst
staar fast trods Konjunktursvingninger og
dog nytter det ikke at nægte, — lidt gav de
dog efter. — Naturligvis blev der for en-
kelte betalt pænt, 15,100 Kr. for Zahrt-
manns Charlotte Dorothea Biehl, lader sig
jo høre og i Samlerens forrige Nummer
læste man om en Pris af 25,000 Kr. for et

ET 19 2 4

Chr. IV Billede af Marstrand — man kan
altsaa se, at der endnu er Folk, der vil be-
tale for et første Klasses Billede. — Aarets
største Pris er imidlertid betalt for et Bil-
lede, som ikke kom ud paa det aabne Mar-
ked, det var et Holbergbillede af Marstrand
som handledes fra Samler til Samler, Bil-
ledet, som er af Marstrands ypperste og
største, betaltes efter Sigende med 60,000
Kr., forrige Aars Rekordpris, Torden-
skjoldsportrættets 79,000 Kr., blev altsaa
ikke naaet, — og Zahrtmanns »Mystiske
Bryllup«, som paa Ree’s Auktioner naaede
90,000 Kr., betegner altsaa stadig Højde-
punktet paa vort Malerimarked.

Spørger man nu om Udsigterne for det
kommende Aar — maa Svaret blive —
der er ingen. Købelysten er ringe — men
paa den anden Side er nu de Samlinger,
der skulde realiseres grundet paa Krakke-
ne, nu ude af Verden — kun den Høst,
som Døden skænker Samlerne, er at vente
— kun de normale Dødsboer, og jeg skal
af den Grund vel vogte mig for at love
Samlerne billige Billeder — de opadgaa-
ende Tider kan jo endelig ogsaa sætte lige
saa pludselig ind som de nedadgaaende
gjorde. Men Opgang eller Nedgang, en
passioneret Samler lader sig ikke afficere,
for ham er netop Fremtidens Uvished
Charmen, Spændingen og Forventningen
med Hensyn til det, som kommer paa hans
Vej, dyrt eller billigt, er en Del af hans
Glæde. Derfor ønsker han ingen Profetier,
om Tiden som kommer.

14

K. G.