Samleren: kunsttidsskrift (2.1925)

LIDT OM MINE EXLIBRIS

Exlibris-Experten Dr. V. J. von H o Istein Rathlou fortæller her om sine
egne Exlihris og viser sig som en habil Kunstner paa dette lille Omraade.

IKKE af Ubeskedenhed, men efter manges Opfordring,
skal jeg tillade mig at sige nogle faa Ord om et Par
af mine egne Exlibris. Jeg har valgt fire fra de senere
Aar 1921—1924 og haaber, mine Commentarer maa
finde Velvilje hos »Samleren«s Læsere.

Det første er Monogram-
met til Frøken Marita Peder-
sen Eberhard, 1921. P. (den
afdøde Faders Initial) og E
(Adoptivforældrenes Initial)
har jeg slynget jævnbyrdigt i
hinanden, medens jeg i Un-
derskriften har ladet den Af-
dødes mindre karakteristiske
Navn træde i Baggrunden for
det nugældende. At det ejen-
dommelige Fornavn staar
størst i Underskriften og de-
korativt kroner Monogram-
met, er Udslag af bevidst Lo-
gik. Skønt Bogstavfyldningen
er Hjærter (skraveret rødt)
og Kors (blaa), men ingen
Ankre, skal det dog ikke be-
tyde, at her lades Haabet ude;
det er kun dekorativt, ikke symbolsk.

Det andet er et Alliance-Exlibris 1922, sammensat af
Slægten Bayers Bomærke (Vildmanden) og Slægten
Schmidt-Phiseldeck (egentlig: von Schmidt genannt Phi-
seldek), udført i kraftig Træsnits-Stil, mindende om von
Hegardts fra 1510 (afbi. Ex. Rev.

1920, S. 55) eller Valkendorfs fra
1595.

Det tredje er tegnet til Tønning
Bogsamling 1923. Den dansksin-
dede, frisiske Befolkning i Tøn-
ning ved Ejderen fik efter sit Øn-
ske oprettet en dansk Bogsamling
i Erteraaret 1923. I Mærkets Midte
ses Tønnings Byvaaben (efter Segl,
afb. i »Haandb. i det nordsi. Sp.

Hist.« 1901, S. 547). Mærket er i
Lighed med det danske Rigsvaa-
ben firdelt af et Kors, der forneden
hviler paa Ejderstenen (forhen i
Rendsborg Byport, nu i Kjøben-
havns Tøjhus; se Arkivar A. Holst
Jørgensens Afhandling i »Rigets
Sydgrænse« 1919), og foroven har det danske Mundheld:
»Kundskab er Magt«. I de to øverste Felter ses Frislands
og Danmarks Vaabner broderligt Side om Side; forneden
Husums Vaaben (Hus med 3 Danebrogsflag paa; se:
»Haandbog« S. 182) og Cardings (Lam med Korsfaner;
se »Haandbog« S. 525). Nederst til Venstre Torvet i Tøn-

ning med det smukke Kirkespir, til Højre »Set. Peter«, den
historisk berømte Kirke vestligst i Ejdersted. Paa et Baand
læses det gamle frisiske Mundheld: »Liewer diid as Slav«
(»hellere død end Træl«), Som Curiosum kan bemærkes,
at da Tønnings Knald- og altyske Borgmester med det
betegnende Navn
Schlimm saa dette Ex-
libris, konfiskerede han
hele Bogsamlingen den
3. Januar 1924. Paa
Slæder transporterede
Betjentene den til Raad-
huset, men den 7. maat-
te de i Skumringen, ef-
ter Landraadens Ordre,
levere den tilbage, mens
man i dansksindede
Kredse smilede højt. (Se
f. Eks. »Flensborg Av.«

5.-—10. Jan. 1924, og
»Schleswig-Friesischer
Volksbote« 1924, S. 76:

»Ein gefahrliches Buch-
zeichen.«).

Det fjerde her ikke
gengivede er tegnet til
Den Slesvigsk-Frisiske
Forening. Det er bygget over det gamle Bøging Herreds
Segl (afbi. i Al. J. Michelsen: »Nordfriesland«, 1828). Plo-
ven og Skibet er netop de rette Symboler for det vestlige

(Sydslesvig. Paa det gamle Segl fra
1377 fører Skibet Splitflag, hvad
jeg naturligvis gengiver som Da-
nebrog, hvorimod de to slesvigske
Løver i Sejlet er indsat af mig, i
Lighed med Husums og Tønnings
Vaabner. Gaarden paa sit Varf
med sin Hauborg (Hø-Bjerge) og
de smaa Møller viser tydeligt, at
det er Frisland. — I Kanten staar
paa Frisisk: »Gud skabte Søen —
Friserne Stranden«. Dette Mærke
er altsaa et symbolsk Landskab,
der er omformet Heraldik.

Schmidt-Phiseldecks Exlibris er
ren Heraldik, medens Tønning
Bogsamlings er baade Symboler,
Landskab og Heraldik. Frøken
Eberhards er et rent Monogram, dekorative Bogstaver. Det
forekommer mig, at disse Former er dem, der bedst ram-
mer Exlibris’ets Idé, hvorimod Exlibris med Portræter,
store Landskaber o. s. v. — hvor smukke og veludførte de
end kan være — mindre er rigtige Exlibris, end de er Bog-
illustrationer, Vignetter o. lign.

Exlibris

216