DOI Heft:
Nr. 6 (Juni 1926)
DOI Artikel:Christensen, Victor P.: Frederiksborg Museets Skulptur
DOI Seite / Zitierlink: https://doi.org/10.11588/diglit.29340#0167
FREDERI KSBORO MUSEETS SKULPTUR
Kunsthistorikeren Hr. Victor P. Christensen giver en kort Oversigt over Frederiks-
borg Museets Skulptur Sumling. Et af de her nævnte Numre v an der Schardts realistiske
Portrætbuste af Frederik den II er gengivet i Artiklen: „Et Besøgpaa Frederiksborg Museet.“
DER gaar i vore Dage fra Slottene, fra Herregaar-
| dene og fra Hjemmene en jævn Strøm af gam-
' mel Kunst ind i vore Museer, hvor de gamle
Slægter afleverer og ligesom opbevarer hos Stat
og Kommune de af deres Forfædres jordiske Minder, der
tykkes at eje Skønhed og
Kunstværdi. — Denne Be-
vægelse er selvfølgelig og-
saa kommet Frederiks-
borgmuseets Samlinger til
Gode.
Medens man i 90’erne
saa Museet øges, om ikke
beriges ved Gengivelser af
Fortidens store Navne i Ef-
terligninger saa slappe, at
de ofte var en Fornærmel-
se inod den portræterede,
saa ser vi nu originale Ar-
bejder, prægede af Tidens
Opfattelse og Kunst. For
Skulpturens Vedkoinmen-
de samles et Indtryk af
denne fra ca. 1600 og op
til Nutiden — omend for
ældre Tid endnu lidt spredt
i Repræsentationen.
Et udmærket Arbejde er
saaledes /. G. van der
Schardt’s Buste af Kong
Frederik II fra 1578, der
giver Indtryk baade af
Kraft og Energi. Fra Tiden
før Quellinus er Mogens
Frijs Buste fra 1667 med
en Kunstnersignatur i
Form af Bomærke. Det er
ikke nogen ringe Kunst-
ners Arbejde. En Afstøb-
ning af Kong Frederik
III’s Buste paa Rosenborg,
paaminder i nogen Grad om denne. Muligvis hidrører
begge fra samme Haand.
Endvidere finder vi fra samme Tid Balth. Eggers Buste
af Henrik Rose fra ca. 1670, tung og klodset, mere Sten-
huggerarbejde end Kunst, men ciog et Udtryk for en Side
af Tidens Syn.
I Sammenligning nied disse er Quellinus Buste af Frede-
rik IV i højeste Potens en Forherligelse af Souverainen
med alle Barokens Midler. Da jeg i 1919 henførte den til
Quellinus, var det med nogen Betænkelighed. Thi han ar-
bejdede jo saa at sige fabriksmæssigt bistaaet af mange
Kolleger. Halvparten af de Arbejder, der tillægges harn, er
udtalte Værkstedsarbejder. Og er denne Buste af Quellinus,
saa er Frederik IV’s Buste i Marnrorhaven i Fredensborg
ogsaa af denne Kunstner. Men det er den næppe.
Fra ca. 1700 er der en Lakune paa et halvthundrede Aar
i Museets Samlinger indtil Gengivelserne af Salys Arbej-
der. Dernæst har vi en Prøve paa /. Wiedewelts Kunst i
Marmorbusten af J. H. F,.
Bernstorff. Den i Slutningen
af Aarhundredet indvandre-
de L. Grossi, der vandt Aka-
demiets Guldmedalje og sy-
nes at have nydt betydelig
Yndest, er paa Museet re-
præsenteret med en Mar-
morbuste af Dronning Ju-
liane og af O. Høegh Guld-
berg. I Sverrig — han hørte
til Tidens talrige omrejsen-
de Virtuoser — var hans
elskværdige Kunst ogsaa
paaskønnet ved Hoffet. For-
uden et Par Arbejder af C.
F. Stanley bør nævnes den
udmærkede Portrætbilled-
hugger H. Bccken, hvis Bu-
ste af General Huth er for-
træffelig. Man maa beklage,
at Museet ikke ejer Dajons
fortrinlige Buste af Kron-
prins Frederik (VI), der
findes i Sorø Akademi, og
som bedre repræsenterede
denne Kunstner end den
postuma Buste af A. P.
Bernstorff. Wiedewelts Elev
Willerups Buste af H. Ger-
ner bør lieller ikke glemmes.
Vi er nu naaet til Thor-
valdsens Samtidige. Af Brø-
drene Gianelli har Museet
adskillige Buster og Medail-
lons. Thorvaldsens Ung-
domsarbejde af Bernstorff finder vi som Herme, et inter-
essant Vidnesbyrd om tidligere klassiske Eksperimenter.
Saa møder vi Quittschreiber, der sammen med Krøllpfeifer
tilfredsstillede Trangen til Buster herhjenune omkring 1818.
Af den første ejer Museet Buster af Oehlenschlager og
Grev Ahlefeldt.
Den borgerlige Tidsalders Kunstner er H. V. Bissen.
