DOI Heft:
Nr. 3 (Marts 1926)
DOI Artikel:Oppermann, Theodor: Omkring Ganymedes, [2]
DOI Seite / Zitierlink: https://doi.org/10.11588/diglit.29340#0061
OMKRING GANYMEDES
Det i forrige Nummer bebudede Svar af Museumsdirektør Th. Oppermann paa Ernst Gotdschmidts Ar-
tiket „Omkring Ganymedes" fremkommer nedenfor. Som det tilfulde fremgaar af Artiklen, har Hr. Oppermann ikke
følt sig overbevist af Hr. Goldschmidts Argumenter til Fordel for Pariser-Ganymedes Henføring lil Thorvaldsen.
SOM det fremgaar af Hr. Ernst Goldschmidts Ar-
tikel i »Samleren«s forrige Nummer, er han ikke
tilfreds med min Redegørelse for, at den, paa hans
Foranledning i Paris købte Ganymedes Statue,
ikke er af Thorvaldsen.
Sine Modbemærkninger til min Artikel bygger Hr. Gold-
schmidt paa en Kronik, soin han i Oktober havde faaet
optaget i »Politiken«. Han
skildrer, hvorledes Thor-
valdsen, da han modellere-
de sine staaende Ganyme-
des Statuer, inspireredes
af to Ganymedes Statuer,
sonr nu findes i Museo Tor-
lonia, Numrene 204 og 277.
At Thorvaldsen har kendt
Nr. 204 er i høj Grad sand-
synligt; at det samme ogsaa
skulde være Tilfældet med
Nr. 277 er deriinod tvivl-
somt, da den muligvis, efter
hvad Visconti oplyser, førsl
er bleven udgravet paa et
senere Tidspunkt. Til Gen-
gæld har Thorvaldsen
utvivlsomt kendt Cavacep-
pi’s Gengivelse (Tom. I,
Tav. 13) af en beslægtet
Ganymedes, ligesom der og-
saa skal være Mulighed for,
at han i 1797 i Palertno har
set en Statue af Iignende
Type; dette sidste har jeg
dog ikke haft Lejlighed til
at kontrollere.
Angaaende de af mig
fremhævede Afvigelser inel-
lem Pariser Ganymedes’ Stil
og Thorvaldsens, antyder
Hr. Goldschmidt, at jeg har skrevet, at hans Ganymedes
»maatte være Akrobat for at kunne skænke af en hankeløs
Kande«; jeg skrev, at han holder sin hankeløse Kande paa
en saa unaturlig Maade, at han maatte være Akrobat for at
kunne skænke af den.
Hr. Goldschmidt mener, at Thorvaldsen i sit Selvportræt
har tilladt sig den af mig paaankede paa kryds og tværs
Virkning. Jeg kan ikke se det. Thorvaldsen støtter sig til
»Haabet«, som ganske vist staar skævt paa Portrætsta-
tuens Plint, men afgjort frontalt paa sin egen. Pariser Sta-
tuens Ørn med den stærke Drejning i Kroppen er anbragt
paa tværs af sit Postament og dette igen paa kryds af
Statuens; Helheden er derved i væsentlig Grad berøvet den
Ro, som er saa karakteristisk for Thorvaldsens Selvpor-
træt; og i det hele taget for hans Statuer. Ej heller i Thor-
valdsens »Vulkan« eller i Skizzen til samme findes, saa vidt
jeg kan se, noget af det omhandlede paa kryds og tværs.
Hvad dernæst Krøllerne angaar, maa jeg tilstaa, at det
er mig ufatteligt, at Hr. Goldschmidt kan skrive: »I hans
(Thorvaldsens) Amor med Buen fra 1814 genfinder vi
næsten samme Krøllekomposition som i vor Ganymedes«.
Jeg kan ikke se andet, end at Forskellen er betydelig. Hos
PariserGanymedes er Haar-
laget saavel som Krøllerne
tynde, hos Thorvaldsen er
begge Dele kraftigt udvik-
lede.
