DOI Heft:
Nr. 12 ( December 1926)
DOI Artikel:Uttenreitter, Poul: Fritz Syberg som Grafiker: med en Fortegnelse over hans grafiske Arbejder
DOI Seite / Zitierlink: https://doi.org/10.11588/diglit.29340#0362
FRITZ SYBERG SOM GRAFIKER
MED E N FORTEGNELSE OVER HANS GRAFISKE ARBEJDER
Fritz Sybergs Indsats som Grafiker er Genstand for en Vcerd-
sættelse af Poul Uttenreitter, der ledsager sin Artikel med en fuld-
stændig Fortegnelse over Sybergs grafiske Produktion indtil i Dag•
SOM Raderer har Fritz Syberg forsøgt sig saa tid-
ligt som i 1887, tilskyndet af Maleren Karl Jensen,
der selv har syslet en Del med Radering. Han gav
ham nogle Plader, og Resultatet var tre Arbejder;
et, forestillende Kunstnerens Søster i hel Figur, siddende
med sit Sytøj ved Vinduet, udført efter en Tegning; de to
andre var Selvportrætter.
Af en af Pladerne, hvilken
af dem vides ikke, blev der
taget et Prøvetryk. Baade
dette og Pladerne skal være
gaaet tabt.
Disse Forsøg har aaben-
bart ikke tilfredsstillet Sy-
berg; de blev i hvert Fald
aldrig fortsat. Men de Erfa-
ringer, han her havde hø-
stet, kom til at spille ind,
da han ca. tolv Aar senere
fik Lyst til at lave Træsnit.
Det slog ham, at det maatte
være en baade naturligere
og morsominere Frem-
gangsmaade: i Træklodsen
at snitte alt det overflødige
bort og med Gravstikken
bestemme den aldeles præ-
cise og primitive Virkning
af Stregerne i Aftrykket af
Klodsen i Stedet for — som
ved Radering — at være af-
hængig af Heldet ved Æts-
ningen.
Xylograf Hendriksen,
som han henvendte sig til
om Vejledning, mener ikke
selv, at han kan nævnes som
Sybergs Lærer i Træskærer-
kunsten. Syberg er Autodidakt, og. Hendriksen hævder kun
at have overladt ham de nødvendige Grejer og hjulpet ham
en Smule til Rette med Brugen af dem. Paa anden Maade
har han imidlertid for Syberg som Grafiker haft en Be-
tydning, som han ikke i Beskedenhed vil kunne fralægge
sig, nemlig gennem sit bekendte, illustrerede Ugeblad »Ude
og Hjemme«, der udkom i Aarene 1877—84.
Under sine Læreaar hos Syrak Hansen i Faaborg havde
Syberg pløjet dette Blad, hvoraf Mester havde alle Aar-
gangene, og havde især glædet sig over de smukke Gen-
givelser af Lundbyeske Tegninger, men forresten ogsaa
med den største Interesse studeret de reproducerede Bil-
Ieder fra Charlottenborg af den Tids Koryfæer. Hans end-
nu temmelig taagede Forestillinger om Kunst begyndte at
antage en vis Form, og han gav sig til i sin sparsomt til-
maalte Fritid at tegne flittigt — mest Landskaber og Dyr.
Hele Spiren til hans senere grafiske Virksomhed maa søges
i disse tidlige Impulser fra »Ude og Hjemme«.
Rent haandværksmæssigt bygger han saaledes paa den
i dette Blad fulgte, sunde og solide Tradition fra Flinchs
Dage. Hans første Træsnit er en reproduceret Penneteg-
ning, et rent Stregsnit. Se-
nere lægges Vægten der-
imod ofte paa en mere ma-
lerisk Virkning med et rige-
re Spil imellem lyst og
mørkt, se f. Eks. den per-
sonligt udviklede Teknik i
et Blad som Fortegnelsens
Nr. 9 (fra 1915), hvor Af-
toningen og Formen i Dyb-
den er givet ved et fint Drys
af Snit. Der er i et saadant
Arbejde ikke længere Tale
om Facsimilering, — med
Pen vilde man aldrig kunne
opnaa en tilsvarende Virk-
ning, rent bortset fra at et
Træsnit selvfølgelig aldrig
helt dækker en Penneteg-
ning. De Facsimilesnit, Sy-
berg har gjort, udmærker
sig da ogsaa netop ved en
sikker Følelse for Karakte-
ren af den skaarne Linje (i
Trykket), se Fortegnelsens
Nr. 13 og den her gengivne
Tegning, hvorefter Træsnit-
tet er skaaret.
Syberg har fortalt mig,
at Xylograf Hendriksen i sin
Tid, da han henvendte sig
til ham, viste ham nogle Ar-
bejder af den gamle, engelske Træskærer Thomas Be-
wick, om hvis Betydning i al Almindelighed for »Træsnit-
tets Efterblomstring« i det nittende Aarhundrede jeg maa
henvise til en Artikel i »Bogvennen«, 1925: »Thomas Be-
wick 1753—1828. Ved F. Hendriksen«. Nogen direkte
Paavirkning fra Bewick kan dog ikke paavises hos Syberg,
ikke engang i de foran omtalte, mere udprægede »Tone-
snit« — modsat Johannes Larsen, hos hvem den Bewick’-
ske Indflydelse fra »History of british birds«, hvoraf J. L.
