DOI Heft:
Nr. 5 (Maj 1925)
DOI Artikel:Heine, Axel: Fournier-Vase
DOI Seite / Zitierlink:https://doi.org/10.11588/diglit.29339#0139
Fourniers Porcellæn anfører Hannover de fire oftere be-
skrevne smaa Vaser fra Bregentved, samt en Pudderdaase
(med brogetmalede Genier i forgyldte Rococo-Cartoucher
og blaa Skælmosaik) paa Gissel-
feld. Disse fem Stykker ser vi os
i Stand til at supplere med endnu
en lille Vase (se Fig. 1 og 2),
der tilmed opviser en blandt disse
Figurmalerier hidtil ikke iagttaget
Genre. Vasen, hvis Propositioner
svarer nøjagtig til to af Vaserne
paa Bregentved (se Fig. 3 og 4),
er ligesom disse i Rococostil med
bugtede Rande, snirklede Hanke,
rococo-buede Guldornamenter og
paalagte Blomsterguirlander, der
dog af Mangel paa kærlig Røgt
og Pleje er stærkt medtagne. Li-
gesom Bregentved-Vaserne er
denne langs øverste Rand og paa
Bugen helt ned til Fodranden pry-
det med den, for Fournier- Por-
cellæn ejendommelige lyse sma-
ragdgrønne Fond, hvori er udspa-
ret guldomrammede Rococo-Car-
toucher. Men medens disse paa
Bregentved-Vaserne er udfyldte
med Genier og Amoretter i Skyer,
er Cartoucherne her bemalede med Bondescener (i Ten-
niers Manér) i brogede Farver, blandt hvilke en jernrød
er iøjnefaldende. De øvrige Farver, mellem hvilke den blege
rosa, den ejendommelige, lidet kraftige, kobbergrønne og
den karakteristiske lyse og luftige
gule er repræsenterede, er velgø-
rende milde i Tonerne. Ligeledes
udelukker saavel Porcellænsmas-
sens som Glasurens nøjeOverens-
stemmelse med de øvrige Four-
nier-Arbejder, samt den for disse
ejendommelige Gulddekoration,
enhver Tvivl om Vasens Oprindel-
se. At den ikke bærer noget Mær-
ke eller synlige Rester af et saa-
dant, har foraarsaget, at dette in-
teressante lille Pragtstykke har
kunnet cirkulere i Handelen i
længere Tid, indtil en Kender har
draget den frem fra dens Ube-
mærkethed og anbragt den i det
Plan, hvor den retmæssigt hører
hjemme.
En særlig Interesse knytter sig
til de Genrebilleder efter Téniers,
som udfylder Cartoucherne paa
denne Vase, idet saadanne Moti-
ver her for første Gang ses i For-
bindelse med Fournier-Porcellæ-
net. Det nære Slægtskab med det franske pate tendre
viser sig saavel gennem Formerne som gennem Dekore-
ringen.
Den forholdsvis hyppige Anvendelse af Fond-Dekore-
ring, samt Anbringelsen af Genier og Amoretter i Skyer,
stammer saaledes direkte fra fransk Porcellænsmaleri.
Paa den anden Side maa Oprin-
delsen til »Skælmosaiken«, der
ofte pryder Fourniers-Porcellæ-
net, søges i den tyske Porcellæns-
kunst, som ogsaa just paa dette
Tidspunkt (1760—65) hyppigt
anvendte Téniers Bondescener
som Dekoreringsemner. Antage-
lig har da en af dc fra tysk Skole
udgaaede Porcellænsmalere, der
var knyttede til Fourniers Fabrik,
udført disse Bondescener, uden at
det for nærværende er muligt at
afgøre, hvem de skyldes. Thi vel
er Téniers Bondescener ikke
ukendte indenfor Sévres-Fabriken
(se »Samleren«s Oktoberhefte,
Pag. 155), men de optræder her
rent sporadisk, og paa et noget
senere Tidspunkt.
Kan der saaledes ikke herske
nogensomhelst berettiget Tvivl
om, at Vasen, Fig. 1 og 2, skyl-
des Fournier, maa Spørgsmaalet
om Aarsagen til den manglende
Signatur blive aabentstaaende. Er Vasen det ene Stykke
af et Par, hvoraf man kun brugte at signere et Stykke?
Eller, er der udgaaet usignerede Enkeltstykker fra Four-
niers Fabrik? Det sidste vilde i og for sig ikke være usand-
synligt, idet lignende Forhold har
gjort sig gældende f. Eks. ved
det tidlige Porcellæn fra den
kgl. Porcellænsfabrik og fra Vin-
cennes-Sévresfabriken. I de en-
kelte usignerede Stykker, vi hidtil
har haft Lejlighed til at undersø-
ge, har man kunnet konstatere
en Mathed i Glasuren, hvor Sig-
naturen (F 5) havde siddet. Emil
Hannover har med Hensyn til den
Signatur (C 7), som findes paa
en lille Pudderdaase i Kunstindu-
strimuseets Besiddelse, opstillet
den Hypothese, at Daasen er ble-
ven fundet usigneret blandt Four-
niers Efterladenskaber, da Frede-
rik V i Dec. 1765 havde befalet
denne at standse sin bekostelige
Virksomhed, og at hans Efterføl-
gere i Erkendelse af den nye
Æra, der var oprunden med den
nye Konge, havde mærket den
med hans Monogram. Af forskel-
lige Grunde, ogsaa rent tekniske,
synes denne Hypothese os ret usandsynlig. Men hvorom al-
ting er, findes der endnu adskillige ubesvarede Spørgsmaal,
der knytter sig til denne Fabrikationsvirksomhed.
