DOI Heft:
Nr. 5 (Maj 1926)
DOI Artikel:Broby-Johansen, Rudolf: Alexander Archipenko og Wassili Kandinski, I.
DOI Artikel:Samleren Fr. P. Boesen
DOI Seite / Zitierlink: https://doi.org/10.11588/diglit.29340#0136
rned Rodin, impressionisten,
for hvem lyset var alfa og
omega, mens han hellere
skulde nærnre sig den arki-
tektonisk k-omponerende
Hildebrand.
Det er forsaavidt rigtig,
som Archipenko virkelig fø-
res til de rene former fordi
lyset kræver dem. Sonr Ro-
din tror at middelalderens
dom-bygnrestre byggede
hvælvinger og søjlehaller for
at »male med lys, dagens og
nattens farver«, er Archi-
penko ført til beslægtede
geometriske former ad sam-
me vej.
Man har sagt, at kirke-
byggerne havde deres for-
billede i den højthvælvede
skov, og søjlen er virkelig
en stamnre. Bagerst i Archi-
penkos bevidsthed staar
kvindeformen. Han ofrer al-
le sine nraterialer, de tunge,
kostbare, straalende, de let-
te, yndefulde til den drøm,
hvis navn er kvinde.
Saaledes er hans vej: fra
den brændende trang til at
udtrykke sit inderste ønske,
sin beundring, dyrkelse paa
den maade, som synes ham
den eneste værdige, nemlig
ved lysets spil, føres han til
den rene form.
Kubisterne er ligesonr
konnnet fra modsat side,
man kunde sige indefra, de
begyndte at kræve formen.
Derfor kan de pege paa
»impressionistiske« elemen-
ter hos ham og beskylde
ham for at indgaa kompro-
mis. Paa den anden. side kan
deres værker ofte synes os
kolde, udspekulerede, tanke-
tyngede i modsætning til
Ukrajnerens henførende li-
denskabelige.
For den, der ser lidt dy-
bere i udviklingen, er der in-
tet underligt i at to genera-
tioners største staar hinan-
den nær trods al tilsynela-
dende modsætning mellem
fædre og sønner, iangt sna-
rere maa det for cien skepti-
ske, være en borgen for
den yngre, at han med an-
det udgangspunkt arbejder
paa sannne linje som for-
A. Archipenko: Kvlnde (1909) - gæilgcrcn. Bioby JoluillSeil.
R E N F R. P.
S A M L E
DEN som en Søndag besøgte Kunst-
I museet, kunde indtil fornylig være
næsten sikker paa i Afdelingen for
hollandsk Malerkunst at træffe en midal-
drende, graasprængt Herre i Betragtning
af et eller andet Billede. Man saa straks,
det ikke var nogen tilfældig Museumsbe-
søgende, der søgte sig et Overblik ved en
ilsom Gang gennem Salene. Han stod i
lang Tid foran et enkelt Billede, idet han
gennern sine Briller tætved studerede hver
en Detaille eller traadte tilbage for at prø-
ve dets Afstandsvirkning. Man saa ham
pludselig forlade et Billede og maalbevidst
søge et bestemt Arbejde i en anden Sal til
Sammenligning. Kort sagt, den Indviede
kunde ikke være i Tvivl om, at man her
havde for sig en Mand, der virkelig ofrede
Kunsten et Studium.
Ekspeditionssekretær i Overformynderiet,
Fr. P. Boesen, hvem Samlerens Læsere her
stilles overfor, ramtes netop fornylig gan-
ske pludseligt af et Hjerteslag. Og vor
Samlerverden mistede i ham en sjælden
indsigtsfuld og begejstret Kunstven, som
forøvrigt før, men ganske vist anonymt har
været omtalt i Samleren. En Artikcl i Sam-
lerens først udkomne Numer (Januar
Samleren, Ekspeditionssekretær i Overformynderiet
F r. P. B o e s en
1924): En kjøbenhavnsk Samlers Fund,
handlede netop om en af Fr. P. Boesens
heldige Erhvervelser, et Luther-Billede af
Cranach d. æ.
B O E S E N
Fr. P. Boesen var ikke Velhaver og raa-
dede over forholdsvis ganske beskedne
Midler til Anskaffelse af den Samling, han
efterlader sig. Men i saa meget desto høje-
re Grad besad han Øje for Kunst, ind-
sigtsfuld Erfaring, Sporsans og Taalmo-
dighed til at opspore Billeder paa Steder,
som ingen and.re tænkte paa. Det lykke-
des ham saaledes at erhverve et overor-
dentlig sjældent italiensk Billede, som den
kendte tyske Kunsthistoriker Schubering
endog vovede at bringe i Forbindelse med
den uhyre sjældne og efterspurgte Ucello’s
Navn. Biiledet, som han erhvervede her i
Byen, og som han købte for et ubetydeligt
Beløb, var et af hans Hjertebørn og førte
ham i de senere Aar ogsaa ind paa Studiet
af italiensk Kunst. Den, som besøgte ham i
det Pensionat paa Kongens Nytorv, hvor
han boede, modtog et stærkt Indtryk, netop
af Samleren. For ikke at optage den kost-
bare Vægplads fra sine kære Malerier, stod
hans beskedne Jernseng og Servantestel
midt paa Gulvet. Og omgivet af sine Bil-
Ieder, et Par gamle udskaarne Kister og
Træskulpturer færdedes den elskværdige
og kyndige Mand syslende med Undersø-
gelser og optaget af Læsning om Kunst.
