DOI Heft:
Nr. 8 (August 1925)
DOI Artikel:Billedhuggeren Johannes C. Bjerg
DOI Seite / Zitierlink: https://doi.org/10.11588/diglit.29339#0230
BILLEDHUGGEREN JOHANNES C. BJERG
Ledsaget af Gengivelser af Billedhuggeren Johannes C. Bjergs betydeligste Arbejder giver
Samleren her en kort Karakteristik af denne mandige og dybt personlige Kunstner.
VED Bedømmelsen af det sidste Slægtsleds dan-
ske Kunst siges det altid, at medens Malerkunst
og Arkitektur endnu ikke har formaaet at fast-
slaa sin Betydning, har Billedhuggerkunsten
oplevet en Renæssance.
Uden at komme nærmere ind paa Berettigelsen af dette
Postulat, er det jo nemt nok at se Grunden til dets Frem-
sættelse. Saa aabenbare Ta-
lenter som Kai Nielsen, Utzon
Frank, Ratsack og Johs. C.
Bjerg kan ingen af de andre
Kunstarter fremvise. Samleren
har derfor set en Opgave i at
bringe en Række Artikler om
disse Kunstnere.
Det er i denne Forbindelse
at vi præsenterer vore Læsere
en Række Afbildninger af
Johs. C. Bjergs Værker, og en
Artikel af Kunstneren, hvori
denne demonstrerer sit Syn
paa Skulptur i al Almindelig-
hed. Det forekommer os, at
netop en saadan Demonstra-
tion har sin største Betydning.
Thi af hvem skulde vi bedre
kunne lære at se paa Kunst
end netop af Kunstnerne selv;
de, som selv skaber den, maa
dog nødvendigvis være dem
der kan give de mest autenti-
ske Oplysninger om deres Me-
ning, Maal og Midler. Det lig-
ger ogsaa nær at antage, at
man i Kunstnerens Syn paa
Kunst finder Nøglen til For-
staaelsen af hans egen. Til en personlig og selvstændig Ka-
rakteristik. — Det er ved Betragtningen af Johs. C. Bjergs
Kunst vanskelig ikke at komme ind paa en Sammenligning
med hans Samtidige, — saa meget mere som den maa falde
ud til hans Fordel.
Kai Nielsen har i Vuggegave faaet den ualmindelige
Frodighed og Lethed, hvormed han skabte sine Værker, •—
men, det lader sig ikke nægte, netop derved fik alt ikke
lige ædelt Præg og alt ikke lige Værd.
Utzon Franks Arbejder præges af hans eminente Kun-
nen, hans glimrende tekniske Dygtighed og hans særegne
og kræsne Smag.
I Forhold til disse to gør Johs. C. Bjerg Indtryk af at
søge i Dybden, — indad. Hans Arbejder brillerer ikke
ved de ydre Egenskaber som en virtuosmæssig Udførelse
eller blændende Manér. De synes ikke undfanget i et til-
fældigt overgivent Lune eller som et af Resultaterne i en
Række stilistiske Forsøg, — de føles født af Trang og
Vilje, sundt og sindigt udviklede, klare og fastbyggede i
langsom og velovervejet Vækst. Uden paa noget Punkt at
lide af tekniske Mangler fornemmer og mærker man i dem
»Arbejdet«, en Fordring den geniale Lærer Zahrtmann
stadig foreholdt sine Malerelever, det er Kunsten, ikke det
tilfældigt gode, der gælder. Bjergs Arbejder taaler at ses
fra alle Sider, gennemarbejdede og gennemtænkte som de
er. Det er muligt, at de i Øje-
blikket ikke nyder den Publi-
kumsyndest som Kai Nielsens
og Utzon Franks, — men de-
res Tid kommer ogsaa, de har
Raad til at vente, de virker
ved deres Midler langsomt og
sikkert, de vinder ved nærmere
og mere indgaaende Bekendt-
skab — der er Stof, som taaler,
at man fordyber sig i dem, —
og det er vist i Grunden det
bedste der kan siges om en
Kunstners Værk, — dets haar-
deste og bedste Prøve.
Er Kredsen af Bjergs Beun-
drere i Øjeblikket ikke saa
stor, saa er den til Gengæld
kyndig, og dermed afgørende.
— Størst Lykke gjorde sikkert
den udmærkede Gruppe »El-
skovskampen«, som erhverve-
des af Statens Museum for
Kunst. Vi mindes næsten ikke
en Gruppe med saa levende og
karakterfuld en Silhuet, hvor-
fra man saa ser den med sine
to glimrende sammenkompo-
nerede Figurer. Eller betragt
den smukke Granit-Venus paa næste Side, — beklagelig-
vis har det ikke været os muligt at bringe et Fotografi
af Statuens skønne Ryg, hvad der havde været nødvendigt,
om vore Læsere skulde have haft et fuldgyldigt Indtryk af
dens Skønhed; Statuen staar desværre i en Privatpark i
Aarhus. Ogsaa af Kunstnerens sidste Arbejde, en Portræt-
statue af Billedhuggeren Jens Adolf Jerichau bringer vi
(paa Omslaget) en Afbildning. Opgaven var stillet af Glyp-
totheket, foran hvilket Statuen vil finde sin Plads. Ganske
jævnt og naturligt har Kunstneren løst sin Opgave, for-
trinlig i statuarisk Henseende rummer Statuen ogsaa en
træffende Karakteristik af den tungsindige og egenartede
Personlighed som J. A. Jerichau var.
Opgaven er løst af en Kunstner paa Højden af sin For-
maaen.
Saaledes staar Johs. C. Berg for os idag i sin Kunst, —
magtfuld, moden, mandig.
