Samleren: kunsttidsskrift (3.1926)

Bet. m. omvendt Monogram og Aarstal 1915. Ca. 50
Tryk.

12. Portræt af Fru Anna Syberg, Halvfigur, Profil til
højre. Tegnet paa Stokken efter en i 1910 mait Akvarel.
28,1X22. Febr.—Marts 1915. Ca. 200 Tryk, desuden of-
fentliggjort 1920 i »Klingen«s grafiske Mappe Nr. 1, hvor
Bladet er bet. m. Blyantsmonogram og Aarstal 1915; 300
Tryk.

13. Portræt af Fru Anna Syberg, Profil til venstre,
Knæbillede, med et Barn ved Brystet. Tegnet paa Stokken
efter en Pennetegning fra 1895. 15X12. Snittet i tre Om-
gange: Paabegyndt April 1915, fortsat 1920 og gjort fær-
digt Januar 1921. Ca. 50 Tryk.

Med Hensyn til Priser kan anføres, at paa Sybergs Ud-
stilling i Den Frie 28. Januar—16. Februar 1922 stod føl-
gende Træsnit opført til de i Parentes angivne Priser: So-
vende Barn (15 Kr.), Lille Pige, der syer (25), Sovende
Barn (15), Do. (10), Moder med Barn ved Brystet (20),
Portræt (30), Læsende Dreng i Sengen (30). -— Sam-
Iede (100).

Til Slut skal jeg blot nævne, at Fritz Syberg ifjor
for første Gang har forsøgt sig med Litografi. Re-
sultatet foreligger i »Klingen«s sjette grafiske Mappe,
»De fire Aarstider«, trykt i 135 nummererede Ek-
semplarer. Bladene bet. m. Blyantsmonogram; Stenene af-
slebet.

»Sommeren« er udført efter en Pennetegning fra Kerte-
minde Strand, 1905. Af »Foraaret«, der er tegnet efter
Maleri, og »Efteraaret«, der er tegnet efter Naturen, findes
to Variationer, af »Vinteren«, der er tegnet efter Maleri,
een Variation foruden et helt andet Vintermotiv, tegnet ef-
ter en Akvarel fra Svanninge, 1899. De nævnte Variationer,
der — Iigesom de til Mappen benyttede Blade — er tegnet
med litografisk Tusch i omtrent samme Maal som disse
(H. 32,5 til 34,5 — B. 44 til 44,5), var udstillede i Chri-
sten Bachs Kunsthandel i Februar—Marts 1926.

Af den ene Variation af »Efteraaret«, hvor bl. a. Figu-
rerne er mindre end paa det offentliggjorte Litografi, er
der taget 15 å 20 Aftryk. Stenen afslebet.


MEDDELELSER

M I N D R E

DET CZEKOSLOVAKISKE FOLK
OG KUNSTEN

I Anledning af Udstillingen i Industribygningen

Tidligere Udstillinger i Danmark har
gjort det muligt for den kunstinteresserede
Almenhed at bedømme Czekoslovakiets gra-
fiske Kunst (Charlottenborg og Aarhus
1924) samt de Resultater, der opnaaes ved
den kunstneriske Tegne- og S/ø/rfundervis-
ning i de czekoslovakiske Folkeskoler (Sko-
lemuseet i Kjøbenhavn, Aarhus og Odense).
Som et i høj Grad betydningsfuldt Led i
Nutidens kunstneriske Arbejde i den unge,
og dog saa gamle Stat er imidlertid ogsaa
Kunstindustrien værd at stifte intimt Be-
kendtskab med, hvilket der med denne Ud-
stilling er Lejlighed til.

Man vil som en Kvintessens af alle disse
Udstillinger, hvortil engang burde slutte sig
en af czekoslovakisk Arkitektur, ikke kun-
ne undgaa at konstatere, i hvor høj Grad
den kunstneriske Skaben i Czekoslovakiet
er selvstændig, national. Vist saa —: man
vil ogsaa her og der støde paa fremmede,
udefra hentede Elementer, men ogsaa de er,
i hvert Fald hvor det drejer sig om Kvali-
tetsarbejde, blevet lutrede af cn særlig cze-
koslovakisk kunstnerisk Følelse.

