Samleren: kunsttidsskrift (3.1926)

E

N

J A N S T E

l ANLEDNING AF HANS 300-AARIGE FØDSELSDAG

Den russiske Maseumsmand og Kunsthistoriker, Dr. Arist Pande r, der vil være Samlerens Læsere
bekendt fra tidligere Artikler, skriver denne Gang om Jan Steen i Anledning af 300 Aars Jubilæet.

ENHVER større eller mindre Malerisamling plejer at
byde paa en eller flere saakaldte »Perler«, som
dog langtfra altid svarer til »Publikums Yndlinge«.
Det ligger nemlig i Sagens Natur, at et Billedes
Værdsættelse fra Kunstkenderes og de.jævne Besøgendes
Side saare ofte afviger fra hinanden, idet de førstnævntes
Opmærksomhed fortrinsvis vil rette sig mod et i kompo-
sitionelt, koloristisk
og andre Henseender
fremragende Mester-
værk, medens de

sidstnævnte i Reglen
vil foretrække et

Værk, som tiltaler
dem ved sit Emne ei-
ler Stemningsind-
hold. Men heldigvis
findes der ikke saa
faa Kunstnere, som
paa Grund af deres
Billeders særegne
Samklang af Indhold
og Udtryksmidler
fuldtud vil kunne til-
fredsstille begge Par-
ter, baade den kræs-
ne Kunstelsker og
det almendannede
Gennemsnitsmenne-
ske.

Dette Forhold gæl-
der ikke mindst den
hollandske Maler-
kunst fra det 17.

Aarh., der i Modsæt-
ning til de samtidigc
kunstneriske Ydelser
i de romanske Lande
(Italien, Frankrig,

Spanien og delvis Belgien) som oftest er blottet for en
elegant Storladenhed, den barokke Patos og det drainatiske
Sving, men som til Gengæld fængsler os ved en inderlig,
kærlig og sandfærdig Opfattelse af Mennesket og dets
nærmere og fjernere Omgivelser (Portræt-, Genre- og
Landskabsmalerkunsten).

Navnlig paa Genrekunstens Omraade er de hollandske
Maleres Fremstilling af de forskellige Hændelser, som ud-
gør saavel Bondebefolkningens som Borgerhjemmenes dag-
ligdags Liv, præget af en aldeles forbløffende kunstnerisk
Realisme. Derom vidner baade Vermeer van Delft’s fint
afstemte Interiørbilleder, Metsu’s henrivende Scener fra
Torvet og hyggelige hollandske Hjem, Terborch’s nydelige
og elegante Smaaportrætter af vægtige Medborgere, Dou’s

sirlige Smaabilleder og Adrian van Ostade’s djærve, men
kostelige Bondebilleder. Dog ingen af de nævnte Genre-
malere har opnaaet en saa almen Beundring, sonr Jan
Steen, hvis Billeder er en uudtømmelig Nydelseskilde for
Kunstinteresserede paa alle Dannelsestrin. Hans fortro-
ligt snakkende Malerier hører netop til de »Perler«,
til hvilke enhver, selv den trætte Museumsbesøgende altid

vender tilbage for at
hvile og nyde, uden
at være nødt til at
indlade sig paa vidt-
Iøftige Spekulationer
over Billedets »in-
dre« eller »ydre« Be-
tydning.

Jan Steen, over
hvis Liv og Virksom-
hed der i det følgen-
de skal kastes nogle
Strejflys, hører til
den Række af Kunst-
nere, som mest har
bidraget til at fæstne
Hollands Berømmel-
se paa Malerkunstens
Omraade i senere
Generationers Be-
vidsthed. Forlængst
har en objektivt døm-
mende Efterverden
rettet Datidens
gængse Mening om
Kunstneren, sonr
hans Samtidige an-
saa for at være en
næsten altid svirende
Krovært og Dilettant.
Selvom han næppe
kan gøre Krav paa at
blive nævnt i samme Aandedrag som Rembrandt og Ver-
meer, indtager han alligevel en Hædersplads indenfor den
hollandske Malerkunst fra det 17. Aarh., hvilket i en over-
vejende Grad skyldes hans særlige Evne til med Kunst-
nerhaand at fastholde paa Lærredet eller Træet sine fra
den nærnreste Omverden hentede Indtryk, hvad enten det
nu drejer sig om en morsom Oplevelse eller en tilfældig
Iagttagelse. Jan Steen’s Alsidighed, hans enestaaende Hu-
mor, hans ualmindelige Sans for Situationernes Komik til-
sammen med en fin kunstnerisk Følsomhed gjorde ham
skikket til at gengive sine Medborgeres Liv i al dets bro-
gede Mangfoldighed, i Modsætning til en stor Del af de
før nævnte Genremalere, som først og fremmest har været
saa at sige Specialister i at skildre deres Samtidiges Liv

Portræt af Jan Steen’s Hustru (Haag)

209