Samleren: kunsttidsskrift (3.1926)

KRISTIAN ZAHRTMANNS UNODOMSPORTRÆT

ET INDLÆO OO ET SVAR

Dr. M. K. Zahrtmann, Maleren Kristian Zahrtmanns Broder, beivivler Ægtheden af det i et tidligere
Nummer af Samleren gengivne Ungdomsportræt af Kr. Zahrtmann og anfører i sit Indlæg Grund-
laget for sin Tvivl — et Qrundlag som vor Medarbejder Mæcenas ikke anerkender som fyldestgørende■

I»Samleren« 1924, S. 56, er gengivet et
Portræt, hvilket der fremføres som et
Selvportræt af Kr. Zahrtmann fra Tiden
omkring 1864. Den dertil knyttede Omtale
yder intet holdbart Grundlag for denne
meget tvivlsomme Paastand. At det gen-
giver K. Z.’s Ansigtstræk, er uomtvisteligt,
men der er al Grund til at advare alvor-
ligt imod at lade det vandre ind i Efter-
tiden som malt af ham selv.

K. Z. var tidligt en ret forfaren Portræt-
maler. I Efteraaret 1862 malte han et Por-
træt af W. Meyer og fandt det værdigt til
at sende dennes Forældre som Julegave,
men dømte det 1869 til Baalet. Et samti-
digt Portræt af Chr. Hoppe synes at have
lidt en lignende Medfart. Derimod har han
ladet optage i H. Chr. Christensens Forteg-
nelse over hans Værker syv andre Portræ-
ter, malte af ham 1863 og 64. I denne For-
tegnelse findes først 1867 (Nr. 26) optaget
et Selvportræt af ham (gjengivet i F. Hen-
driksen: Mindebogen K. Z., S. 78).

Det foregivne »Selvportræt fra 1864« rø-
ber intet af K.Z.’s Omhu for trofast, ofte
gjennem langsommelig Udpensling, at gjø-
re Rede for hver Enkelthed i Modellens
Træk. Strubehovedet, Næsespidsen, Øret
ere fortegnede helt ud i det vanføre, Haa-
ret overfladisk gjengivet. Derimod er selve
Udtrykket vakkert opfattet og dygtigt
fremstillet; den, der har malt det, har haft
Spiren til en duelig Kunstner i sig, men
endnu helt uudviklet. Man ser for sig en
frejdig, frisk og opvakt munter Knøs, sna-
rere under end over de tyve Aar; han sy-
nes portræteret midt under en livlig, aands-
fro Samtale, saaledes som K. Z. kunde vise
sig, naar han sad opildnet i et Vennelag.

Ene med sig selv var K. Z. paa denne
Tid en ganske anden, som han har skildret
paa talrige Sider af sine nedskrevne Min-
der og Breve. Den, som opmærksom føl-
ger disse (i Mindebogen), ser for sig en
sent udviklet, provinsiel Rus, vaklende af
Helbred, kuet af sin kejtede Fremtræden i
Selskabslivet, usikker paa sit Livskald,
grublende over sin uvisse Fremtid, følende
sig sine livsglade Omgangsfæller dybt un-
derlegen. Tung Alvor skimtes endnu i hans
nævnte Selvportræt fra 1867, selv om Gjen-
nembrudet fra veg Yngling til maalsikker
Mand her tydeligvis er indtraadt og har
ladet hans Selvtillid og Livsmod skyde
frem.

Allerede de her fremdragne Forhold gjør
det utroligt, at det kække Knøsebilled fra
1864 er et Arbejd af K. Z. selv, og et Blik
paa Billedet slaar det usvigeligt fast, at
det ikke er et Selvportræt. Et saadant maa
nødvendigvis, — hvis det da ikke males
efter et Fotografi, hvilket her er udeluk-
ket, — give Malerens Spejlbilled, i hvil-
ket højre Side træder frem som venstre,

og omvendt. Nu var K. Z. ikke kejthaandet
i Brugen af Lorgnetter og bar følgeligt
disses Gribeøsken med ihængende Snor
ud for sin højre Øjekrog, som det ses paa
Portræter fra 1866 (i F. Hendriksen: Men-
nesker og Oplevelser, S. 56) og fra 1889
(Mindebogen, S. 461). Ganske saaledes ses
de ogsaa paa det foregivne »Selvportræt«,
som følgeligt ikke er malt af K. Z. selv
efter Spejlbilled, men af en anden Maler-
knøs ud fra umiddelbar Iagttagelse.

