DOI Heft:
Nr. 6 (Juni 1926)
DOI Artikel:Et Besøg paa Frederiksborg Museet
DOI Seite / Zitierlink:https://doi.org/10.11588/diglit.29340#0166
Dronning Anna Sophie (Malt af Balthasar Denner)
Mure, mere paa Grund af sin kunstneriske Kvali-
tet end netop fordi den næsten ganske ukendte Dyre-
maler hører til vore fremragende Mænd. Ligeledes
er det svært at indse Berettigelsen af, at Portrættet af
Professor Kiærskou malt af just Holrn befinder sig her.
Krigen 1848'—49—50 giver sig selvfølgelig paa Fre-
deriksborg et ikke ringe Udslag. En hel Række Slag-
billeder, malt af samtidige Kunstnere som Sonne, Si-
monsen og F. C. Lund giver dog mærkelig nok alle
mere Indtryk af at være komponerede Situationsbiile-
der til Forherligelse af de danske Troppers heltemodige
og sejrrige Bedrifter end egentlige Skildringer af det
daglige Liv i Felten eller selvoplevede nøgterne Beret-
ninger om Begivenhederne. Og det lader sig jo ikke
nægte, at den sidste Art havde været interessantere end
den første, onr end mindre Museumsgenstande af
pompøs Art. Af Generalerne af den første slesvigske
Krig findes en hel Række, men desværre ikke malte af
samtidige Kunstnere, men ganske vist dygtige og virk-
ningsfulde Arbejder henholdsvis af Otto Bache, Jern-
dorff, Irminger og Rosenstand. Det vilde være ubilligt
ikke her særlig at fremhæve Baches store Billede:
Hjemkomsten af de sejrrige Tropper, som under Blom-
sterregn drager gennem Hovedgaden, og hvor den i
lyserødt Mol klædte søde unge Dame trykker Velkomst-
kysset paa den ikke nrindre søde lille Hornblæsers Læ-
ber. Faa Billeder har i højere Grad end dette altid en
beundrende Skare foran sig, men det lader sig heller
ikke nægte, at vi i dette Billede har det ideelle
Historienraleri. — For 1864’s Vedkommende gæl-
der forøvrigt næsten ganske det samme, som for
Aarene 48—49—50, her er det ligeledes Bache,
Simonsen og Rosenstand, samt for Søens Ved-
kommende C. F. Sørensen og Mølsted.
Portrætsamlingen er ført op lige til den sidste
Tid, idet nulevende Personligheder dog ikke op-
hænges, men først efter deres Død kommer til at
indtage deres ærefulde Piads.
Museets Bestyrelse opfordrer, naar det finder
en Mand egnet dertil, ofte denne til at lade sig
nrale. Princippet har noget der taler for sig, idet
Efterverdenen paa den Maade ikke kommer til at
savne Portrætter af betydende Personligheder,
der maaske ellers ikke vilde være tilbøjelige til at
lade sig portrættere. Paa den anden Side er det
naturligvis en vanskelig Opgave saaledes paa
Forhaand at lave Historie. Først Eftertidens Af-
klaring kan sikkert bestemme den rigtige Plads
for en Mand og hans Virke indenfor Nationen.
Men i det Store og Hele er vort nationalhisto-
riske Museurn paa Frederiksborg af saa mang-
foldig Art, i saa lykkelig Vækst med selve Tiden,
at det Aar for Aar vokser sig stærkere og fastere
i vort Folks Bevidsthed, og nred de Ændringer,
der ikke er større end de kan overkommes, utvivl-
sornt ogsaa vil opnaa virkelig at blive det, som
dets Stifter ønskede det skulde være — Hjemste-
det for vækkende fædrelandshistoriske Mindcr.
Dronning Caroline Mathilde (Sign.: F. Cotes pxt. 1766)
104
Mure, mere paa Grund af sin kunstneriske Kvali-
tet end netop fordi den næsten ganske ukendte Dyre-
maler hører til vore fremragende Mænd. Ligeledes
er det svært at indse Berettigelsen af, at Portrættet af
Professor Kiærskou malt af just Holrn befinder sig her.
Krigen 1848'—49—50 giver sig selvfølgelig paa Fre-
deriksborg et ikke ringe Udslag. En hel Række Slag-
billeder, malt af samtidige Kunstnere som Sonne, Si-
monsen og F. C. Lund giver dog mærkelig nok alle
mere Indtryk af at være komponerede Situationsbiile-
der til Forherligelse af de danske Troppers heltemodige
og sejrrige Bedrifter end egentlige Skildringer af det
daglige Liv i Felten eller selvoplevede nøgterne Beret-
ninger om Begivenhederne. Og det lader sig jo ikke
nægte, at den sidste Art havde været interessantere end
den første, onr end mindre Museumsgenstande af
pompøs Art. Af Generalerne af den første slesvigske
Krig findes en hel Række, men desværre ikke malte af
samtidige Kunstnere, men ganske vist dygtige og virk-
ningsfulde Arbejder henholdsvis af Otto Bache, Jern-
dorff, Irminger og Rosenstand. Det vilde være ubilligt
ikke her særlig at fremhæve Baches store Billede:
Hjemkomsten af de sejrrige Tropper, som under Blom-
sterregn drager gennem Hovedgaden, og hvor den i
lyserødt Mol klædte søde unge Dame trykker Velkomst-
kysset paa den ikke nrindre søde lille Hornblæsers Læ-
ber. Faa Billeder har i højere Grad end dette altid en
beundrende Skare foran sig, men det lader sig heller
ikke nægte, at vi i dette Billede har det ideelle
Historienraleri. — For 1864’s Vedkommende gæl-
der forøvrigt næsten ganske det samme, som for
Aarene 48—49—50, her er det ligeledes Bache,
Simonsen og Rosenstand, samt for Søens Ved-
kommende C. F. Sørensen og Mølsted.
Portrætsamlingen er ført op lige til den sidste
Tid, idet nulevende Personligheder dog ikke op-
hænges, men først efter deres Død kommer til at
indtage deres ærefulde Piads.
Museets Bestyrelse opfordrer, naar det finder
en Mand egnet dertil, ofte denne til at lade sig
nrale. Princippet har noget der taler for sig, idet
Efterverdenen paa den Maade ikke kommer til at
savne Portrætter af betydende Personligheder,
der maaske ellers ikke vilde være tilbøjelige til at
lade sig portrættere. Paa den anden Side er det
naturligvis en vanskelig Opgave saaledes paa
Forhaand at lave Historie. Først Eftertidens Af-
klaring kan sikkert bestemme den rigtige Plads
for en Mand og hans Virke indenfor Nationen.
Men i det Store og Hele er vort nationalhisto-
riske Museurn paa Frederiksborg af saa mang-
foldig Art, i saa lykkelig Vækst med selve Tiden,
at det Aar for Aar vokser sig stærkere og fastere
i vort Folks Bevidsthed, og nred de Ændringer,
der ikke er større end de kan overkommes, utvivl-
sornt ogsaa vil opnaa virkelig at blive det, som
dets Stifter ønskede det skulde være — Hjemste-
det for vækkende fædrelandshistoriske Mindcr.
Dronning Caroline Mathilde (Sign.: F. Cotes pxt. 1766)
104