83
skrevne smaa Vaser fra Bregentved, samt en Pudderdaase
(med brogetmalede Genier i forgyldte Rococo-Cartoucher
og blaa Skælmosaik) paa Gissel-
feld. Disse fem Stykker ser vi os
i Stand til at supplere med endnu
en lille Vase (se Fig. 1 og 2),
der tilmed opviser en blandt disse
Figurmalerier hidtil ikke iagttaget
Genre. Vasen, hvis Propositioner
svarer nøjagtig til to af Vaserne
paa Bregentved (se Fig. 3 og 4),
er ligesom disse i Rococostil med
bugtede Rande, snirklede Hanke,
rococo-buede Guldornamenter og
paalagte Blomsterguirlander, der
dog af Mangel paa kærlig Røgt
og Pleje er stærkt medtagne. Li-
gesom Bregentved-Vaserne er
denne langs øverste Rand og paa
Bugen helt ned til Fodranden pry-
det med den, for Fournier- Por-
cellæn ejendommelige lyse sma-
ragdgrønne Fond, hvori er udspa-
ret guldomrammede Rococo-Car-
toucher. Men medens disse paa
Bregentved-Vaserne er udfyldte
med Genier og Amoretter i Skyer,
er Cartoucherne her bemalede med Bondescener (i Ten-
niers Manér) i brogede Farver, blandt hvilke en jernrød
er iøjnefaldende. De øvrige Farver, mellem hvilke den blege
rosa, den ejendommelige, lidet kraftige, kobbergrønne og
den karakteristiske lyse og luftige
gule er repræsenterede, er velgø-
rende milde i Tonerne. Ligeledes
udelukker saavel Porcellænsmas-
sens som Glasurens nøjeOverens-
stemmelse med de øvrige Four-
nier-Arbejder, samt den for disse
ejendommelige Gulddekoration,
enhver Tvivl om Vasens Oprindel-
se. At den ikke bærer noget Mær-
ke eller synlige Rester af et saa-
dant, har foraarsaget, at dette in-
teressante lille Pragtstykke har
kunnet cirkulere i Handelen i
længere Tid, indtil en Kender har
draget den frem fra dens Ube-
mærkethed og anbragt den i det
Plan, hvor den retmæssigt hører
hjemme.
En særlig Interesse knytter sig
til de Genrebilleder efter Téniers,
som udfylder Cartoucherne paa
denne Vase, idet saadanne Moti-
ver her for første Gang ses i For-
bindelse med Fournier-Porcellæ-
net. Det nære Slægtskab med det franske pate tendre
viser sig saavel gennem Formerne som gennem Dekore-
ringen.
Den forholdsvis hyppige Anvendelse af Fond-Dekore-
ring, samt Anbringelsen af Genier og Amoretter i Skyer,
stammer saaledes direkte fra fransk Porcellænsmaleri.
Paa den anden Side maa Oprin-
delsen til »Skælmosaiken«, der
ofte pryder Fourniers-Porcellæ-
net, søges i den tyske Porcellæns-
kunst, som ogsaa just paa dette
Tidspunkt (1760—65) hyppigt
anvendte Téniers Bondescener
som Dekoreringsemner. Antage-
lig har da en af dc fra tysk Skole
udgaaede Porcellænsmalere, der
var knyttede til Fourniers Fabrik,
udført disse Bondescener, uden at
det for nærværende er muligt at
afgøre, hvem de skyldes. Thi vel
er Téniers Bondescener ikke
ukendte indenfor Sévres-Fabriken
(se »Samleren«s Oktoberhefte,
Pag. 155), men de optræder her
rent sporadisk, og paa et noget
senere Tidspunkt.
Kan der saaledes ikke herske
nogensomhelst berettiget Tvivl
om, at Vasen, Fig. 1 og 2, skyl-
des Fournier, maa Spørgsmaalet
om Aarsagen til den manglende
Signatur blive aabentstaaende. Er Vasen det ene Stykke
af et Par, hvoraf man kun brugte at signere et Stykke?
Eller, er der udgaaet usignerede Enkeltstykker fra Four-
niers Fabrik? Det sidste vilde i og for sig ikke være usand-
synligt, idet lignende Forhold har
gjort sig gældende f. Eks. ved
det tidlige Porcellæn fra den
kgl. Porcellænsfabrik og fra Vin-
cennes-Sévresfabriken. I de en-
kelte usignerede Stykker, vi hidtil
har haft Lejlighed til at undersø-
ge, har man kunnet konstatere
en Mathed i Glasuren, hvor Sig-
naturen (F 5) havde siddet. Emil
Hannover har med Hensyn til den
Signatur (C 7), som findes paa
en lille Pudderdaase i Kunstindu-
strimuseets Besiddelse, opstillet
den Hypothese, at Daasen er ble-
ven fundet usigneret blandt Four-
niers Efterladenskaber, da Frede-
rik V i Dec. 1765 havde befalet
denne at standse sin bekostelige
Virksomhed, og at hans Efterføl-
gere i Erkendelse af den nye
Æra, der var oprunden med den
nye Konge, havde mærket den
med hans Monogram. Af forskel-
lige Grunde, ogsaa rent tekniske,
synes denne Hypothese os ret usandsynlig. Men hvorom al-
ting er, findes der endnu adskillige ubesvarede Spørgsmaal,
der knytter sig til denne Fabrikationsvirksomhed.
83