Tager man tre Eksempler: Nationaldrag-
terne, de tidligere udstiliede Tegnearbejder
samt de her udstillede Arbejder fra Stats-
fagskolerne — tre Omraader indenfor hvil-
ke »Arbejderens« personlige Fantasi oftest
faar Lov at raade, saa vil man hurtigt blive
klar over, at der i det czekoslovakiske Folk
lever en kunstnerisk skabende Tradition,
der imidlertid ikke binder eiler hemmer den
frie Skaben, men holder den indenfor den
nationale Smags Grænser. Her konstaterer
man da Folkekunsten som den uudtømme-
ligste Kilde. Man sporer i Folkekarakteren

et dekorativt harmonisk Element. Og man
opdager — ogsaa ved Ophold i selve Lan-
det — hos Folket er. almindelig Lyst til at
se smukke Ting omkring sig, saa vidt Øko-
nomien tiliader det; denne Lyst er det, der
har givet den simple czekoslovakiske Bonde
hans dekorative Talent, der faar ham til at
smykke Husgeraad og tomme Vægge med
skønne, farveprægtige Ornamenter, hvis
Grundelementer er hentede fra den czeko-
slovakiske Blomsterverden. Det er den sam-
me Lyst og Trang til Skønhed og Harmoni,
der bestemmer al czekoslovakisk Kunstindu-
stri og -haandværk, enten det saa drejer sig
om Keramik- eller Glasarbejder, Kniplinger
eller Broderier, Bogbind eller Smykker .

Derfor er disse Udstillinger af czekoslo-
vakisk kunstnerisk Virke i saa høj Grad
af Værdi for vort Kendskab til dette Lands
og Folks Liv og Kultur. Fordi her afspejler
sig i Virkeligheden Folkets og Landets Væ-
sen i dets Egenart. Her aabenbarer sig dets
Stræben ud over den graa Hverdag, som det

søger at oplive. Og af den selvstændige

kunstneriske Skaben stiger de særlige Kul-
turværdier, som den nu frigjorte Nation saa
aldeies utvivlsomt rummer, men som i Hun-
dredaar var skjulte og lænkede. At den
kunstneriske Skaben blomstrer i det nye
Czekoslovakiet er derfor kun et Bevis paa
den nationale Livskraft og paa Glæden

over Fremtiden og Livet .

C. E. Hansen.

LA REVUE DES BEAUX ARTS

det førende franske Kunsttidsskrift, iedsager
en Gengivelse af Kunstmuseets nyerhverve-
de Tizian med følgende Linier:

-Det har været muligt at erhverve

det takket være Ny Carlsberg Fondens og
Statens Bistand. Prisen er den højeste, der

officielt er betalt for et Maleri i Danmark.

Landets mest anerkendte Kritikere, i
Særdeleshed d’Herrer A. Falk og Karl
Madsen, Museets Direktører, tvivler ikke
om at staa overfor et Arbejde af den be-
rømte Venetianer; et gammelt Arbejde,
mener Hr. Karl Madsen, ukendt til Dato
og hvis Identifikation forbliver et Problem
for de Sagkyndige. Det er værd at lægge
Mærke til, at Sælgeren bevarer sin Anony-
mitet. Det er det tredie Maleri af Tizian,
der indlemmes i Kjøbenhavns Museum.

I samme Nummer bringes følgende elsk-
værdige Omtale af Samlerens Julihæfte.

Samleren, vor danske Kollega, har helli-
get sit Juli Nummer fransk Kunst. Hæftet
indeholder først en kort Introduktion over
vor Kunst i Danmark af M. Karl Madsen,
særlig om Malerierne i den berømte Sam-
ling Hansen, tidligere behandlet i Tids-
skriftet, og som efter en Overgang at have
været forringet, nu oplever et nyt Opsving.

Derefter en Enquéte blandt Landets
kendteste Kritikere om Resultatet af Ud-
stillingen af dekorativ Kunst i 1925 og den
danske Deltagelse. Mens Maleren Johannes
Krogh undersøger den betydelige Indfly-
delse fra moderne fransk Malerkunst paa
sit Lands Kunst, afslører Otto Andrup,
Frederiksborg Museets Konservator, os en
Serie Portrætter af det 18. Aarh. Mestre:
Largilliére, Rigaud, Tocque, L.-M. Vanloo,
Jacob d’Agar og fremfor alt en fremra-
gende Nattier, Landgreve Jørgen Scheel
(1738), ukendt i Frankrig.

Artikler af vor Medarbejder M. Paul
Vitry, af Maleren Borch, som efterlyser Sa-
lonen uden Jury, som vor Uafhængiges; af
en Bibliofil om Charles Nodier, hans Bøger
og Venner, fuldstændiggør dette Hæfte, li-
gesaa afvekslende som interessant og som
aftvinger os den største Anerkendelse.

220