Samleren: kunsttidsskrift (3.1926)

K R Æ S T E N I

1

DE store kunstneriske Opgaver fore-
kommer yderst sparsomt herhjem-
me. Gang paa Gang slaas der til
Lyd for, hvor meget f. Eks. Norge gør for
sine Malere, medens vi godt kan lade gaa
en Snes Aar, førend der udskrives en en-
kelt Konkurrence. Efterhaanden er det ble-
vet en saadan Begivenhed, at hele Natio-
nens Øjne hviler med mistænksom Skulen
paa sligt et voveligt Foretagende, som vilde
man sige: bliver det ikke et nyt Storværk
i Verdenskunsten, saa skal der sandelig
gaa mindst halvtredsindstyve Aar, før den
næste udskrives. At slige Forhold er ret
haabløse, siger sig selv. Hvordan skal
Kunstnerne blive fortrolige med de store
Opgaver, naar de aldrig stilles overfor dem.

Det var derfor ogsaa med særlig Inter-
esse, man erfarede, at en af de yngre
Kunstnere, Maleren Kræsten lversen, havde
sejret i Konkurrencen om Udsmykningen af
Loftet i Videnskabernes Selskabs Festsai.

Opgaven var ingenlunde nem. Den store
rektangulære Flade med de to Halvkugler
ved Enderne krævede en absolut dekorativ
Begavelse. Her kunde man ikke klare sig
med at sætte et almindeligt Staffelibillede
op som Salsudsmykning.

VERSENS L

IDENSKABERNES SELS

Kræsten Iversens Skitse viste ogsaa, at
dette Forhold var forstaaet. Prometheus-
Myten — som han havde valgt — var me-
get klogt og rigtigt udnyttet. Fremstillingen
blev i det væsentligste holdt som Front-
komposition med stærkt bevægede Figu-
rer. Det gjaldt selvfølgelig først og frem-
mest at drage Halvkuglerne med ind i Hel-
heden, og dette opnaaedes ved at holde
hele Linjespillet i en ligesom roterende Be-
vægelse.

Til venstre har man Prometheus, der
skaber Mennesket og indblæser det Livets
Aande — til højre den iænkede Prometheus,
der bliver udfriet af Herakles, som dræ-
ber Ørnen. I Midten samles Fremstillingen
i Hovedbegivenheden: Prometheus, der ra-
ner Ilden til Menneskene. Her samles alle
de krumme og svungne Linjer i de tre op-
rejste Figurers stramme, lodrette Holdning.
Midtergruppens nødvendigt understregede
Tyngde holder tillige Biiledet sammen og
afbalancerer en eventuel Karruselvirkning.

Kompositionen i det store Biilede, som nu
er anbragt paa sin Plads, er paa nogle en-
kelte Smaaændringer nær uforandret.

Hvad Farverne angaar, saa nrøder man
ganske naturligt med særlig Forventninger.

IFTSMALERI

A B

Kræsten Iversen er en af vore fineste og
følsomste Kolorister, som her har faaet et
Arbejde, der stiller mange og forskellige
Krav. I sig selv skulde den Opgave at male
et Billede, der kan ses ved saavel Dags-
som Lampelys, synes ugørlig. De grønne
og blaa Farver bliver f. Eks. Iet graa i dei
gule elektriske Lys, men forceres de i Styr-
ken kan Virkningen ved Dagslys forekom-
me skarp og grel. Omvendt forholder det
sig med de gule og røde. Det maa absolut
siges, at Kræsten Iversen har løst ogsaa
denne Side af Opgaven ined Dygtighed,
selv om der hist og her nok kan ankes lidt
over en mindre musikalsk Overgang. Men
der er ingen Tvivl om, at Billedet er en
stor Gevinst for den fortvivlet overlæssede
Sal. Her er alt, hvad Hjertet begærer af
Stukdekorationer, gule Marmorpilastre,
grønne Vægge, imiterede Kaminer med do.
Spejle. I al denne forlorne Pragt virker
Billedet afgjort festligt samtidig med at det
hæver den i Forhold til Størrelsen altfor
lave Sal.

Kræsten Iversen har med dette Arbejde
vist, at vi herhjemme ejer Kunstnere, der
kan vokse med Opgaverne. Det er værd at
lægge Mærke til.

Kaj Borchscnius.