Samleren: kunsttidsskrift (3.1926)

ledhugger. Den anden er hans Statuetter. — De bedste af

dem, og i alt Fald de for ham mest betegnende, er Fod-

boldspilleren (1916), den knælende Ganymedes med Ør-

nen svævende over sit Hoved (1917), Faunen, der overta-

lende søger at fastholde den flygtende Pige (1917), og

den unge Pige med Amori-

nen (1918). En ganske lille

»Harlekins Selvinord« be-

tegner ved sin Stemning det

fineste og mest fuldendte,

Rathsack endnu har gjort.

Disse har alle sain-
inensatte Motiver, de rutn-

mer et Spil af Vekselvirk- H b' 7 X

ninger og danner derved
Grupper — selv Fodbold-
spilleren, idet han tumler
med sin Bold. Det lille For-
mat bliver Rathsack en
Tumleplads for Fantasien,
for de Iette legende Tanker
og det yndefulde Lune. I de
Aar, da han udførte dem,
var det almindeligt at be-
skæftige sig med saadanne
sannnensatte Statuetteopga-
ver. Navnlig Kai Nielsen og Utzon Frank gjorde det og
løste dem vel med større æstetisk Stringens. Men for dem
var det netop først og fremmest Opgaver. Hos Rathsack
er Stemningen overvejende. Hans Statuetter er fødte ud
af den, og den behersker dem. Man behøver ikke at kunne
gribe Maskineriets Sindrighed for at nyde dem. De er i

bedste Forstand plastiske Sonetter.-

Man kunde maaske indvende mod denne Analyse af
Rathsacks Arbejder, at den er rent æstetisk orienteret. Det

Svend Rathsack: Kompositionsudkast

ligger imidlertid i Sagens Natur. Denne Side — de æste-
tiske Værdier — er overvejende hos Rathsack saavel som
hans Samtidige, eller rettere: Kunstnerens hele Opmærk-
somhed er vendt mod dem, de udgør det Stof, han ar-
bejder med, og mere eller mindre Maalet for hans Vir-

ken. Men iøvrigt er det ikke
svært hos Rathsack at faa
Øje paa de rent personlige
Værdier. Her som før afgi-
ver »Adam« Normen. Med
den har han fremstillet en
Drømmer, sin egen Søgen,
og i »Manden« skabes gen-
nem Løsningen af det be-
skrevne statuariske Problem
en egen drømmende Ro, ik-
ke energisk og anspændt
som i hin, men af en Veg-
hed, der giver sig Udslag i
svag Modellering og løst
Sammenhæng mellem Krop
og Lemmer. Kun under
stærk Kraftanstrengelse fin-
, der denne Kunstner saale-
des Udtryk for Energi,
Styrke. Men dog er han ble-
vet Fremstiller af Mandsfigurer, og hans Skikkelsers Ind-
hold er netop det, der betegner Mandens mest karakteristi-
ske sjælelige Styrke, nernlig den maskuline Renhed, Kysk-
hed.

Der bestaar her et Modsætningsforhold. Hans Veghed
er inderst inde aktiv. En aandelig Bevægethed skaber Livet
i hans Arbejder, de rummer en stedsevarende Fordybelse,
som hindrer den ydre Ro i af falde i Hvile. Det er dette,
der udgør Rathsacks særlige Karakter som Kunstner.

'/ O

‘ 6iLwJjp

SELSKABET FOR ORAFISK KUNST

1.-2. KREDS 1926

DE i forrige Nummer omtalte Udsen-
delser for 1926 foreligger nu. For
1. Kreds Vedkommende: johannes
Larsens Træsnit: Ederfugle, en Pendent
til det fortræffelige Blad af samme Kunst-
ner, Foreningen ifjor udsendte, knapt saa
dekorativt og gennemarbejdet som det
første Arbejde, men dog i hver Linie bæ-
rende Præg af sin Mesters overlegne Be-
herskelse af saavel det rent maleriske som
af denne specielle grafiske Teknik. For-
uden dette Blad, der repræsenterer en be-
tydelig større Værdi end det beskedne
Aarskontingent (til Eks. kan anføres, at
det ovennævnte Træsnit af samme Kunst-
ner, Medlemmerne fik ifjor, i Øjeblikket
staar imellem 75—100 Kr. antikvarisk),
fik Medlemmerne af denne Kreds en lille
Radering af Andreas Friis: Ved San
Giuignano.

Medlemmerne af 2den Kreds fik tre

Blade. En dygtigt udført, men lidt tørt op-
fattet Gengivelse i Mezzotinto af Albert
Repholtz efter Juels bekendte Maleri paa
Galleriet af Dværgene Bajocco. Et humør-
fyidt og koloristisk vellykket Farvetræsnit:
Høns af H. C. Barenholdt og en stemnings-
fuld Radering: Ved Vejlefjord, Vinter, af
Andreas Friis. Alt i alt en smuk og værdi-
fuld Samling. Alligevel er der ikke noget
at sige til, om 2den Kreds’ Medlemmer
kaster lidt misundelige Blikke paa de hel-
dige Indehavere af 1ste Kreds’s Publika-
tioner.

Alle Venner af grafisk Kunst bør være
taknemmelige for det udmærkede Arbejde,
Selskabet præsterer. Det har saa langt
overfløjet den mere end søvnige Rader-
foreningen og hvad denne ikke har for-
maaet i mange Aar, skabt virkelig Liv og
Interesse om en Kunst, der herhjemme var
ved at komme i Miskredit, men nu utvivl-

somt atter er paa gode Veje til den Plads
i Publikums Bevidsthed som den fortjener.

Desværre er saavel 1ste som 2den Kreds
og den i Fjor Efteraar startede Japantryks-
kreds fuldt besatte for Tiden, saaledes at
Optagelse kun kan ske paa Ekspektant-
listen.

Desuden overvejer Bestyrelsen efter Til-
skyndelse fra flere Sider Muligheden af at
danne en særlig Bogkunstkreds, hvis Op-
gave skulde være udelukkende at udsende
kunstnerisk prægede Bøger til sine Med-
lemmer, og man vil for alle Tilfældes
Skyld paa den kommende aarlige General-
forsamling fremsætte Forslag om Tilladelse
til at danne en saadan ny Medlemskreds.
Et Forslag, vi i høj Grad haaber maa falde
i den gunstigste Jordbund. Vi trænger i
betydelig Grad til en virkelig Indsats og-
saa — og maaske endda i endnu højere
Grad — paa dette Omraade.

70