Samleren: kunsttidsskrift (3.1926)

C A R L

W. SCHNITLER

1 8 7 9 — 1 9 2 6

Kunsthistorikeren V icto r P. Christensen skriver om den nylig afdøde norske Kunsthistoriker, Carl W.
S c h n i 11 e r, hvis indgaaende Studier og Undersøgelser ogsaa vil være danske Kunstinteresserede bekendt.

DET norske Forfatternavn, der staar over disse
i Linier, og hvis Bane saa tidlig er blevet af-
brudt, har paa flere Omraader ydet en Indsats,
som har Interesse for dansk Kunsthistorie. Der
er derfor Grund til nærmere at omtale denne Personligh^d
og hans Arbejder, der ikke er synderlig kendte her.

Carl W. Schnitler var Barn af en Slægt, som i flere
Aarhundreder havde tjent sit Land
som Embedsmænd, og han valgte
at sanrle sit Arbejde om Tiden om-
kring 1814 og at fortsætte med de
uopdyrkede Omraader af 17. og
18. Aarh.s norsk Kunst. Hans
Maal var, at udvikle Sammenhæn-
gen mellem Kunsten og Landets
øvrige Kultur og at undersøge,
hvorledes det optog i sig den
Kunst, hver ny Stilepoke sendte
ind over Landet ude fra Europa
og fra Danmark, og gradvis
nationaliserede den. Han vilde
vise Fastheden og Styrken i den
nationale Tradition. Han paaviste,
at den ganrle Opfattelse, at norsk
Kunst ikke gik længere tilbage
end til I. C. Dahl, var forkert. Og
han vilde skabe Forbindelse og
Sammenhæng og gøre Opfattel-
sen af Kunst ruinmeligere og ud-
vide den.

Til dette Arbejde medbragte
han sin gamle Slægtskultur, en retsindet Fasthed, fjernet fra
goldt Kunstskriveri, et klart Blik, skolet gennem Studier og
talrige Rejser, en meget betydelig Viden og en Myreflid,
Han ejede de gode Former for Nationalismen, og han vur-
derede nøgternt. »Hvor Udlandet har Kæmper«, siger han,
»har vi kun Dværge — Gud bedre det«. Men han agtede
intet af sit Lands Kunst for ringe. Han samlede de mange
smaa Værdier og viste, at de blev til en Kapital. Kunde et
Arbejde ikke ses alene, blev det, i Belysning af Mængden
og sonr Eksponent for den, dog til en Værdi. I adskillige
Aar drog han rundt og samlede sit Stof i det vidtstrakte
Land. Og disse Rejser gav ham et frisk Selvsyn og lagde
i Forening med det store Billedstof, han hentede derfra,
baade Vægt og Charme til hans Bøger.

Det er en Række grundlæggende Arbejder af Carl W.
Schnitler om norsk Kunst og Kultur fra Tiden før 1814,
som berører danske Interesser. Vi faar herigennem Indtryk
af en Kulturindsats i Landet paa alle Kunstens Omraader,
der er meget betydelig. Bogen om »Slægten fra 1814«,
Kristiania 1911, med dens rige Billedstof, viser os et gan-
ske andet Norge end det, vi nu kender. Der er noget hjem-
ligt over de gamle Bygningers Stil, der er omsat i Landets

Materialer. Og hvad der gælder Bygningsstil, gælder ogsaa
Indendørskunsten. Er end Forhold og Midler tit beskedne,
beundrer man dog den Stræben for at følge Tiden, og de
Ofre, der er bragt, for at føre den moderne Skønhed til
selv fjerne Egne. Og man forstaar den Kulturværdi, der er
udgaaet fra de gamle Præste-, Kapteins- og Fogedgaarde.
Det er med dyb Respekt man ser den gamle, fine, klassi-

ske og økonomisk set beskedne
Embedsstands Kultur, og hvad
den har betydet. Er det som For-
fatterne siger, ikke altid stor
Kunst, ofte endda lille, giver den
alligevel et Helhedsbillede af stor
Værdi.

Disse Studier førte Carl W.
Schnitler videre i Bogen oin »Nor-
ges kunstneriske Opdagelse«, Kri-
stiania 1920. Den betegnes ved
den danske Maler Erik Pauelsens
nye Fortolkning af norsk Natur i
de Landskabsbilleder, han malede
under sit Ophold i Norge. Det ka-
ster et Strejflys over den kunstne-
riske Forbindelse mellem de to
Lande. Thi vi tør ogsaa kalde
Erik Pauelsen Indlederen af mo-
derne dansk Landskabskunst.
Man tænke paa hans kolossale
Landskaber fra Dronninggaard i
Moltkes Palæ i Kjøbenhavn. I
»Malerkunsten i Norge i 18. Aar-
hundrede«, Kristiania 1920, viser Forfatteren en Række
nye og mærkelige Kunstnere, som hidtil var ukendte eller
var lokale Begavelser, og flere af disse har endda Tilknyt-
ninger helt op til moderne Kunst.

Det var velsagtens paa Rejserne i Ind- og Udland, at
et nyt Omraade, der endnu er ret uopdyrket indenfor Kun-
sten, fangede hans Interesse. Det var Havekunsten. Carl W.
Schnitlers »Norske Haver i gammel Tid«, Kristiania 1915,
viser Stiludviklingen i Landets Haver, Indflydelsen fra
fremmed Kunst. Den arkitektoniske Forbindelse mellem
Hus og Have var det ogsaa Opgaven at tilvejebringe i
Norge i 16.—18. Aarh. Bogen er en Gennenrgang af de
gamle og bevarede Haver i By som paa Land, Handelsfyr-
sternes, Skibsredernes og Embedsmændenes Haver. En saa-
dan dokumenteret, sagkyndig Opgørelse og rigt illustreret
Gennemgang af Landets Havekultur, maa vi her i Landet
meget savne. Da vi ikke kender vor egen Havekunst, er
det ikke muligt at dømme om nogen Indflydelse fra Dan-
inark. Men vi ved fra denne Bog, at baade danske Billed-
huggere og Arkitekter har været virksomme ved Haveud-
smykning i Norge. I den smukke Bog om »Renaissancens
og Barokkens Havekunst i Italien«, Kristiania 1917, retter

Carl W. Schnitler

Professor i Kunslhistorie ved Universitetet i Oslo

225