Samleren: kunsttidsskrift (3.1926)

i fuldt saa stort Omfang som deres hidtidige Betydning i
dansk Malerkunst berettiger dem til. Navnlig da de begge
i Øjeblikket synes i rivende Tilbagegang.

Besøgende paa Den frie Udstilling vaktes til Eftertanke,
naar de ved Jais Nielsens Billeder saa en Plakat: »Købt af
Ny Carlsberg-Fondet«. Da denne overordentlig fornemme
Institutions Museum Ny Carlsberg Glyptotek kun erhverver
moderne Kunst af udenlandske og gode Malere, følte man
sig noget desorienteret, men erindrer saa en i Dagspressen
flygtig omtalt Plan, gaaende ud paa, at den ligesaa for-
nemme som velhavende Institution som en Slags Hjælpe-
kasse for de nødstedte Kunstnere har afsat et Indkøbs-
beløb paa Kr. 20,000 om Aaret, for hvilke man erhverver
moderne Billeder, der saa hvert Aar skal fordeles ved Lod-
trækning mellem de forskellige Provinsmuseer, i hvis Ma-
gasiner de formodentlig vil faa rig Lejlighed til at samle
Støv, med inindre, at den mægtige Institution er i Besid-
delse af særlige Tvangsmidler overfor Museumslederne,
eftersom en dybere Forstaaelse af den moderne Kunst
næppe er naaet til Maribo og Ribe.

Foraarsudstillingen paa Charlottenborg har aabnet Por-
tene for Publikum. Det er ikke Hensigten her at komme
med en Forhaandsomtale af selve Udstillingen, den vil vi
i næste Numer hellige en særlig og rigt illustreret Artikel,
men der er vist Anledning til at gøre opmærksom paa, at
det nok er sidste Gang, Udstillingen bliver til under
l’ancien régime, d. v. s. under de gamle Regler og For-
ordninger.

N. V. Dorph trækker sig tilbage som Udstillingsko-

IV

miteens Formand efter at han har siddet i 12 Aar.
Herregud, har Hr. Dorph virkelig ikke siddet længere,
spørger man sig selv — det kunde saamænd Iigesaa godt
have været 50 Aar. Men sent er bedre end aldrig og Hr.
Dorphs Betydning er maaske den, at Forandringen netop
kommer ved hans Bortgang. Hvori Forandringerne for-
øvrigt bestaar, er endnu ikke helt bekendt. U.C.-Systemet,
efter hvilket der ingen Grænser var for, hvor jannnerlige
Billeder Udstillingens affældige Oldinge kunde fordre
Plads for — og saa en Efteraarsudstilling.

Ja, hertil er jo bare at sige, at det sidste i hvert Fald er
prøvet før, og U.C. Billederne var vist allerede indskrænket
til eet — saa mon Fremskridtet og Forandringen bliver saa
revolutionerende?

Vi har før paa denne Plads berørt Spørgsmaalet om en
Omorganisation af Udstillingsvæsenet. Udstillingen af mo-
derne Kunst sidste Efteraar viste Vejen. De samhørende
Kunstnere bør slutte sig sammen og have Charlottenborg
overladt en Maaned eller to, saa først faar vi Udstillinger
med Helhedspræg og ordentlige Pladsforhold, saa Bille-
derne kan komme til deres Ret. Atter i Aar viser Charlotten-
borg med sin uklædelige Sammenblanding af alle Afskyg-
ninger fra Brasen over Einar Nielsen til de unge Moderne
péle-méle-Systemets Vederstyggelighed. Men desværre er
den Dag vistnok fjern, hvor de danske Kunstnere tager det
Hus i Besiddelse, som rettelig tilhører dem selv. Det skal
nok vise sig, at N. V. Dorph alligevel har siddet netop lidt
for længe. Til at forme Fremtiden hører friskere Syn og
stærkere Hænder, end dem, der nu bliver de afgørende.

Samleren.