Samleren: kunsttidsskrift (3.1926)

saa dyre, som man skulde tro, og dertil bliver de for Øje-
blikket saa meget billigere for os som Følge af den over-
ordentlig lave Franc-Kurs. Danske Bogsamlere har be-
kvem Adgang til det franske Bogmarked, idet der i Paris
findes en dansk Boghandel: Librairie Franco-Scandinave

(31 Rue Bonaparte), hvis Indehaver er vor Landsmand
Frits Helms. Under de nuværende gunstige Forhold kan det
maaske være nyttigt at henlede Samleres Opmærksomhed
paa denne Adresse. ,,


n

SVENSK BOG-UDSTILLING

IRækken af de fortjenstfulde Præsenta-
tioner af udenlandske Bøger, som Bog-
hallen (Alfred Q. Hassing) Tid efter
anden arrangerer, er man nu naaet til Sve-
riges — just i disse Dage er aabnet en
særdeles repræsentativ Salgsudstilling, der
er vel værd at tage i Øjesyn. Den siger os
nømlig noget andet og mere end de tid-





1



é
åk
* ■*?

W

4

Kif

gt

å

gø

41

$

1

’’ \ * / " / £

■-

i\ ’

’f <

;•-

fk. ;•
If i

% 1




■.•

j




1

l%C'T

,; !T j

Privatbind fra A.-B. P. A. Norstedt & Soner

ligere engelske og franske Udstillinger, der
ikke gav særlig Anledning til Sammenlig-
ning med dansk Bogproduktion; men over-
for Sverige mener vi ihvertfald baade paa
den ene og den anden Vis at kunne hævde
os — og saa viser denne Udstilling i Bog-
hallen saa tydeligt, at Sverige er en Stor-
magt paa Bogproduktionens Omraade ved
Siden af det lille Danmark, hvor man dog
altid taler højt om det »kulturelle Niveau«.
Der er i Snesevis af Bogforetagender i
Sverige, som danske Forlæggere vilde slaa
sig ihjel paa, hvis de forsøgte en Realisa-
tion: store illustrerede Værker i nitid Ud-
førelse, komplette Oversættelser af antike
Klassikere, litterære, historiske o. a. Stan-
dardværker, det ene ved Siden af det an-
det.

Og Indbindingen — tænk en Revolution
af det danske Forlagsbind, hvis det skulde
udføres efter svensk Standard (Norstedt-
Bind!), hvor den haandværksmæssige
Soliditet er formet med kunstnerisk Smag;
hvor der er Harmoni mellem Bind og Bog;
hvor Tanken paa Udbytte ikke har taget
Overhaand over Udseendets Skønhed. Her
er Bindene afpasset efter Bogen — ikke
noget tilfældigt: lige saa godt det, som det

I BOGHALLEN

andet; man sammenligne det typisk dan-
ske Forlagsbind, der er et Bogskabsbind
og ikke et Brugsbind, men hvor Bogen
»hænger«, hvis den er blevet Iæst af fire
Familiemedlemmer.

Denne Repræsentation af svensk Bogavl
er et værdifuldt, skønt og nyttigt Memento
som »Boghallen« baade fortjener Ære og
Udbytte af at have arrangeret.

Privatbind for A.-B. Nordiska Bokhandeln

OM KENDETEGNENE PAA FRANSKE ORIGINALUDGAVER

DE Regler, der i Almindelighed gæl-
der for den ordinære franske Ud-
gave, kan udtrykkes saaledes: før
cirka 1900 havde de efter Første-Udgaven
følgende senere Oplag Aarstal og Udgave-
angivelse paa Omslaget og Hovedtitelbla-
det, efter Aar 1900 har kun Originaludga-
verne Aarstal paa disse to Steder, medens
de senere Tryk alene har beholdt Udgave-
betegnelsen paa Omslaget. Endvidere: ale-
ne Originaludgaverne har, før og efter Aar
1900, paa Undertitelbladets eller Hovedti-
telbladets Bagside, et af de to Steder, en
Angivelse af, hvor mange Eksemplarer, der
i givet Tilfælde er taget paa Qrand-Papier.
Den franske Originaludgave er jo ofte,
hvor det drejer sig om et »Navn«, en Tre-
enighed, til Tider en Fireenighed, bestaa-
ende af f. Eks. 100 nummererede Eksempl.
paa Japan-Papir, 200 numm. Eks. paa hol-
landsk Papir og et varierende unumm. An-
tal paa ordinært Papir.

»Alene Originaludgaverne har efter Aar
1900 Aarstal og Angivelse af Luksus-
eksempi«, en saare let Regel, fra hvilken

der desværre er nogle Undtagelser. Det
sker nemlig, at et tredie, niende eller
tolvte Oplag af en Bog, der i Udgivelses-
aaret maaske naar de tyve, bærer Aarstal
og Angivelse af Luksuseksemplarer. Mang-
ler saa Omslaget, vil Samleren, der tror at
erhverve sig Originaludgaven, blive skuffet.

Der findes en Maade, vist kendt af de
færreste, og som ogsaa kan være til Nytte,
hvis man ikke ved Udgivelsesaaret.

Nederst paa Undertitelbladets Bagside,
eller nederst paa Bogens sidste trykte Si-
de, findes i alle almindelige franske Udga-
ver en Linie, der for Originaludgaven af et
Værk f. Eks. kan se saaledes: Impr. G.
Morand, r. Bannier, 47, Orléans, eller saa-
ledes ud: Impr. G. Morand, r. Bannier, 47,
Orléans — 1185. For et senere Oplag af
samme Værk vilde Linien f. Eks. se saale-
des ud: Irnpr. G. Morand, r. Bannier, 47,
Orléans — 3811—12. Tallene 1185 og 3811
i disse Eks. angiver Bogens Nummer inden-
for dens Oplag, og 12 lig 1912, Trykaaret.
Originaludgaven har hyppigst, som vist i de
to første Eksp., ikke Aarstal i Bogtrykkerli-

nien. Som Regel kan man opstille: hvor den-
ne Bogtrykkerlinie mangler Aarstal, og Ho-
vedtitelbladets stemmer med Udgivelses-
aaret, er Bogen afgjort Originaludgaven;
hvor den har Aarstal, nogle Trykkerier
sætter det ogsaa i Første-Udg., kan den,
naar Hovedtitelbladets Aarstal stemmer,
muligvis være det, hvad alene Omslaget
kunde oplyse.

Samleren kan møde andre Vanskelighe-
der, naar en Forfatter har skiftet Forlag
med sin Produktion Det kan nemlig be-
tyde, at aargamle Værker lanceres som Ori-
ginaludgaver.

Et lignende Tilfælde kan indtræde hvor
et Forlag, der ser, at en Forfatter »gaar«,
fører tre eller fire forskellige Udgaver af
hans Værker paa samme Tid, idet de tre
sidste kun faar Oplagstælling indenfor de-
res egen Aarrække og efter Aar 1900 ofte
mangler Betegnelsen »Nouvelle Edition«.
Køberen, der ikke husker Udgivelsesaaret,
kan atter her i den ny Udgaves første Op-
lag erhverve sig en falsk »Originaludgave«.

Henning Pallis.

47