Universitätsbibliothek HeidelbergUniversitätsbibliothek Heidelberg
Metadaten

Samleren: kunsttidsskrift — 3.1926

DOI Heft:
Nr. 8 (August 1926)
DOI Artikel:
Larsen, Sofus: Fire Stuartbind i Universitetsbiblioteket
DOI Seite / Zitierlink: 
https://doi.org/10.11588/diglit.29340#0232

DWork-Logo
Überblick
loading ...
Faksimile
0.5
1 cm
facsimile
Vollansicht
OCR-Volltext
*

•X-

FIRE STUARTBIND I UNIVERSITETSBIBLIOTEKET

Med fhv. Overbibliotekcir, Dr. phil. Sophus Larsen soni kyndig Vejleder føres Læseren ind i Uni-
versitetsbibliotekets Skatkamre, hvor fire Bind fra Stuarttiden er hentet frem fra Forglemmelsen
og deres Historie udredet gennem den følgende detaillerede og højst interessante Undersøgelse.

DET gamle Universitetsbiblio-
| tek i Kjøbenhavn blev som
' bekendt næsten fuldstændig
tilintetgjort ved den vokl-
somme Ildebrand, der i Oktober 1728
lagde en stor Del af Rigets Hovedstad
i Aske. I de nærmest følgende Aar blev
der dels af Kongen, dels af Universite-
tets Velyndere bragt betydelige Ofre
for idetmindste delvis at genoprette det
i Virkeligheden uerstattelige Tab. Ved
Gavebrev af 30. Juni 1730 bestemte
saaledes Kong Frederik IV, at over
2000 Dubletter fra de kongelige Sam-
linger skulde overgaa til det vordende
Bibliotek, hvilket ogsaa faa Aar efter
skete. Den berømte Samler Arne Mag-
nussen overdrog ved Testamente af 6.

Januar 1730 til Biblioteket sin enestaa-
ende Haandskriftsamling, der heldigvis
i det yderste Øjeblik var blevet reddet, samt de Rester af
sin fortrinlige Bogsamling, som Luerne havde skaanet og
1731, før sin Afrejse til Norge som Vicestatholder, skæn-
kede Grev Christian Rantzau dertil 15 Haandskrifter, der
rimeligvis var gaaet i Arv i hans Slægt, og som endnu ud-
gør Perlerne i Bibliotekets Samling af ældre nordiske

Manuskripter. —
Noget helt og
afrundet kunde
der dog ikke trods
al Offerviliighed
tilvejebringes;
dertil var det lidte
Tab altfor stort.
Derfor arbejdede
Bibliotekets Sty-
relse gennem
Størstedelen af
det 18. Aarh. paa
— saavidt Midler-
ne tillod — at
supplere Bogbe-
standen ved orn-
fattende Køb, dels
direkte fra danske
og udenlandske
Bogsamlere, dels
paa Auktioner, og
det var ikke Smaa-

ting, der paa den Maade blev samlet
til Huse. Der kan ikke være Tvivl om,
at navnlig gennenr Auktionskøbene er
en meget stor Del af de værdifulde æl-
dre udenlandske Bind, Biblioteket ejer,
kommet i dets Besiddelse. Disse Vær-
ker købtes altsaa ingenlunde for Ind-
bindingens Skyld. Bindene var kun en
tilfældig Tilgift, hvis Værd man den-
gang, ja helt ned til vore Dage slet ikkc
havde Øje for. Allerede den forsømte
Tilstand, hvori mange af denr lige til
for faa Aar siden befandt sig, viser nok-
som, hvorlidt man forstod at vurdere de
Skatte, Biblioteket ganske uforvarende
var blevet Ejer af.

For nogle Aar siden bestemte jeg mig
til at foretage en grundig Ransagning
af hele Bogbestanden for at faa et Be-
greb om, hvormeget og hvad der fand-
tes af denne Art. Arbejdet var naturligvis ikke let, da ca.
500,000 Bind nraatte gennemgaas; men det lønnede sig i
enhver Henseende baade for mig personlig ved den aande-
lige Berigelse og Indsigt, det skaffede mig at blive stillet
overfor et overraskende rigt Materiale, og for Biblioteket,
der indenfor sine ellers saa velkendte Rammer viste sig at
rumme et impone-
rende Stof til helt
ny Studier, mellem
2 og 3000 Bind,
som stammede fra
vidtforskellige Pe-
rioder i Bogbin-
derkunstens Histo-
rie ned til c. 1800.

Hvad der falder
efter den Tid er
ikke ret meget.

Maalte med en ren
pekuniær Maale-
stok kan disse
Bind langtfra alle
betragtes som
kostbare, som
Kunstværker, hvis
Salg vilde kunne
indbringe store
Summer, men for
Studiet af Bogbin-

Fig. 4

Fig. 13

Fig. 21

146
 
Annotationen