I Anledning af Spørgs-
maalet om de halvlukkede
Øjne fordyber Hr. Gold-
schmidt sig i en Række Sa-
gen uvedkommende Be-
tragtninger over, at Thor-
valdsen i sine Relieffer har
fremstillet døde, sovende og
besvinrede Væsner med luk-
kede Øjne. Dernæst nævner
Hr. Goldschmidt et Par Ex-
empler paa, at Thorvald-
sen i nogle Reliefkomposi-
tioner har skildret Menne-
sker med halvlukkede Øjne.
Disse Exempler er gennem-
gaaende grebne ud af Luf-
ten. Vulkan, Johannes Dø-
ber og den skrivende Dreng
har paa de af Hr. Gold-
schmidt anførte Relieffer,
Øjnene vidt aabne; paaVik-
toria er Forholdet tvivlsomt,
og Gipseksenrplaret af de
syngende Engle er saa flyg-
tigt udført, at det hverken
beviser det ene eller det an-
det. Men det er ikke Thorvaldsens Relieffer, som Sagen
drejer sig om, det er hans Statuer, og blandt dem kender
jeg ikke en eneste med halvlukkede Øjne, og Hr. Gold-
schmidt gør det vel heller ikke, siden han ikke anfører no-
get Eksempel derpaa.
Iøvrigt maa jeg, af Hensyn til Hr. Goldschmidt, skønt
det skulde synes overflødigt, fremhæve, at det ikke er en
enkelt eller et Par enkelte af Pariser Statuens Afvigelser
fra Thorvaldsens Stil, der gør, at den ikke kan tilskrives
ham, inen at det er det samlede Kompleks af Afvigelser,
som viser, at Pariser Ganymedes, hvad Aand og Stil an-
gaar, kun har overfladiske Berøringspunkter med Thor-
valdsens Kunst.
I Slutningen af sin Artikel meddeler Hr. Goldschmidt, at
da der i Paris var Tale om at erhverve Statuen, saa tilflød
Thorvaldseti: Amor med Buen
33
Det i forrige Nummer bebudede Svar af Museumsdirektør Th. Oppermann paa Ernst Gotdschmidts Ar-
tiket „Omkring Ganymedes" fremkommer nedenfor. Som det tilfulde fremgaar af Artiklen, har Hr. Oppermann ikke
følt sig overbevist af Hr. Goldschmidts Argumenter til Fordel for Pariser-Ganymedes Henføring lil Thorvaldsen.
SOM det fremgaar af Hr. Ernst Goldschmidts Ar-
tikel i »Samleren«s forrige Nummer, er han ikke
tilfreds med min Redegørelse for, at den, paa hans
Foranledning i Paris købte Ganymedes Statue,
ikke er af Thorvaldsen.
Sine Modbemærkninger til min Artikel bygger Hr. Gold-
schmidt paa en Kronik, soin han i Oktober havde faaet
optaget i »Politiken«. Han
skildrer, hvorledes Thor-
valdsen, da han modellere-
de sine staaende Ganyme-
des Statuer, inspireredes
af to Ganymedes Statuer,
sonr nu findes i Museo Tor-
lonia, Numrene 204 og 277.
At Thorvaldsen har kendt
Nr. 204 er i høj Grad sand-
synligt; at det samme ogsaa
skulde være Tilfældet med
Nr. 277 er deriinod tvivl-
somt, da den muligvis, efter
hvad Visconti oplyser, førsl
er bleven udgravet paa et
senere Tidspunkt. Til Gen-
gæld har Thorvaldsen
utvivlsomt kendt Cavacep-
pi’s Gengivelse (Tom. I,
Tav. 13) af en beslægtet
Ganymedes, ligesom der og-
saa skal være Mulighed for,
at han i 1797 i Palertno har
set en Statue af Iignende
Type; dette sidste har jeg
dog ikke haft Lejlighed til
at kontrollere.
