Samleren: kunsttidsskrift (3.1926)

imidlertid forhastet: meget ofte benyttede fornemme Folk
i Datiden overordentlig forskellige Exlibris og Superexli-
bris til deres Bøger, saa ad denne Vej naar vi intet Resul-
tat. Men forøvrigt forekommer det mig, at der i dette Til-
fælde er adskilligt, som tyder paa, at Hertugen ikke selv
lod dette Bind udføre, men at vi her har med et Dedika-
tionsbind at gøre.

Forfatteren havde faaet sin Uddannelse i Trediveaars-
krigens strenge Skole og paa mange Valpladser sat Livet
i Vove for Stuarternes Trone. Som det ogsaa fremgaar af
den paa en Gang mandige og ærbødige Tone, der præger
Fortalen, bestod der et virkeligt Hengivenhedsforhold, mel-
lem Hertugen og den djærve gamle Krigsmand, som i For-
talen tilegner ham »His Majestics only Brother« sin Bog,
Frugten af et langt Livs Erfaringer. Hertugen svigtede hel-

ler ikke sit Hus’ gamle Tjener. Saasnart han som Jakob II
havde besteget Tronen (1685), drog han Omsorg for, at
der blev tildelt Sir James en Statspension.

I Forbindelse med disse Oplysninger, som Værket giver,
faar den i sig selv ingenlunde afgørende Kendsgerning, at
Hertugen, saa vidt vi kan konstatere, lod sine Bøger signere
med en anden Exlibrisform, forøget Vægt, og jeg anser
det for overvejende sandsynligt, at det Universitetsbiblio-
teket tilhørende Exemplar af James Turners Pallas arrnata
netop er det Dedikationseksemplar, Forfatteren i sin Tid
overrakte sin høje Velynder, og hvis Bind han stemmende
med Tilegnelsen havde signeret med det Vaaben, der be-
tegnede Hertugen som Ætling af Huset Stuart, som pres-
umtiv Arving til Englands Trone.

Soplws Larsen.

B I B L I O G R

Den bekendte store tyske Forlagsvirk-
somhed »Das bibliographische Institut«, i
Leipzig fejrer i August sit 100 Aars Jubi-
læum.

Forlagets Grundlægger var Joseph
Meyer, der var Søn af en Hofskomager i
Gotha. Som Eksportkøbmand havde han
lidt Skibbrud i Amerika og kom saa tii-
bage til Gotha, hvor han til en Begyndelse
udgav en Shakespeare-Oversættelse, grund-
lagde et »Korrespondenzblatt fiir Kauf-
leute« og et engelsk Fjortendagsblad. Au-
gust 1826 startede han Forlaget. Hans Pla-
ner med Hensyn tii dets Virksomhed var
at gøre Verdens- og den tyske Nationallit-
teratur tilgængelig for »Folket«. Massepro-
duktion og Masseafsætning skulde være
Midlerne hertil, og realiseredes det i Forrn
af et »Groschen-Bibliothek«, der siden biev
til »Meyers Volksbiicher«. Han brød straks
med Forlæggernes dengang ubegrænsede
Forlagsrettigheder og kastede sig over
Klassikerne og i Kampen mod Forlæggerne
sejrede han. Han udgav samtidig tre Klas-
sikerudgaver, hvoraf »Cabinetudgaven« i
Tidens Løb især slog igennem og i Form
af »Meyers Klassikerausgaben« fik Ver-
densry. Oprindelig besørgede han selv hele
det med Udgivelsen forbundne litterære og
historiske Arbejde (Udarbejdelse af Ind-
ledninger, Noter etc.). Men allerede to Aar
efter Starten gik han i Kompagni med
Brødrene Scheller og flyttede Foretagendet
tii Hildburghausen, hvor det hurtigt vok-
sede til at omfatte Trykkeri, Bogbinderi,
geografisk-artistisk Anstalt og tekniske
Værksteder. I den Tid startes et stort an-
lagt Bibelforlag, mens et Tidsskrift »D(er
Volksfreund« bliver forbudt af Censuren —
og efterfølges af »Universum«, der til Ti-
der havde over 80,000 Abonnenter. 1830
udvides med et geografisk Forlag, hvis
Virksomhed paabegyndes med »Udgivelsen
af »Meyers Universalatlas« (1830—37); si-

A P H I S C H E

HUNDRED-AARS-JUBILÆUM

den udkom »Meyers grosse Handatlas«.
Paa samme Tid udvides med et Kunstfor-
lag, hvortil Meyer knyttede nogle af sin
Tids betydeligste Kunstnere, hvoriblandt
Ludw. Richter og Kaulbach.

