DOI issue:
Nr. 2 (Februar 1925)
DOI article:Pander, Arist: Martin Pepijn's Susanne-Billede
DOI Page / Citation link:https://doi.org/10.11588/diglit.29339#0064
Aarhundredeskiftet i Wien, Rubens’ Susanne fra 1614 i
Stockholm og Martin Pepijn’s Susanne, antagelig fra sam-
me Tid, i København, viser os omtrent den Vej, ad hvilken
den »romanistiske« Kunsts Udvikling gik, ganske vist paa
et meget specielt, men desto vigtigere Onrraade. Idet Ho-
vedakcenten i de nævnte Værker fra det 16. Aarhundrede
hviler paa Fremhævelsen — navnlig ved Hjælp af Teg-
ningen — af enkelte Formelementer, opnaas der ikke en
organisk Sammensmeltning af de nationale (nederlandske)
Ejendommeligheder
og de fremmede (ita-
lienske) Elementer
udover et smukt, men
alligevel kunstigt En-
semble; i Modsæt-
ning dertil fremby-
der Rubens’ Susanne
i Stockholm et helt
nyt Syn, som virker
næsten som en
Aabenbaring: Ele-
menterne, som hidtil
stod uforbundne ved
Siden af hinanden,
sammensmeltes her
og indgaar en uad-
skillelig Forbindelse,
som vidner først og
fremmest om den
unge temperament-
fulde Kunstners dy-
be Forstaaelse af
Farvernes og Lysets
Betydning indenfor
Malerkunsten.
En Særstilling in-
denfor den ovenskit-
serede Række indta-
ger Martin Pepijn’s
Susanne-Billede,
som der i det følgen-
de skal gøres lidt
nærmere Rede for.
Billedet, som næv-
nes gentagne Gange
hos ældre Forfattere om nederlandsk Kunst, kendtes for
indtil kort Tid siden kun fra et spejlvendt Stik af Kobber-
stikkeren Pieter de Bailliu, som er gengivet bl. a. i R.
Oldenbourg’s »Flamische Malerei des 17. Jahrhunderts«,
pag. 125. For et Aar siden dukkede Billedet imidlertid op
ved en Auktion paa Frijsenborg, hvorfra det kom i Kunst-
handelen, for tilsidst at havne hos en interesseret Privat-
samler, Herr Grosserer Axel Madsen, København, der vist
næppe kommer til at fortryde Erhvervelsen af dette lidt
medtagne, men alligevel smukke Maleri, som antagelig gen-
nem lange Tider har hængt upaaagtet paa Hovedgaarden
Boller under Grevskabet Frijsenborg.
Billedet er hverken signeret eller dateret, men takket
være det ovennævnte Stik er ialtfald Kunstnerens Navn
sikret, hvilket ogsaa bekræftes ved Billedets Sammenlig-
ning med andre af Pepijn’s Værker. ■— Martin Pepijn
(1575—1642), hvis Portræt, malet af van Dyck, findes
paa Museet i Antwerpen, var en Samtidig af Rubens, med
hvem han tilsyneladende stod paa en venskabelig Fod,
hvilket bl. a. fremgaar af, at Isabella Brant, Rubens’ før-
ste Hustru, i 1615 stod Gudmoder til Pepijn’s Datter
Martha. Som Kunstner hører Pepijn nærmest til den sidste
Generation af de sydnederlandske Romanister, iblandt
hvilke han indtog en lignende, omend langtfra saa betyde-
lig Stilling, som hans
lidt ældre Samtidige i
Holland, Cornelis
Cornelisz van Haar-
lem (1562—1638).
Hvem Pepijn’s Lærer
har været, vides ikke,
dog kan vi gaa ud
fra, at han i nogen
Tid har opholdt sig
i Rom, hvor han ef-
ter ældre Beretninger
skal have udført en
Del højt skattede
Malerier. Størstede-
len af hans endnu be-
varede Billeder synes
at være mest paavir-
ket af Martin de Vos,
navnlig i Henseende
til Farvegivningen,
dog findes der lige-
ledes en hel Del Be-
røringspunkter med
Frans Francken II.s
Malemaade. Det her
gengivne Billede rø-
ber derimod en tyde-
lig Indvirkning fra en
hel anden Side: Ru-
bens.
Desværre ken-
der vi ikke Tilblivel-
sesaaret for Pepijn’s
Susanne-Billede, dog
taler Sandsynlighe-
den for, at det er malet samtidig med Rubens’ signerede
Susanne-Billede i Stockholm fra 1614. Sammenligner man
de to Billeder, kan man næppe komme udenom, at de har
meget med hinanden at gøre. Det er ikke blot det samme
Emne og en lignende Kvindetype, som fremtræder paa
begge Billeder, men — mærkeligt nok —, er saavel Mate-
riale som Størrelse i begge Tilfælde nøjagtig ens (Træ,
66X51 ctm.) Denne Omstændighed kan næppe anses for
at være rent tilfældig; man er derfor fristet til at fremsætte
den Formodning, at de to omtalte Billeder skyldes en
Slags Konkurrence mellem Rubens og Pepijn. I saa Til-
fælde er den sidstnævnte Susanne ogsaa malet 1624.