ejer et af de faa Eksemplarer, der findes her i Landet, er
meget let paaviselig, mest typisk i de store Blade fra de
senere Aar. —
Da Syberg i 1899 skar sit første Træsnit, havde han alle-
rede en rig kunstnerisk Virksomhed bag sig, og han havde
i Aarene umiddelbart før (1895—98) fuldført Serien af
Fritz Syberg: Moder med Barn ved Brystet
Pennetegning. 1895
218
MED E N FORTEGNELSE OVER HANS GRAFISKE ARBEJDER
Fritz Sybergs Indsats som Grafiker er Genstand for en Vcerd-
sættelse af Poul Uttenreitter, der ledsager sin Artikel med en fuld-
stændig Fortegnelse over Sybergs grafiske Produktion indtil i Dag•
SOM Raderer har Fritz Syberg forsøgt sig saa tid-
ligt som i 1887, tilskyndet af Maleren Karl Jensen,
der selv har syslet en Del med Radering. Han gav
ham nogle Plader, og Resultatet var tre Arbejder;
et, forestillende Kunstnerens Søster i hel Figur, siddende
med sit Sytøj ved Vinduet, udført efter en Tegning; de to
andre var Selvportrætter.
Af en af Pladerne, hvilken
af dem vides ikke, blev der
taget et Prøvetryk. Baade
dette og Pladerne skal være
gaaet tabt.
Disse Forsøg har aaben-
bart ikke tilfredsstillet Sy-
berg; de blev i hvert Fald
aldrig fortsat. Men de Erfa-
ringer, han her havde hø-
stet, kom til at spille ind,
da han ca. tolv Aar senere
fik Lyst til at lave Træsnit.
Det slog ham, at det maatte
være en baade naturligere
og morsominere Frem-
gangsmaade: i Træklodsen
at snitte alt det overflødige
bort og med Gravstikken
bestemme den aldeles præ-
cise og primitive Virkning
af Stregerne i Aftrykket af
Klodsen i Stedet for — som
ved Radering — at være af-
hængig af Heldet ved Æts-
ningen.
Xylograf Hendriksen,
som han henvendte sig til
om Vejledning, mener ikke
selv, at han kan nævnes som
Sybergs Lærer i Træskærer-
kunsten. Syberg er Autodidakt, og. Hendriksen hævder kun
at have overladt ham de nødvendige Grejer og hjulpet ham
en Smule til Rette med Brugen af dem. Paa anden Maade
har han imidlertid for Syberg som Grafiker haft en Be-
tydning, som han ikke i Beskedenhed vil kunne fralægge
sig, nemlig gennem sit bekendte, illustrerede Ugeblad »Ude
og Hjemme«, der udkom i Aarene 1877—84.
Under sine Læreaar hos Syrak Hansen i Faaborg havde
Syberg pløjet dette Blad, hvoraf Mester havde alle Aar-
gangene, og havde især glædet sig over de smukke Gen-
givelser af Lundbyeske Tegninger, men forresten ogsaa
med den største Interesse studeret de reproducerede Bil-
Ieder fra Charlottenborg af den Tids Koryfæer. Hans end-
nu temmelig taagede Forestillinger om Kunst begyndte at
antage en vis Form, og han gav sig til i sin sparsomt til-
maalte Fritid at tegne flittigt — mest Landskaber og Dyr.
Hele Spiren til hans senere grafiske Virksomhed maa søges
i disse tidlige Impulser fra »Ude og Hjemme«.
Rent haandværksmæssigt bygger han saaledes paa den
i dette Blad fulgte, sunde og solide Tradition fra Flinchs
Dage. Hans første Træsnit er en reproduceret Penneteg-
ning, et rent Stregsnit. Se-
nere lægges Vægten der-
imod ofte paa en mere ma-
lerisk Virkning med et rige-
re Spil imellem lyst og
mørkt, se f. Eks. den per-
sonligt udviklede Teknik i
et Blad som Fortegnelsens
Nr. 9 (fra 1915), hvor Af-
toningen og Formen i Dyb-
den er givet ved et fint Drys
af Snit. Der er i et saadant
Arbejde ikke længere Tale
om Facsimilering, — med
Pen vilde man aldrig kunne
opnaa en tilsvarende Virk-
ning, rent bortset fra at et
Træsnit selvfølgelig aldrig
helt dækker en Penneteg-
ning. De Facsimilesnit, Sy-
berg har gjort, udmærker
sig da ogsaa netop ved en
sikker Følelse for Karakte-
ren af den skaarne Linje (i
Trykket), se Fortegnelsens
Nr. 13 og den her gengivne
Tegning, hvorefter Træsnit-
tet er skaaret.
Syberg har fortalt mig,
at Xylograf Hendriksen i sin
Tid, da han henvendte sig
til ham, viste ham nogle Ar-
bejder af den gamle, engelske Træskærer Thomas Be-
wick, om hvis Betydning i al Almindelighed for »Træsnit-
tets Efterblomstring« i det nittende Aarhundrede jeg maa
henvise til en Artikel i »Bogvennen«, 1925: »Thomas Be-
wick 1753—1828. Ved F. Hendriksen«. Nogen direkte
Paavirkning fra Bewick kan dog ikke paavises hos Syberg,
ikke engang i de foran omtalte, mere udprægede »Tone-
snit« — modsat Johannes Larsen, hos hvem den Bewick’-
ske Indflydelse fra »History of british birds«, hvoraf J. L.
ejer et af de faa Eksemplarer, der findes her i Landet, er
meget let paaviselig, mest typisk i de store Blade fra de
senere Aar. —
Da Syberg i 1899 skar sit første Træsnit, havde han alle-
rede en rig kunstnerisk Virksomhed bag sig, og han havde
i Aarene umiddelbart før (1895—98) fuldført Serien af
Fritz Syberg: Moder med Barn ved Brystet
Pennetegning. 1895
218