86
for hvem lyset var alfa og
omega, mens han hellere
skulde nærnre sig den arki-
tektonisk k-omponerende
Hildebrand.
Det er forsaavidt rigtig,
som Archipenko virkelig fø-
res til de rene former fordi
lyset kræver dem. Sonr Ro-
din tror at middelalderens
dom-bygnrestre byggede
hvælvinger og søjlehaller for
at »male med lys, dagens og
nattens farver«, er Archi-
penko ført til beslægtede
geometriske former ad sam-
me vej.
Man har sagt, at kirke-
byggerne havde deres for-
billede i den højthvælvede
skov, og søjlen er virkelig
en stamnre. Bagerst i Archi-
penkos bevidsthed staar
kvindeformen. Han ofrer al-
le sine nraterialer, de tunge,
kostbare, straalende, de let-
te, yndefulde til den drøm,
hvis navn er kvinde.
Saaledes er hans vej: fra
den brændende trang til at
udtrykke sit inderste ønske,
sin beundring, dyrkelse paa
den maade, som synes ham
den eneste værdige, nemlig
ved lysets spil, føres han til
den rene form.
Kubisterne er ligesonr
konnnet fra modsat side,
man kunde sige indefra, de
begyndte at kræve formen.
Derfor kan de pege paa
»impressionistiske« elemen-
ter hos ham og beskylde
ham for at indgaa kompro-
mis. Paa den anden. side kan
deres værker ofte synes os
kolde, udspekulerede, tanke-
tyngede i modsætning til
Ukrajnerens henførende li-
denskabelige.
For den, der ser lidt dy-
bere i udviklingen, er der in-
tet underligt i at to genera-
tioners største staar hinan-
den nær trods al tilsynela-
dende modsætning mellem
fædre og sønner, iangt sna-
rere maa det for cien skepti-
ske, være en borgen for
den yngre, at han med an-
det udgangspunkt arbejder
paa sannne linje som for-
A. Archipenko: Kvlnde (1909) - gæilgcrcn. Bioby JoluillSeil.
R E N F R. P.
S A M L E
DEN som en Søndag besøgte Kunst-
I museet, kunde indtil fornylig være
næsten sikker paa i Afdelingen for
hollandsk Malerkunst at træffe en midal-
drende, graasprængt Herre i Betragtning
af et eller andet Billede. Man saa straks,
det ikke var nogen tilfældig Museumsbe-
søgende, der søgte sig et Overblik ved en
ilsom Gang gennem Salene. Han stod i
lang Tid foran et enkelt Billede, idet han
gennern sine Briller tætved studerede hver
en Detaille eller traadte tilbage for at prø-
ve dets Afstandsvirkning. Man saa ham
pludselig forlade et Billede og maalbevidst
søge et bestemt Arbejde i en anden Sal til
Sammenligning. Kort sagt, den Indviede
kunde ikke være i Tvivl om, at man her
havde for sig en Mand, der virkelig ofrede
Kunsten et Studium.
Ekspeditionssekretær i Overformynderiet,
Fr. P. Boesen, hvem Samlerens Læsere her
stilles overfor, ramtes netop fornylig gan-
ske pludseligt af et Hjerteslag. Og vor
Samlerverden mistede i ham en sjælden
indsigtsfuld og begejstret Kunstven, som
forøvrigt før, men ganske vist anonymt har
været omtalt i Samleren. En Artikcl i Sam-
lerens først udkomne Numer (Januar
Samleren, Ekspeditionssekretær i Overformynderiet
F r. P. B o e s en
1924): En kjøbenhavnsk Samlers Fund,
handlede netop om en af Fr. P. Boesens
heldige Erhvervelser, et Luther-Billede af
Cranach d. æ.
B O E S E N
Fr. P. Boesen var ikke Velhaver og raa-
dede over forholdsvis ganske beskedne
Midler til Anskaffelse af den Samling, han
efterlader sig. Men i saa meget desto høje-
re Grad besad han Øje for Kunst, ind-
sigtsfuld Erfaring, Sporsans og Taalmo-
dighed til at opspore Billeder paa Steder,
som ingen and.re tænkte paa. Det lykke-
des ham saaledes at erhverve et overor-
dentlig sjældent italiensk Billede, som den
kendte tyske Kunsthistoriker Schubering
endog vovede at bringe i Forbindelse med
den uhyre sjældne og efterspurgte Ucello’s
Navn. Biiledet, som han erhvervede her i
Byen, og som han købte for et ubetydeligt
Beløb, var et af hans Hjertebørn og førte
ham i de senere Aar ogsaa ind paa Studiet
af italiensk Kunst. Den, som besøgte ham i
det Pensionat paa Kongens Nytorv, hvor
han boede, modtog et stærkt Indtryk, netop
af Samleren. For ikke at optage den kost-
bare Vægplads fra sine kære Malerier, stod
hans beskedne Jernseng og Servantestel
midt paa Gulvet. Og omgivet af sine Bil-
Ieder, et Par gamle udskaarne Kister og
Træskulpturer færdedes den elskværdige
og kyndige Mand syslende med Undersø-
gelser og optaget af Læsning om Kunst.
86