DOI Heft:
Nr. 9 (September 1925)
DOI Artikel:Jürgensen, Sophus: Ordensdag paa Rosenborg
DOI Seite / Zitierlink: https://doi.org/10.11588/diglit.29339#0262
* -V K-v i V*/« \ -
Dragtstudie til Maleriet Skitse til Maleriet
Pennetegninger af Senn i Hirschsprungsamtingen
være tegnede af Eckersberg har vi al Grund til at betvivle
trods det »E«, der er anbragt i Hjørnet af den ene.
Der er ingen Grund til at antage, at Senn skulde lade
Eckersberg gøre Forstudier for sig til et Billede som det
foreliggende af Kongen.
En Sammenligning mellem de to Kunstneres Tegninger
i denne Periode taler heller ikke for denne Antagelse.
Den niere udførte Tegning er øjensynligt en omhyggelig
og nøjagtig Studie, hvor Dragtens Korrekthed er Hoved-
sagen, medens den anden godt kunde se ud til at være
en flygtig Skitse, nedkastet paa Papiret i Handlingens Øje-
blik.
Hirschsprungsamlingen har efterhaanden faaet en hel
lille Samling af Senn’ske Arbejder, der indtil for nylig har
gaaet under Eckersbergs Navn — nemlig, foruden de her
nævnte, de i »Samleren« tidligere omtalte Aquarelmalerier,
Katalog Nr. 685 og 686: »Hoffolk« fra Chr. d. 7.s Hof,
»Brandfolk« og »Fastelavnsløjer«.
Disse Studier over Senns Arbejder rummer i sig selv
ikke lidt Stof til Eftertanke. Vi har i ham en Kunstner, hvis
Arbejde Gang paa Gang er bleven tildelt Eckersberg ■—
en Kunstner, hvis Værker har afgivet det solideste Illustra-
tionsstof til en interessant Periode af Danmarkshistorien,
idet man fra hans Haand alene har ca. 230 Kobberstik,
forestillende saakaldte Klædedragtsfigurer, som dog Iige-
saameget er fuldgyldige Typer af Tidens Mennesker, og
dog er han indtil fornylig en i vor Kunsthistorie næsten
ukendt Mand, hvis Stik saavelsom Malerier og Tegninger
for en stor Del findes under fejl Navneangivelse eller helt
uden saadan. Ganske vist er de enkelte Stik for Største-
delen uden Signatur, men udgivne i forskellige afsluttede
Udgaver, og alle prægede af samme Idé og samme Tek-
nik.
Man fristes uvilkaarligt til at spørge, om Kunstforskere
ikke er i Stand til at opfatte og tilegne sig Kunstnerens Syn
og Udtryksmaade, saaledes at han næsten instinktsmæssig
vejres, eller er det, — at skrive om bildende Kunst, —
selv en særlig Kunstart, som intet har med Kendskab til
det omskrevne Fags Virkemidler at gøre. Ihvertfald synes
Sammenligningernes Prøve i de foreliggende Tilfælde at
have været ukendt.
Dragtstudie til Maleriet Skitse til Maleriet
Pennetegninger af Senn i Hirschsprungsamtingen
være tegnede af Eckersberg har vi al Grund til at betvivle
trods det »E«, der er anbragt i Hjørnet af den ene.
Der er ingen Grund til at antage, at Senn skulde lade
Eckersberg gøre Forstudier for sig til et Billede som det
foreliggende af Kongen.
En Sammenligning mellem de to Kunstneres Tegninger
i denne Periode taler heller ikke for denne Antagelse.
Den niere udførte Tegning er øjensynligt en omhyggelig
og nøjagtig Studie, hvor Dragtens Korrekthed er Hoved-
sagen, medens den anden godt kunde se ud til at være
en flygtig Skitse, nedkastet paa Papiret i Handlingens Øje-
blik.
Hirschsprungsamlingen har efterhaanden faaet en hel
lille Samling af Senn’ske Arbejder, der indtil for nylig har
gaaet under Eckersbergs Navn — nemlig, foruden de her
nævnte, de i »Samleren« tidligere omtalte Aquarelmalerier,
Katalog Nr. 685 og 686: »Hoffolk« fra Chr. d. 7.s Hof,
»Brandfolk« og »Fastelavnsløjer«.
Disse Studier over Senns Arbejder rummer i sig selv
ikke lidt Stof til Eftertanke. Vi har i ham en Kunstner, hvis
Arbejde Gang paa Gang er bleven tildelt Eckersberg ■—
en Kunstner, hvis Værker har afgivet det solideste Illustra-
tionsstof til en interessant Periode af Danmarkshistorien,
idet man fra hans Haand alene har ca. 230 Kobberstik,
forestillende saakaldte Klædedragtsfigurer, som dog Iige-
saameget er fuldgyldige Typer af Tidens Mennesker, og
dog er han indtil fornylig en i vor Kunsthistorie næsten
ukendt Mand, hvis Stik saavelsom Malerier og Tegninger
for en stor Del findes under fejl Navneangivelse eller helt
uden saadan. Ganske vist er de enkelte Stik for Største-
delen uden Signatur, men udgivne i forskellige afsluttede
Udgaver, og alle prægede af samme Idé og samme Tek-
nik.
Man fristes uvilkaarligt til at spørge, om Kunstforskere
ikke er i Stand til at opfatte og tilegne sig Kunstnerens Syn
og Udtryksmaade, saaledes at han næsten instinktsmæssig
vejres, eller er det, — at skrive om bildende Kunst, —
selv en særlig Kunstart, som intet har med Kendskab til
det omskrevne Fags Virkemidler at gøre. Ihvertfald synes
Sammenligningernes Prøve i de foreliggende Tilfælde at
have været ukendt.