Angaaende de af mig
fremhævede Afvigelser inel-
lem Pariser Ganymedes’ Stil
og Thorvaldsens, antyder
Hr. Goldschmidt, at jeg har skrevet, at hans Ganymedes
»maatte være Akrobat for at kunne skænke af en hankeløs
Kande«; jeg skrev, at han holder sin hankeløse Kande paa
en saa unaturlig Maade, at han maatte være Akrobat for at
kunne skænke af den.
Hr. Goldschmidt mener, at Thorvaldsen i sit Selvportræt
har tilladt sig den af mig paaankede paa kryds og tværs
Virkning. Jeg kan ikke se det. Thorvaldsen støtter sig til
»Haabet«, som ganske vist staar skævt paa Portrætsta-
tuens Plint, men afgjort frontalt paa sin egen. Pariser Sta-
tuens Ørn med den stærke Drejning i Kroppen er anbragt
paa tværs af sit Postament og dette igen paa kryds af
Statuens; Helheden er derved i væsentlig Grad berøvet den
Ro, som er saa karakteristisk for Thorvaldsens Selvpor-
træt; og i det hele taget for hans Statuer. Ej heller i Thor-
valdsens »Vulkan« eller i Skizzen til samme findes, saa vidt
jeg kan se, noget af det omhandlede paa kryds og tværs.
Hvad dernæst Krøllerne angaar, maa jeg tilstaa, at det
er mig ufatteligt, at Hr. Goldschmidt kan skrive: »I hans
(Thorvaldsens) Amor med Buen fra 1814 genfinder vi
næsten samme Krøllekomposition som i vor Ganymedes«.
Jeg kan ikke se andet, end at Forskellen er betydelig. Hos
PariserGanymedes er Haar-
laget saavel som Krøllerne
tynde, hos Thorvaldsen er
begge Dele kraftigt udvik-
lede.
I Anledning af Spørgs-
maalet om de halvlukkede
Øjne fordyber Hr. Gold-
schmidt sig i en Række Sa-
gen uvedkommende Be-
tragtninger over, at Thor-
valdsen i sine Relieffer har
fremstillet døde, sovende og
besvinrede Væsner med luk-
kede Øjne. Dernæst nævner
Hr. Goldschmidt et Par Ex-
empler paa, at Thorvald-
sen i nogle Reliefkomposi-
tioner har skildret Menne-
sker med halvlukkede Øjne.
Disse Exempler er gennem-
gaaende grebne ud af Luf-
ten. Vulkan, Johannes Dø-
ber og den skrivende Dreng
har paa de af Hr. Gold-
schmidt anførte Relieffer,
Øjnene vidt aabne; paaVik-
toria er Forholdet tvivlsomt,
og Gipseksenrplaret af de
syngende Engle er saa flyg-
tigt udført, at det hverken
beviser det ene eller det an-
det. Men det er ikke Thorvaldsens Relieffer, som Sagen
drejer sig om, det er hans Statuer, og blandt dem kender
jeg ikke en eneste med halvlukkede Øjne, og Hr. Gold-
schmidt gør det vel heller ikke, siden han ikke anfører no-
get Eksempel derpaa.
Iøvrigt maa jeg, af Hensyn til Hr. Goldschmidt, skønt
det skulde synes overflødigt, fremhæve, at det ikke er en
enkelt eller et Par enkelte af Pariser Statuens Afvigelser
fra Thorvaldsens Stil, der gør, at den ikke kan tilskrives
ham, inen at det er det samlede Kompleks af Afvigelser,
som viser, at Pariser Ganymedes, hvad Aand og Stil an-
gaar, kun har overfladiske Berøringspunkter med Thor-
valdsens Kunst.
I Slutningen af sin Artikel meddeler Hr. Goldschmidt, at
da der i Paris var Tale om at erhverve Statuen, saa tilflød
Thorvaldseti: Amor med Buen
33