Samleren: kunsttidsskrift (2.1925)

benhavn — nemlig Aarene 1805'—07, som det eneste
Tidspunkt i hvilket alle Parter — Senn medregnet •— er
samlede i Kjøbenhavn; og Tegningen er da et interessant
Øjebliksbillede af den 23-aarige Eckersberg i samhørige
Kunstfællers Kreds ved Senns kvikke, følsomme og ram-
mende Blyant.

Vil man om kommende 120 Aar kunne gøre lige saa
simple Studier, naar — her citeres en »moderne« Maler:

»— et Hoved uden Næse og Øjne, der ved sin Bevægelse
og sin Aftoning alene er som et Digt om Tilværelsens y
Skønhed?«

ET FORVANSKET S KUES PI L LE R-PORT RÆT

H. C. Knudsen, malet af Jens Juel

Det samme Portræt stukket af M. Haas

fens Juels Billede, kopieret af en Anonym.

JENS JUEL malede ca. 1800 det ovenstaaende Portræt
af den navnkundige Patriot, kgl. Skuespiller H. C.
Knudsen (1763—1816); Billedet blev første Gang gen-
givet i den Bog, jeg nylig har udgivet om denne mær-
kelige Mand. Originalen er en smuk Pastel, gjort med Me-
sterhaand i fine Farver. Den blev Anno 1800 stukket af
M. Haas og udgivet med Frankenaus tidstypiske Under-
skrift:

I Konstens Træk skue Konstens muntre Broder
Og huld Naturen begges hulde Moder!

Men Stikket, som nu betales med c. 80 Kr., er ringere
end Originalen. Det er ikke præget af alvorsfuld Karak-
teristik, men viser et aabent Barneansigt med et sødligt
Drag om Munden, som ikke skyldes Jens Juels Pensel.
Endnu ringere er dog den næste Gengivelse, der er gjort
af en navnløs Kopist. Og urimeligt nok er det just dette
Billede, som er det officielle Portræt af H. C. Knudsen.
Grunden hertil er udelukkende den, at Billedet hænger i
Det kgl. Teaters Skuespillerfoyer, hvorfra det er reprodu-
ceret i P. Hansen »Den danske Skueplads« I og i Jubel-
udgaven af Holbergs Komedier III. Portrættet er tørt i
Farven, og det har aabenbart først og fremmest været Ko-
pistens Hensigt at give et Indtryk af den ædle Borger, Pa-
trioten, som indsamlede en Formue til de i Krigene 1801
—14 Kvæstede og de Faldnes efterladte Enker og Børn.
Derved er Skuespilleren med det rige Lune, Gøgleren frem-

for nogen paa den danske Scene, kommet til at ligne en
brav Landsbypræst. Det er meget beklageligt, at denne
Forvanskning skal hænge i den Institution, til hvis store
Navne H. C. Knudsen hører. Slægten, som ejer Originalen,
burde foretage et Bytte.

Man har hidtil ment, at Portrættet var et Privatbillede
af Knudsen, men den Antagelse kan ikke være rigtig. Han
var kun 37 Aar, da Juel malede ham, og enhver kan se, at
Billedet forestiller en ældre Mand. Det er uden Tvivl
et Rollebillede, vi her staar overfor, et af vor Scenes tid-
ligste — men hvilket? Det kan forestille den gamle Mand
i A. W. Ifflands Skuespil »Myndlingerne«, som Knudsen
udførte fra Marts 1797; i Stykkets trykte Udgave angiver
Forfatteren, at Figuren skal bære »en gammeldags Silke-
kjole, graat Haar, skaldet oven i«. Sikkert maa det i hvert
Fald være, at Billedet gengiver Knudsen saaledes, sofh
Publikum bedst kendte ham fra Scenen gennem hans mang-
foldige ældre Roller, og det danner et Sidestykke til Jens
Juels samtidige, ogsaa af M. Haas stukne Portræt af Mi-
chael Rosing, der heller ikke er noget Privatbillede, men
forestiller ham som Burchard i Prams Komedie »Brønden«.

Det vilde have været interessant, hvis Portrættet af
Knudsen havde gengivet ham som Prokurator Faldsmaal
i »Gulddaasen«, hvilken Rolle han spillede fra 1795 til sin
Død. Men desværre giver hverken Juels Karakteristik eller
Figurens Paaklædning Støttepunkter for en saadan An-
tagelse.

226