Selvom denne Formodning ikke skulde være helt rigtig,
kan vi gaa ud fra, at begge Billeder i hvert Fald er om-
trent samtidige, idet Pepijn’s Billede — efter dets Stil at
Rubens Susanne
32
Stockholm og Martin Pepijn’s Susanne, antagelig fra sam-
me Tid, i København, viser os omtrent den Vej, ad hvilken
den »romanistiske« Kunsts Udvikling gik, ganske vist paa
et meget specielt, men desto vigtigere Onrraade. Idet Ho-
vedakcenten i de nævnte Værker fra det 16. Aarhundrede
hviler paa Fremhævelsen — navnlig ved Hjælp af Teg-
ningen — af enkelte Formelementer, opnaas der ikke en
organisk Sammensmeltning af de nationale (nederlandske)
Ejendommeligheder
og de fremmede (ita-
lienske) Elementer
udover et smukt, men
alligevel kunstigt En-
semble; i Modsæt-
ning dertil fremby-
der Rubens’ Susanne
i Stockholm et helt
nyt Syn, som virker
næsten som en
Aabenbaring: Ele-
menterne, som hidtil
stod uforbundne ved
Siden af hinanden,
sammensmeltes her
og indgaar en uad-
skillelig Forbindelse,
som vidner først og
fremmest om den
unge temperament-
fulde Kunstners dy-
be Forstaaelse af
Farvernes og Lysets
Betydning indenfor
Malerkunsten.
En Særstilling in-
denfor den ovenskit-
serede Række indta-
ger Martin Pepijn’s
Susanne-Billede,
som der i det følgen-
de skal gøres lidt
nærmere Rede for.
Billedet, som næv-
nes gentagne Gange
hos ældre Forfattere om nederlandsk Kunst, kendtes for
indtil kort Tid siden kun fra et spejlvendt Stik af Kobber-
stikkeren Pieter de Bailliu, som er gengivet bl. a. i R.
Oldenbourg’s »Flamische Malerei des 17. Jahrhunderts«,
pag. 125. For et Aar siden dukkede Billedet imidlertid op
ved en Auktion paa Frijsenborg, hvorfra det kom i Kunst-
handelen, for tilsidst at havne hos en interesseret Privat-
samler, Herr Grosserer Axel Madsen, København, der vist
næppe kommer til at fortryde Erhvervelsen af dette lidt
medtagne, men alligevel smukke Maleri, som antagelig gen-
nem lange Tider har hængt upaaagtet paa Hovedgaarden
Boller under Grevskabet Frijsenborg.
Billedet er hverken signeret eller dateret, men takket
være det ovennævnte Stik er ialtfald Kunstnerens Navn
sikret, hvilket ogsaa bekræftes ved Billedets Sammenlig-
ning med andre af Pepijn’s Værker. ■— Martin Pepijn
(1575—1642), hvis Portræt, malet af van Dyck, findes
paa Museet i Antwerpen, var en Samtidig af Rubens, med
hvem han tilsyneladende stod paa en venskabelig Fod,
hvilket bl. a. fremgaar af, at Isabella Brant, Rubens’ før-
ste Hustru, i 1615 stod Gudmoder til Pepijn’s Datter
Martha. Som Kunstner hører Pepijn nærmest til den sidste
Generation af de sydnederlandske Romanister, iblandt
hvilke han indtog en lignende, omend langtfra saa betyde-
lig Stilling, som hans
lidt ældre Samtidige i
Holland, Cornelis
Cornelisz van Haar-
lem (1562—1638).
Hvem Pepijn’s Lærer
har været, vides ikke,
dog kan vi gaa ud
fra, at han i nogen
Tid har opholdt sig
i Rom, hvor han ef-
ter ældre Beretninger
skal have udført en
Del højt skattede
Malerier. Størstede-
len af hans endnu be-
varede Billeder synes
at være mest paavir-
ket af Martin de Vos,
navnlig i Henseende
til Farvegivningen,
dog findes der lige-
ledes en hel Del Be-
røringspunkter med
Frans Francken II.s
Malemaade. Det her
gengivne Billede rø-
ber derimod en tyde-
lig Indvirkning fra en
hel anden Side: Ru-
bens.
Desværre ken-
der vi ikke Tilblivel-
sesaaret for Pepijn’s
Susanne-Billede, dog
taler Sandsynlighe-
den for, at det er malet samtidig med Rubens’ signerede
Susanne-Billede i Stockholm fra 1614. Sammenligner man
de to Billeder, kan man næppe komme udenom, at de har
meget med hinanden at gøre. Det er ikke blot det samme
Emne og en lignende Kvindetype, som fremtræder paa
begge Billeder, men — mærkeligt nok —, er saavel Mate-
riale som Størrelse i begge Tilfælde nøjagtig ens (Træ,
66X51 ctm.) Denne Omstændighed kan næppe anses for
at være rent tilfældig; man er derfor fristet til at fremsætte
den Formodning, at de to omtalte Billeder skyldes en
Slags Konkurrence mellem Rubens og Pepijn. I saa Til-
fælde er den sidstnævnte Susanne ogsaa malet 1624.
Selvom denne Formodning ikke skulde være helt rigtig,
kan vi gaa ud fra, at begge Billeder i hvert Fald er om-
trent samtidige, idet Pepijn’s Billede — efter dets Stil at
Rubens Susanne
32