Samleren: kunsttidsskrift (2.1925)

»Samleren« i Oktober Kvartal

DET kommende Efteraar vil i højere Grad end længe set staa i de store
Auktioners Tegn. Fra Avertissementer og Forhaandsmeddelelser i Dags-
pressen vil vore Samlere allerede have hørt om de store Auktioner, der paa
næsten alle Omraader — Malerier, Bøger, Grafik, Mønter, Porcellæn m. nr. —
kan ventes.

Samleren, der etterhaanden har faaet knyttet vore kyndigste. Fagfolk paa
saa at sige alle disse Omraader til sig, vil bringe udførlige Referater, ledsaget
af de vigtigste Priser, fra alle de mere betydelige Auktioner.

Hertil kommer Samlerens sædvanlige Stof af almen Interesse.

I ikke ringere Udstrækning end hidtil vil Omraader indenfor Kunstens og
Bogens Verden blive gjort til Genstand for rigt illustrerede Afhandlinger, lige-
som Samleren stadig udvider og forøger sin Kreds af Medarbejdere. Vi lover
ikke for meget, naar vi siger, at det kommende Kvartal vil blive det hidtil mest
afvekslende og bedste.

MAANEDEN

Den forløbne Maaned har i en ikke uvæsentlig Grad
staaet i Nationalmuseets Tegn. Indsamlingen, hvis Resul-
tater, trods al paaskønnelsesvæ'rdig Energi, endnu ikke gan-
ske svarer til de højspændte Forventninger, den traadte ud
i Livet med, fik en baade smuk og forholdsvis udbytterig
Støtte af Spejderne, der genoplivede de stemningsfulde
Baalaftener fra den store Jamboree, denne Gang til Fordel
for Nationalmuseets Indsamling.

Med Rette fastslog Pressen, at disse Folkemøder i Dyre-
haven burde blive en fast aarlig tilbagevendende Institu-
tion. Jylland og Fyn har hvert Aar sine Kunstnerfester,
hvor Folket stævnes sammen for at høre sine Digtere tale.
Her er en Lejlighed for Sjælland og selvfølgelig først og
fremmest for Hovedstaden til at faa realiseret den samme
smukke Idé. Lad os faa arrangeret en Uge eller blot et
Par Dage helliget vore Kunstnere. Lad vore Malere og
Tegnere forinden kappes om at fremstille den bedste Pla-
kat, der skal kalde til Stævnet, lad vore Skribenter, Tone-
og Scenekunstnere møde frem i ædel Kappestrid foran
Baalet under Dyrehavens Træer og lad endelig den sej-
rende paa hvert sit Omraade blive bekrandset og hyldet
som det Aars Mester og lad ham eller hende for det
samme Tidsrum blive Byen Kjøbenhavns Æresborger. Lad
det blive en Udmærkelse saa stor, at den vil kalde paa
det bedste. Lad Københavns velhavende Kommune i For-
bindelse med den Indtægt, som vil flyde af en beskeden

S KRONIK

Entré, udsætte et Pengebeløb, der er tilstrækkelig til, at
det ogsaa økonomisk vil betyde en Gevinst for de ud-
valgte. Tanken vilde være smukkere uden dette materielle
Plus, men Kunstens Vilkaar i Danmark er jo desværre
af den Art, at dens Udøvere ikke kan ofre Tid alene for
Laurbærrene.

Men denne Gang flammede Baalet altsaa til Indtægt
for Nationalmuseet og man er egentlig kun forbavset over,
at de vellykkede og velbesøgte Aftener kun indbragte et
samlet Beløb paa en halv Snes Tusinde. Man tør jo nok
sige mindre dekorativt, men til Gengæld med et — fore-
løbig ganske vist noget uvist — Maal paa det tidobbelte
Beløb startede det virkelig forretningsdygtige Gyldendal
en kombineret Reklame og Indsamlings Kampagne til For-
del henholdsvis for Frem og Nationalmuseet. Som alle
virkelig store Idéer har den den Egenskab, at den sim-
pelthen ikke kan mislykkes. Reklamen er sikker nok, saa
faar det ellers gaa med Indsamlingen som det kan. Og
naar den Sten, der er opstillet paa selve Raadhusplad-
sen paa en Baggrund af et Skur (der nok ikke er
nogen Gevinst for Pladsen, men ellers udmærket passer
ind i hele Arrangementet) en Dag skal hugges til Skærver,
kan der maaske blive saa mange, at hver af Frems Abon-
nenter kan faa en til at lægge ved Siden af de tre Kirse-
bærstene eller hvad det nu var, de allerede blev lyksalig-
gjort med ved Starten. Og saa maa vel endelig engang de