Venner af sand Kunst sætter ham højt.
Hannah: Buste i Marmor
149
Ledsaget af Gengivelser af Billedhuggeren Johannes C. Bjergs betydeligste Arbejder giver
Samleren her en kort Karakteristik af denne mandige og dybt personlige Kunstner.
VED Bedømmelsen af det sidste Slægtsleds dan-
ske Kunst siges det altid, at medens Malerkunst
og Arkitektur endnu ikke har formaaet at fast-
slaa sin Betydning, har Billedhuggerkunsten
oplevet en Renæssance.
Uden at komme nærmere ind paa Berettigelsen af dette
Postulat, er det jo nemt nok at se Grunden til dets Frem-
sættelse. Saa aabenbare Ta-
lenter som Kai Nielsen, Utzon
Frank, Ratsack og Johs. C.
Bjerg kan ingen af de andre
Kunstarter fremvise. Samleren
har derfor set en Opgave i at
bringe en Række Artikler om
disse Kunstnere.
Det er i denne Forbindelse
at vi præsenterer vore Læsere
en Række Afbildninger af
Johs. C. Bjergs Værker, og en
Artikel af Kunstneren, hvori
denne demonstrerer sit Syn
paa Skulptur i al Almindelig-
hed. Det forekommer os, at
netop en saadan Demonstra-
tion har sin største Betydning.
Thi af hvem skulde vi bedre
kunne lære at se paa Kunst
end netop af Kunstnerne selv;
de, som selv skaber den, maa
dog nødvendigvis være dem
der kan give de mest autenti-
ske Oplysninger om deres Me-
ning, Maal og Midler. Det lig-
ger ogsaa nær at antage, at
man i Kunstnerens Syn paa
Kunst finder Nøglen til For-
staaelsen af hans egen. Til en personlig og selvstændig Ka-
rakteristik. — Det er ved Betragtningen af Johs. C. Bjergs
Kunst vanskelig ikke at komme ind paa en Sammenligning
med hans Samtidige, — saa meget mere som den maa falde
ud til hans Fordel.
Kai Nielsen har i Vuggegave faaet den ualmindelige
Frodighed og Lethed, hvormed han skabte sine Værker, •—
men, det lader sig ikke nægte, netop derved fik alt ikke
lige ædelt Præg og alt ikke lige Værd.
Utzon Franks Arbejder præges af hans eminente Kun-
nen, hans glimrende tekniske Dygtighed og hans særegne
og kræsne Smag.
I Forhold til disse to gør Johs. C. Bjerg Indtryk af at
søge i Dybden, — indad. Hans Arbejder brillerer ikke
ved de ydre Egenskaber som en virtuosmæssig Udførelse
eller blændende Manér. De synes ikke undfanget i et til-
fældigt overgivent Lune eller som et af Resultaterne i en
Række stilistiske Forsøg, — de føles født af Trang og
Vilje, sundt og sindigt udviklede, klare og fastbyggede i
langsom og velovervejet Vækst. Uden paa noget Punkt at
lide af tekniske Mangler fornemmer og mærker man i dem
»Arbejdet«, en Fordring den geniale Lærer Zahrtmann
stadig foreholdt sine Malerelever, det er Kunsten, ikke det
tilfældigt gode, der gælder. Bjergs Arbejder taaler at ses
fra alle Sider, gennemarbejdede og gennemtænkte som de
er. Det er muligt, at de i Øje-
blikket ikke nyder den Publi-
kumsyndest som Kai Nielsens
og Utzon Franks, — men de-
res Tid kommer ogsaa, de har
Raad til at vente, de virker
ved deres Midler langsomt og
sikkert, de vinder ved nærmere
og mere indgaaende Bekendt-
skab — der er Stof, som taaler,
at man fordyber sig i dem, —
og det er vist i Grunden det
bedste der kan siges om en
Kunstners Værk, — dets haar-
deste og bedste Prøve.
Er Kredsen af Bjergs Beun-
drere i Øjeblikket ikke saa
stor, saa er den til Gengæld
kyndig, og dermed afgørende.
— Størst Lykke gjorde sikkert
den udmærkede Gruppe »El-
skovskampen«, som erhverve-
des af Statens Museum for
Kunst. Vi mindes næsten ikke
en Gruppe med saa levende og
karakterfuld en Silhuet, hvor-
fra man saa ser den med sine
to glimrende sammenkompo-
nerede Figurer. Eller betragt
den smukke Granit-Venus paa næste Side, — beklagelig-
vis har det ikke været os muligt at bringe et Fotografi
af Statuens skønne Ryg, hvad der havde været nødvendigt,
om vore Læsere skulde have haft et fuldgyldigt Indtryk af
dens Skønhed; Statuen staar desværre i en Privatpark i
Aarhus. Ogsaa af Kunstnerens sidste Arbejde, en Portræt-
statue af Billedhuggeren Jens Adolf Jerichau bringer vi
(paa Omslaget) en Afbildning. Opgaven var stillet af Glyp-
totheket, foran hvilket Statuen vil finde sin Plads. Ganske
jævnt og naturligt har Kunstneren løst sin Opgave, for-
trinlig i statuarisk Henseende rummer Statuen ogsaa en
træffende Karakteristik af den tungsindige og egenartede
Personlighed som J. A. Jerichau var.
Opgaven er løst af en Kunstner paa Højden af sin For-
maaen.
Saaledes staar Johs. C. Berg for os idag i sin Kunst, —
magtfuld, moden, mandig.
Venner af sand Kunst sætter ham højt.
Hannah: Buste i Marmor
149