Samleren: kunsttidsskrift (2.1925)

En mærkelig Mand, aldrig kedelig at være i Selskab
med. Derfor har hans Minde fortjent det smukke her gen-
givne Fotografi til Fæstnelse af hans ejendommelige Træk
og derunder forsynet med hans kantede, spidse Navnetræk
in facsimile. — Kataloget indeholder en Mængde store
Sjældenheder og Kostbar-
heder, hvoraf — for blot at
give Samlere, et lille Be-
greb om, hvilken Skat her
udbydes til Salg — i
Flæng skal nævnes:

Nr. 1445. En Nobel fra
1496. Den er dog baade
»afkogt og sammenlod-
det«, men har ikke desto-
mindre faaet Konserve-
ringsgraden 0—1, omend i
Paranthes. Katalogets For-
fattere, Museumsinspektør Gaister og cand. polyt. H. H.
Schou har her indført en Finesse, som gør dem stor Ære.

Endvidere kan anføres 2 Mark Klipping 1535, Husum-
daleren fra 1522, 4 Skilling fra Stokholm 1535, der dog
er slemt medtaget, 8 Daler i Guld 1604, Hanrejsdukaten
fra Wolfenbtittel 1627, 20 Skilling
1644, Christian I Vs Portugalører u. A.

Nr. 2266, tø Brilledukat u. A. Nr. 2267,
tø Portugaløser 1653, Norsk Dobbelt-
specie 1653, /2 Portugaløser og Krone
med Laurbærgrene (Nr. 2501) i An-
ledning af Stormen paa København, 4-
dobb. Dukat 1663, Portugaløser 1664,

3-dobb. norsk Specie 1664, der efter
Afb. at dømme dog snarere synes at
burde henføres til Konserveringsgrad 1
—2 end 1, Dobb.-Specie 1665, Frederik
11 Is y2 Pragtspecie u. A. (Nr. 2765),

Dobbeltkrone 1691, Zweidrittel 1690,

Dansk Krone (C. W.) fra 1723, ikke
at forveksle med den almindelige nor-
ske fra s. A., y2 Rigsdaler 1833; i Sam-
lingen findes en Mængde kostbare Guldmønter. ■— For-
talen er præget af en vis Nervøsitet ved Omtalen af Me-
daillenypræg, ligesom Forklaringen af Sjældenhedsbeteg-
nelsernes Tilføjelse lider af Uklarhed. Endelig er Sproget
ikke altid velklingende. Det hedder paa Dansk ikke Kata-
log »af« Mønter, ikke heller at »for-
tegne« Bøger. Det er ikke heldigt p.

42 at skrive: »Hammerslagene i
Kanten synes senere.«! Hvorfor
Møntmester Hans Flemming i Hel-
singør skal hedde Fleming efter den
hollandske Stavemaade Fleminck,
naar han i danske Dokumenter al-
mindeligvis kaldes Flemming, er ik-
ke helt forstaaeligt. — Hvorfra In-
spektør Gaister véd, at særlig Kong Niels Møntstempler,
naar de er benyttede til Bruuns Mønter, var slidte, maa
være dunkelt for os andre; at se det af Mønterne selv,
er et Postulat; ikke heller føler man sig særlig overbevist,
naar han henfører Haakonmønten Nr. 4886 til Olav Skøt-

Medaille i Anledning af Forretningsjubilæum, skaaret af S. Lindahl

Breddaler fra Christian IV’ Tid

konung. — Nr. 1809 er ikke en tredobbelt-ungarsk Gylden,
men en Sovereign; Nr. 1822 er ikke en halv Rosenobel,
men en halv Guldridder; Nr. 1827 er en Guldridder, ikke
en Rosenobel, altsammen Ting, som nu er ganske almen
kendte. — Det maa ubetinget foretrækkes, at »Breddale-
ren«, Katalogets Nr. 2268,
saaledes som sket i Gliick-
stadts Katalog, henføres til
Medaillerne. Ganske vist
findes en enkelt Udtalelse
i Møntdokumenterne fra
denne Tid (c. 1608—10)
om Dobb.-Specier, der kan
gaa paa disse Stkr., men
Udtalelsen kan ligesaagodt
vedrøre dobbelte Normal-
specier. Jeg er kommet til
det Resultat, at disse Bred-
dalere var Indgangsstykker, der prægedes ved en Mønt-
forpagtnings Indgaaelse, som saa ofte sket i Udlandet.
Deres vekslende Vægt tyder paa, at det var Skuemønter,
—- jfr. en lignende Betegnelse ved Katalogets Nr. 5409, -—
der ikke tjente Omsætningen. En Vægtangivelse ved dette
Stk. er i hvert Fald uomgængelig for-
nøden og bør af Købere forlanges.

Fremdeles har mine seneste Under-
søgelser af Rigsarkivets Møntprotokol-
ler nu ført til, at Katalogets Nr. 3373,
den nedenfor afbildede 5-dobb. Dukat
1704 maa udgaa af Mønternes Række.
Det hedder om dette Stk. ordret: 1704
»Medallien oder 5 Ducaten schwer« og
1708 »Medallien 10 Ducaten schwer«,
medens der iøvrigt tales om »ordinaire
Miintz Ducaten«, saavel dobbelte som
enkelte i Modsætning til Medaillerne.
Jeg gaar ud fra, at Forfatteren, Hr.
Schou, oplyser dette paa Auktionen.

Naar Hr. Schou anfører Nr. 3787,
Specie, som slaaet paa Kongsberg, er
dette ikke korrekt, idet Speciepladerne nedsendtes fra
Kongsberg til Kjøbenhavn og udprægedes paa Mønten her.
1 Kjøbenhavns Møntprotokol er udtrykkelig tilføjet: »med
norsk Løve«. Man kan maaske kalde Mønten norsk, men
slaaet paa Kongsberg er den ikke. — Det samme gælder
Nr. 3810—11. Her er det saa meget
mindre undskyldeligt, som end ikke
Kongsbergs Møntmærke: de 2 Ham-
re, findes paa Mønten som paa 3812,
men Bogstaverne H. S. K., der var
Møntmester H. S. Knophs Mærke.
Om denne burde Hr. Schou have læst
i Chr. Lange: Sammlung schlesw.
holst. Miinzen und Medaillen I, pag.
227, at han paa denne Tid udmønte-
de Specier paa Rethwisch Slot ved Oldesloe i Holsten, hvor
netop disse Specier med den norske Løve er slagne, ikke
paa Kongsberg. Det paagældende Værk citeres tilmed i
Kataloget. — Afbildningen p. 103, af Pagoden, Nr. 4582,
der skal være 0:—1, er ualmindelig uheldig og giver ingen


IMIV

%

* *

Guldmedaille bekostet af giiin. Comp.

175