Disse fortræffelige Gengivelser af Tidens Ansigter af den-
ne store Kunstner kunde Museet let forøge med en Snes
andre af Datidens Berømtheder. Disse Portræter er saa ud-
mærkede, at en Forøgelse af dem, — om end Museet i For-
vejen ejede Portræt af Vedkommende i en anden Kunst-
art, — vilde have betydelig kunstnerisk Interesse. Vi er
Buste i brændt Ler af Qreve Mogens Frijs (1623—75)
Har tidligere haft sin Plads i Frontespicen paa det gamle Frijsenborg
105
Kunsthistorikeren Hr. Victor P. Christensen giver en kort Oversigt over Frederiks-
borg Museets Skulptur Sumling. Et af de her nævnte Numre v an der Schardts realistiske
Portrætbuste af Frederik den II er gengivet i Artiklen: „Et Besøgpaa Frederiksborg Museet.“
DER gaar i vore Dage fra Slottene, fra Herregaar-
| dene og fra Hjemmene en jævn Strøm af gam-
' mel Kunst ind i vore Museer, hvor de gamle
Slægter afleverer og ligesom opbevarer hos Stat
og Kommune de af deres Forfædres jordiske Minder, der
tykkes at eje Skønhed og
Kunstværdi. — Denne Be-
vægelse er selvfølgelig og-
saa kommet Frederiks-
borgmuseets Samlinger til
Gode.
Medens man i 90’erne
saa Museet øges, om ikke
beriges ved Gengivelser af
Fortidens store Navne i Ef-
terligninger saa slappe, at
de ofte var en Fornærmel-
se inod den portræterede,
saa ser vi nu originale Ar-
bejder, prægede af Tidens
Opfattelse og Kunst. For
Skulpturens Vedkoinmen-
de samles et Indtryk af
denne fra ca. 1600 og op
til Nutiden — omend for
ældre Tid endnu lidt spredt
i Repræsentationen.
Et udmærket Arbejde er
saaledes /. G. van der
Schardt’s Buste af Kong
Frederik II fra 1578, der
giver Indtryk baade af
Kraft og Energi. Fra Tiden
før Quellinus er Mogens
Frijs Buste fra 1667 med
en Kunstnersignatur i
Form af Bomærke. Det er
ikke nogen ringe Kunst-
ners Arbejde. En Afstøb-
ning af Kong Frederik
III’s Buste paa Rosenborg,
paaminder i nogen Grad om denne. Muligvis hidrører
begge fra samme Haand.
Endvidere finder vi fra samme Tid Balth. Eggers Buste
af Henrik Rose fra ca. 1670, tung og klodset, mere Sten-
huggerarbejde end Kunst, men ciog et Udtryk for en Side
af Tidens Syn.
I Sammenligning nied disse er Quellinus Buste af Frede-
rik IV i højeste Potens en Forherligelse af Souverainen
med alle Barokens Midler. Da jeg i 1919 henførte den til
Quellinus, var det med nogen Betænkelighed. Thi han ar-
bejdede jo saa at sige fabriksmæssigt bistaaet af mange
Kolleger. Halvparten af de Arbejder, der tillægges harn, er
udtalte Værkstedsarbejder. Og er denne Buste af Quellinus,
saa er Frederik IV’s Buste i Marnrorhaven i Fredensborg
ogsaa af denne Kunstner. Men det er den næppe.
Fra ca. 1700 er der en Lakune paa et halvthundrede Aar
i Museets Samlinger indtil Gengivelserne af Salys Arbej-
der. Dernæst har vi en Prøve paa /. Wiedewelts Kunst i
Marmorbusten af J. H. F,.
Bernstorff. Den i Slutningen
af Aarhundredet indvandre-
de L. Grossi, der vandt Aka-
demiets Guldmedalje og sy-
nes at have nydt betydelig
Yndest, er paa Museet re-
præsenteret med en Mar-
morbuste af Dronning Ju-
liane og af O. Høegh Guld-
berg. I Sverrig — han hørte
til Tidens talrige omrejsen-
de Virtuoser — var hans
elskværdige Kunst ogsaa
paaskønnet ved Hoffet. For-
uden et Par Arbejder af C.
F. Stanley bør nævnes den
udmærkede Portrætbilled-
hugger H. Bccken, hvis Bu-
ste af General Huth er for-
træffelig. Man maa beklage,
at Museet ikke ejer Dajons
fortrinlige Buste af Kron-
prins Frederik (VI), der
findes i Sorø Akademi, og
som bedre repræsenterede
denne Kunstner end den
postuma Buste af A. P.
Bernstorff. Wiedewelts Elev
Willerups Buste af H. Ger-
ner bør lieller ikke glemmes.
Vi er nu naaet til Thor-
valdsens Samtidige. Af Brø-
drene Gianelli har Museet
adskillige Buster og Medail-
lons. Thorvaldsens Ung-
domsarbejde af Bernstorff finder vi som Herme, et inter-
essant Vidnesbyrd om tidligere klassiske Eksperimenter.
Saa møder vi Quittschreiber, der sammen med Krøllpfeifer
tilfredsstillede Trangen til Buster herhjenune omkring 1818.
Af den første ejer Museet Buster af Oehlenschlager og
Grev Ahlefeldt.
Den borgerlige Tidsalders Kunstner er H. V. Bissen.
Disse fortræffelige Gengivelser af Tidens Ansigter af den-
ne store Kunstner kunde Museet let forøge med en Snes
andre af Datidens Berømtheder. Disse Portræter er saa ud-
mærkede, at en Forøgelse af dem, — om end Museet i For-
vejen ejede Portræt af Vedkommende i en anden Kunst-
art, — vilde have betydelig kunstnerisk Interesse. Vi er
Buste i brændt Ler af Qreve Mogens Frijs (1623—75)
Har tidligere haft sin Plads i Frontespicen paa det gamle Frijsenborg
105