Kr. Zahrtmann: Selvportræt
(Større Gengivelse, se Samleren 1924, S. 56)

Skulde man herimod indvende, at Lorg-
nettesnoren let lader sig indmale vilkaar-
ligt paa den højre eller den venstre Side
i Billedet, kan denne indvending roligt af-
vises; thi Snorens Omflytning medfører an-
dre, dybtgaaende Indgreb, da dens Tyngde
tvinger Lorgnetterne nedad for højre Øje,
vipper dem opad for venstre Øje, — gan-
ske som Portrætet rigtigt har det. Altsaa:
intet Spejlbilled — intet Selvportræt.

Dette tidlige Ungdomsportræt af Kri-
stian Zahrtmann tør følgeligt ikke indlem-
mes i Rækken af hans egne Arbejder.
Spørgsmaalet efter dets Maler maa hen-
staa aabent. Men lige som K. Z.’s Om-
gangsfæller maatte være Modeller for hans
tidligste Portrætforsøg, saaledes har han
maattet sidde Model for dem. Wilhelm
Hauch tegnede ham 1861 (gjengivet i So-
ranerbladet 1917), Wenzel Tornøe malte
ham i Vinteren 1862—63; ogsaa den sven-
ske Kunstner Anders Ohlssøn Montan mal-
te ham i hel Figur. Muligvis kunde Por-
trætet være en første, senere forladt Ud-
kastskitse fra Tornøes Haand; det viser
ungdommeligere Ansigtstræk end dennes
fuldførte store Olieportræt, og dets Tilbli-
velse synes at maatte sættes senest til Aa-
ret 1862. Andre Muligheder kunne dukke
op, og da Portrætet er hidkommet fra Nor-

ge, kan peges paa, at K. Z., dog næppe
før 1864, færdedes sammen med Norman-
den J. J. Broch, med hvem han vekslede
Gaver (Mindebogen, S. 572).

I ingen af de to Udgaver af H. Chr.
Christensens Fortegnelse, 1905 og 18, har
K. Z. vedkendt sig dette Portræt som sit
Arbejd. Vilde man nu i Trods heraf til-
lægge ham det, burde man dog have et
mindre skrøbeligt Grundlag, end det ene-
ste hidtil paa Tryk givne: »Portrætet har
tilhørt en af Zahrtmanns norske Elever.«
Denne, hvis Navn er mig opgivet til Asor
Hansen, var uddannet paa Kunstakademiet
1882—83 og Udstiller paa Charlottenborg
1886. Hans væsenlige Uddannelse ligger
uden for Den frie Malerskole, som først i
1885 fik den fra to Aars Udenlandsrejse
hjemkomne K. Z. til Lærer, og hvis nemme
Adgang til nøgen Model Asor Hansen da
søgte. Fast knyttet ind i Skolen og en K. Z.
nærstillet Elev var han ikke. Hvad Vægt
man vil lægge i hans Egenskab af det
gamle Portræt er ganske ufatteligt. Det
gjøres dog ikke derved og vil aldrig kunne
blive »Kristian Zahrtmanns Selvportræt«.
Dets ærlige Titel er: — Ukendi Maler:
Ungdomsportræt af Kristian Zahrtmann.

M. K. Zahrtmann.

SVAR TIL D R. ZAHRTMANN

Det er en besyndelig Fejltagelse Dr. M.
K. Zahrtmann gør sig skyldig i, naar han
ikke vil anerkende ovenstaaende Billede
som et Selvportræt af sin Broder. Bort-
set fra, at Doktoren udmærket kunde for-
udsætte saa megen Intelligens hos Kristian
Zahrtmann, at han kunde tegne Lorgnet-
snoren omvendt i Spejlet, saa bærer Z. paa
en Tegning af Jerndorff i Mindebogen net-
op Lorgnetsnoren paa venstre Side. Men
Hovedsagen er, at baade Kr. Z. selv og
Kontorchef H. Chr. Christensen begge har
set og anerkendt Billedet, og enhver der
har blot en Smule Øje for en Malers Stil
og Ejendommeligheder vil, naar han ser
Billedet, straks kunne se, at det i sin Ko-
lorit og Teknik er ganske karakteristisk
og nøjagtig i Traad med Zahrtmanns tid-
ligere Billeder. Ingen anden Maler har paa
den Tid benyttet den brune, tyndskrabede
Undermaling med de kolde Lys og den
dybrøde Kraplak i Mund og Øren. Man ser
det straks med »et Blik paa Billedet«, som
Doktor Zahrtmann skriver, — mærkeligt
nok uden nogensinde selv at have set det.
Det havde dog vist været rimeligt om Dok-
toren, før han udtalte sig offentligt, havde
gjort sig den Ulejlighed at kaste et Blik
paa det, han havde uden Tvivl da erkendt
at Billedets ærlige og rette Titel er: Kri-
stian Zahrtmann: Selvportræt.

Mæcenas..

71