DOI Heft:
Nr. 8 (August 1925)
DOI Artikel:Bayer, Christian: Kjøbenhavn med Voldene
DOI Seite / Zitierlink: https://doi.org/10.11588/diglit.29339#0224
tene. Kongen kom kørende i sin lille Jagtvogn, med Kon-
ferensraad Wegener ved Siden; Kongen kørte selv, og da
han maatte holde for de Vogne, der skulde igennem Por-
ten, slog han et mægtigt Knald med Pisken, saa Hestene
sprang i Tøiet, idet han raabte med sin stærke Røst: »Bli-
ver det til Noget?« og saa kom
han da igennem.
Filosofgangen løb nedenfor
Volden til henimod Langebro og
var ogsaa en yndet Spadserevej
for Gaaende og Ridende. Fra
Bastionen med den gamle Stub-
mølle, »Luciemøllen , kunde man
om Aftenen se det meste af Ti-
volis Fyrværkeri og fra Bastio-
nerne henimod Ryssensteens
Badeanstalt havde man en glim-
rende Udsigt til Kalvebodstrand,
Amager med flere af Byerne
længst ude i Horisonten, Kjøge
Bugt, ja dengang havde Kjø-
benhavn Udsigter og dog kla-
gede man over Mangel paa
frisk Luft — saa maatte Vol-
dene falde; men hvad kom der
istedet: et tæt uoverskueligt
Bælte af bebyggede Kvarterer,
der gav Byen et mange Gange
større Omfang og tilførte den et
Menneskemylder, som fuldstæn-
dig tilintetgjorde dens gamle
hyggelige Udseende; men beva-
res, den skulde jo være »Stor-
stad«. — Men det var jo den gamle By, jeg var ved, og der
er da endnu Partier og Kvarterer, hvor man kan henflyttes
til Frederik VI’s Dage. Et Kvarter, der er totalt forandret
er det som tidligere kaldtes »Holmens Kanal«, fordi her løb
en Kanal fra Holmens Kirke, bag om det kgl. Theater og
botanisk Have, og som gjorde
GI. Holm til en 0 eller Holm;
den er forsvundet og bebygget
med moderne Gader; dog er
Nyhavn saa temmelig uforan-
dret, og har i gamle Dage
været noget for sig selv, gamle
Patricier-Slægter boede og hav-
de Ejendomme her og Navne
som St. Aubains, Buntzens og
H. C. Andersen, Fr. Kuhlau og
Hartmann have her fundet den
Bydel, som de formente svarede
bedst til at være deres Hjem.
Kongens Nytorv derimod er me-
get forandret og har egentlig
kun »Charlottenborg«, Thotts Palæ og — »Hesten« tilba-
ge; der har ofte været tænkt paa den af forandringslystne
Aander; men den maa Københavnerne aldrig tage bort;
thi saa mister Byens Centrum hele sit karakteristiske Præg;
tænk blot, hvormange der er gaaet forbi den og omkring
den: Michael Wiehe gik sin daglige Tur omkring Hesten,
rygende sin Cigar, og i Fortiden: Tordenskiold, paa Vei
fra Toldboden op til Kong Fred. IV, naar han skulde melde
Kongen Nyt fra Sverrig, Holberg, Ewald, Wessel, Øhlen-
schlæger og mange, mange andre, man kan godt sige
enhver Kjøbenhavner; det vilde være et stort Stykke af
Kjøbenhavns Historie, der gik
tabt.
Jeg har fortalt om Østerbro,
om Voldterrænet; af Vesterbro
og Nørrebro er der saagodtsom
Intet tilbage fra den gamle Tid.
Vesterbro har egentlig kun den
smukke Bygning »Skydebanen«
og Frihedsstøtten, og den er
endda flyttet fra sin oprindelige
og indviede Plads, hvad jo al-
drig skulde være tilladt.
Nørrebro har egentlig kun
Assistents-Kirkegaard tilbage;
men her er ogsaa Minder at
dvæle ved, tilmed da dens Over-
tilsyn har været saa human og
betænksom at sætte en oriente-
rende Plan op ved Ligkapellet,
hvorefter man kan finde enhver
Grav af Betydning; det var no-
get, som de andre Kirkegaarde,
navnlig Holmens og Garnisons,
burde tage til Efterfølgelse.
Amagerbro har jeg intet at
meddele om, da jeg saagodtsom
aldrig har færdedes der.
Kristiansborgslots Ridebane
var i 50erne Stedet for endeel Folkeliv; 1851 og 52 foran-
staltede Kunstberider Hinné meget stærkt besøgte Vædde-
løbs-Forestillinger; det var nydeligt at se de smukke Heste
blive redne af Direktøren selv eller af den elgante og dyg-
tige Skolerytterske, Frederikke Nolte, som senere blev
hans Hustru; saa var der ro-
mersk Væddeløb, 2 eller 3 He-
ste for hver Triumfvogn, eller
Førerne, unge velskabte Beride-
re i Tricot, staaende paa den
nøgne Hesteryg, susende Banen
rundt, saa hurtigt som Hestene
kunde strække, altsammen til
god Musik, væsentlig H. C.
Lumbyes kvikke Dansemelodier,
som han jo saa at sige kunde ry-
ste ud af Ærmet, og som var saa
iørefaldende, at man lærte dem
med det samme de hørtes; saa
endte det gerne med en scenisk
Præstation: franske Tropper i
Forbimarsch angreb og stormede en maurisk Fæstning,
som var bygget der hvor Buegangen fører ud til Marmor-
broen, og med stærk Skydning af Kanoner, Infanteri og
Arabere til Hest endte det Hele i Fyrværkeri, i Sandhed,
storslaaet og for mig som en 12 Aars Dreng, uforglemme-
ligt.