Men i 1839 paabegyndes Udgivelsen af
det Værk, der mere end noget andet har
gjort denne Forlagsvirksomheds Navn ver-
densberømt, »Meyers Konversationslexi-
kon«. Det var oprindeligt planlagt til at
skulle omfatte 21 Bind, men voksede til 52
Bind, og skønt det —• trods en Startsucces
med 70,000 Subskribenter — var forfulgt af
Tidens Ugunst (Censur o. s. v.) og faktisk
blev en Salgsfiasko, saa gennemførte han
dog sin »Enzyklopådie des menschlichen
Wissens fiir Gebildete alier Stånde«.

Midt i sine mægtige Planer døde saa
Meyer i 1856. Han var paa det Tidspunkt
ikke blot en stort anlagt Forlægger, mer.
Ejer af Bjerg- og Jernværker, Skinnefabri-
ker o. s. v. og stræbte efter at skabe en
stor Industri- og Finanskoncern — men det
hele brød sammen med hans Død og Søn-
nen Hermann M. maatte overtage Foriaget
med en Gæld paa 100,000 Gylden.

Hermann Meyer begyndte sit Arbejde
med at omforme Klassikerudgaverne. Det
af Heinrich Kurz ledede »Bibliothek der
deutschen Nationallitteratur« blev nu ud-
givet paa Grundlag af historisk-kritiske
Arbejdsmetoder og omhyggelig Tekstrevi-
sion. Ved Siden af dette Foretagende kom
saa »Bibliothek auslåndischer Klassiker« i
tysk Oversættelse, hvoraf der kom 163
Bind. Senere blev de to Biblioteker slaaet
sammen tii et »Bibliothek deutscher und
auslåndischer Klassiker«, hvoraf er udkom-
met 119 Bind. Imidlertid var et Optryk af
Konversationsleksikonnet udkommet og for
at gøre det mere udbredt blandt Middel-
standsfolk foranstaltes en ny Udgave, men
trukket sammen til 15 Bind, den oplevede
tre Oplag i Tidsrummet 1857—83. 1862

I N S T I T U T

paabegyndtes Udsendelsen af Meyers Rej-
sebøger og 1881 af »Meyers Sprachfiihrer«
ogiTres’erne opnaar »Brehms Tierleben« i
seks Bind en stor Succes; den er siden
kommet i en Mængde forkortede og udvi-
dede Udgaver. 1874 flyttes hele Virksom-
heden til Leipzig, hvor dens rent bygnings-
mæssige Udstrækning stadig vokser, og ti
Aar efter trækker Hermann Meyer sig til-
bage fra Ledelsen, der overtages af hans
fire Sønner.

Efter den nye Ledelses syv Aars Arbejde
udkommer 4. Oplag af 16-Binds Udgaven
af Leksikonnet (1885—90), hvorefter føl-
ger en 5. Udgave i 17 Bind, en 6. Udgave
i 20 Bind samt Supplementsbind. Haand-
leksikonnet kommer efterhaanden i 6 Ud-
gaver (1909) tilmed en ny Et-Binds Ud-
gave. Efter Krigen er udkommet en 7. Ud-
gave af den »store Meyer« (1924) og 7.—8.
Udgave af Haandleksikonnet.

Blandt Forlagets andre Udgivelser i dette
Tidsrum maa nævnes en Række populære
geografiske Arbejder i Serierne »Allgemei-
ne Ortkunde« og »Allgemeine Lånderkun-
de«, og 1896 begynder man paa en »Samm-
lung illustrierter Literaturgeschichten«,
der omfatter en tysk, engelsk, fransk og
italiensk samt en Verdenslitteraturens Hi-
storie, hvoraf især de fire første er blevet
meget udbredte Studie- og Opslagsbøger.

Hundredaarsjubilæet fejrer Forlaget ved
Udsendelsen af en Goethe-Udgave i 18
Bind. Endvidere har det udsendt et lille
Festskrift, der skildrer Forlagets Udvik-
lingshistorie i Billeder, Ord og Tal. Og den
viser meget smukt at dette Forlagsforeta-
gende, der er uden Sidestykke, har gen-
nemført sin Udvikling uden paa noget
Punkt at gaa paa Akkord. I saa Henseende
adskiller det sig fra de fleste Forlag i
Tyskland og — herhjemme.

ceh.

152