Samleren: kunsttidsskrift (3.1926)

Oksehuds SuikCase's.

/Jf brun gfat?iud

S'foffoer ogMemngfacne

fra76:3492

Med å seærefæderfi/ørner

fra f(r4592.

Bame-Tfaandtasker,

med/ommer fif 75/fetsager

Cfegante Udsfgrefser
iårun gfat Tfud med
orangefaruet Vopfinfoer.
fængde 45 Om. ffr4522.

50 •&.50°2.Jp ^

fiamekatte-ffsker.

Pnaftiske og fette.

fim erikansk Modet
Sort gfat Caksfof,
med Satinfoer.

S terr.32. x15CfmM2.n.
” 36xf8” 7Cr.l5°2.

f

72ejse-7<ufferter.

Cget Tabrikat
Tøres iaffe Sførrefser
og C/dstgretser;

fraKr50°°.

__/

stemffiiigsvækkende ved Figuren, dens De-
tailler bider sig fast i eifs Hjerne, man bli-
ver ved med at se paa den, den fascinerer
é'n -— alt netop som det blev tænkt af
Ernst Hansen, da han tegnede den.

I det andet Bind har Niels Petersen ind-
ladt sig paa et halsbrækkende Eksperiment.
Han har forsøgt at hæve noget af den Skat,
der er overleveret i vor Sten- og Bronceai-
derornamentik, og som Sophus Miiller har
samlet i sine to Billedværker orn disse Pe-
rioders Kunst. Borten paa Siderne er sam-
menstillet af to Motiver, det ene hentet fra
svære Indsnit det andet fra de Indtryk af
beviklet Snor, hvormed man dekorerede
Lerkar i Stenalderen. Midt paa Bogens For-

side sidder en Qruppe skaalformede For-
dybninger, Stenaidermenneskenes Ildtegn,
med et Hjul, Bronceaiderens Soltegn, fuld-
stændig taget fra en Sten i Asnæs. Og
Fuglefiguren paa Ryggen er hentet fra en
stor Pragtøkse af Ben, fundet paa Aalborg-
egnen. Saa helt ligetil, som det her lyder,
er Overtagelsen dog ikke sket. Bindet er
minutiøst gennemtænkt og fuldt af Fines-
ser, uden hvilke det vilde blive dødt og
kedeligt. »Snorindtrykkene« er saaledes
gjort ved fire Tryk med samme lille Stem-
pel, som Forgylderen har drejet i Haan-
den for hver Gang.

Forsøget er lykkedes mærkværdigt godt.
Niels Petersen har virkelig opnaaet at faa

disse ornamentale Bestanddele, som det er
saare vanskelig for vor Tid at anvende, til
at virke naturligt dekorativt og til at falde
sammen til en tvangfri Helhed. Bindet hø-
rer utvivlsomt til Firmaets allerbedste.

I Maaden, hvorpaa disse Motiver vælges
og omformes til andet Materiale og helt
forskellig ornamental Anvendelse, ligger en
særlig Evne og udmærket gammel Kunst-
haandværker-Tradition. Denne Evne er af
kunstnerisk Art. Det er en Blanding af
højt kultiveret Haandværk og kunstnerisk
Fornemmelse, kunstnerisk Takt, som vi be-
undrer i Fortidens Bogbinderi, der her mø-
der os.

Q K

V


KUNST I BERLIN

Den ogsaa herhjemme kendte Fører for de tyske Expressionister, Redaktøren af „Der Sturm", Dr. He rw a rth
Wald e n skriver paa Samlerens Opfordring om stt Syn paa nogle af de seneste Berliner-Kunstudstillinger

Sensationen, omend ikke den kunstneri-
ske, er den svenske Udstilling i Kronprin-
zenpalais. Det er i Nationalgalieriets mo-
derne Afdeling. Naturligvis i rimeligt Ud-
valg. Da Direktionen efter Revolutionen
besluttede sig til ogsaa at lade Kunsten
efter 1870 eksistere, kunde man endnu kun
faa fat i, hvad Kunstvenner havde ladet
blive tilbage paa Markedet. Under det tid-
ligere Kronprinz-Palais’ Tag findes nu et

regulært Udstillingsforetagende viet Vær-
ker af nulevende Kunstnere. For Øjeblik-
ket Svenskere. Rigspræsidenten var i egen
Person tilstede ved Vernissagen. Desuden
forskellige Ministre, den svenske Gesandt
og syvovhalvfjerds Fotografer. Det var
meget smukt og højtideligt. Det blev offi-
cielt forsikret Rigspræsidenten, at ikke blot
de malede Sensommeraftener i Sverige er
vidunderlige. Udstillingen selv er anden-

rangs efter Berlinerforhold. For meget
Akademi og for lidt Kunst. Den største
svenske Maler Ernst Josephson var kun re-
præsenteret med svagere Værker. Ogsaa
Udvalget af Billeder af de yngre førende
Kunstnere er truffet for forsigtigt. De fle-
ste Billeder er kun af internationalt, na-
tionalt Gennemsnit. Kunstakademiets Ud-
stilling blev ogsaa aabnet af en Præsident,
af Kunstmaleren Hr. Professor Max Lie-

vi