Østerbros Triangel
143
ferensraad Wegener ved Siden; Kongen kørte selv, og da
han maatte holde for de Vogne, der skulde igennem Por-
ten, slog han et mægtigt Knald med Pisken, saa Hestene
sprang i Tøiet, idet han raabte med sin stærke Røst: »Bli-
ver det til Noget?« og saa kom
han da igennem.
Filosofgangen løb nedenfor
Volden til henimod Langebro og
var ogsaa en yndet Spadserevej
for Gaaende og Ridende. Fra
Bastionen med den gamle Stub-
mølle, »Luciemøllen , kunde man
om Aftenen se det meste af Ti-
volis Fyrværkeri og fra Bastio-
nerne henimod Ryssensteens
Badeanstalt havde man en glim-
rende Udsigt til Kalvebodstrand,
Amager med flere af Byerne
længst ude i Horisonten, Kjøge
Bugt, ja dengang havde Kjø-
benhavn Udsigter og dog kla-
gede man over Mangel paa
frisk Luft — saa maatte Vol-
dene falde; men hvad kom der
istedet: et tæt uoverskueligt
Bælte af bebyggede Kvarterer,
der gav Byen et mange Gange
større Omfang og tilførte den et
Menneskemylder, som fuldstæn-
dig tilintetgjorde dens gamle
hyggelige Udseende; men beva-
res, den skulde jo være »Stor-
stad«. — Men det var jo den gamle By, jeg var ved, og der
er da endnu Partier og Kvarterer, hvor man kan henflyttes
til Frederik VI’s Dage. Et Kvarter, der er totalt forandret
er det som tidligere kaldtes »Holmens Kanal«, fordi her løb
en Kanal fra Holmens Kirke, bag om det kgl. Theater og
botanisk Have, og som gjorde
GI. Holm til en 0 eller Holm;
den er forsvundet og bebygget
med moderne Gader; dog er
Nyhavn saa temmelig uforan-
dret, og har i gamle Dage
været noget for sig selv, gamle
Patricier-Slægter boede og hav-
de Ejendomme her og Navne
som St. Aubains, Buntzens og
H. C. Andersen, Fr. Kuhlau og
Hartmann have her fundet den
Bydel, som de formente svarede
bedst til at være deres Hjem.
Kongens Nytorv derimod er me-
get forandret og har egentlig
kun »Charlottenborg«, Thotts Palæ og — »Hesten« tilba-
ge; der har ofte været tænkt paa den af forandringslystne
Aander; men den maa Københavnerne aldrig tage bort;
thi saa mister Byens Centrum hele sit karakteristiske Præg;
tænk blot, hvormange der er gaaet forbi den og omkring
den: Michael Wiehe gik sin daglige Tur omkring Hesten,
rygende sin Cigar, og i Fortiden: Tordenskiold, paa Vei
fra Toldboden op til Kong Fred. IV, naar han skulde melde
Kongen Nyt fra Sverrig, Holberg, Ewald, Wessel, Øhlen-
schlæger og mange, mange andre, man kan godt sige
enhver Kjøbenhavner; det vilde være et stort Stykke af
Kjøbenhavns Historie, der gik
tabt.
Jeg har fortalt om Østerbro,
om Voldterrænet; af Vesterbro
og Nørrebro er der saagodtsom
Intet tilbage fra den gamle Tid.
Vesterbro har egentlig kun den
smukke Bygning »Skydebanen«
og Frihedsstøtten, og den er
endda flyttet fra sin oprindelige
og indviede Plads, hvad jo al-
drig skulde være tilladt.
Nørrebro har egentlig kun
Assistents-Kirkegaard tilbage;
men her er ogsaa Minder at
dvæle ved, tilmed da dens Over-
tilsyn har været saa human og
betænksom at sætte en oriente-
rende Plan op ved Ligkapellet,
hvorefter man kan finde enhver
Grav af Betydning; det var no-
get, som de andre Kirkegaarde,
navnlig Holmens og Garnisons,
burde tage til Efterfølgelse.
Amagerbro har jeg intet at
meddele om, da jeg saagodtsom
aldrig har færdedes der.
Kristiansborgslots Ridebane
var i 50erne Stedet for endeel Folkeliv; 1851 og 52 foran-
staltede Kunstberider Hinné meget stærkt besøgte Vædde-
løbs-Forestillinger; det var nydeligt at se de smukke Heste
blive redne af Direktøren selv eller af den elgante og dyg-
tige Skolerytterske, Frederikke Nolte, som senere blev
hans Hustru; saa var der ro-
mersk Væddeløb, 2 eller 3 He-
ste for hver Triumfvogn, eller
Førerne, unge velskabte Beride-
re i Tricot, staaende paa den
nøgne Hesteryg, susende Banen
rundt, saa hurtigt som Hestene
kunde strække, altsammen til
god Musik, væsentlig H. C.
Lumbyes kvikke Dansemelodier,
som han jo saa at sige kunde ry-
ste ud af Ærmet, og som var saa
iørefaldende, at man lærte dem
med det samme de hørtes; saa
endte det gerne med en scenisk
Præstation: franske Tropper i
Forbimarsch angreb og stormede en maurisk Fæstning,
som var bygget der hvor Buegangen fører ud til Marmor-
broen, og med stærk Skydning af Kanoner, Infanteri og
Arabere til Hest endte det Hele i Fyrværkeri, i Sandhed,
storslaaet og for mig som en 12 Aars Dreng, uforglemme-
ligt.
Østerbros Triangel
143