Samleren: kunsttidsskrift (3.1926)

B A R D I N I

FRA MUSEO

Maleren Nicolaus Liitzh dft ledsager en Akvarel, han har udført
paa sin sidste Iialiensrejse med nogle Linier om Originalen, en skøn
Kvindestatue i det nylig oprettede „Mus eo B ardini" i F irenze.

FIRENZES Kunstsamlinger er for ikke længe siden
blevet forøgede med et nyt offentligt tilgængeligt
Museum for Kunst og Kunstindustri, Museo Bardini.
Skønt Byens Skatkamre af Kunst i Forvejen var
rige og talrige nok, saa det for den Til-
rejsende snarest gjaldt at begrænse sig
og træffe sit Valg mellem det meget, som
er at se her og egentlig helst skal ses
altsammen, tør dog ingen betegne dette
nye Museunr som en overflødig eller be-
tydningsløs Tilvækst.

Med Undren og Beundring gennem-
gaar man denne overskuelige, men højst
alsidige Samling af fremragende ita-
liensk, specielt florentinsk, Kunst og
Kunsthaandværk, begyndende med Ar-
bejder af middelalderligt Præg og slut-
tende med Værker fra Renæssancens
Kulmination inden dens Efterblomstring.

Man maa højligt forbavses over, at
det har været muligt for en enkelt Mand
endnu i vore Dage at finde saadanne Ar-
bejder frem. Uudtømmelige synes de Kil-
der, hvoraf Italiens Museer har øst og
øser den Dag i Dag. Uden en nøje orien-
teret Fagmands Kendskab til disse Kil-
der og kritiske Vurdering af hver enkelt
Tings Rang og Sjældenhecl, kunde dog
en Samling som denne heller ikke være
bragt til Veje, end ikke i et Land med
den Fortid af skabende Evne paa alle
Kunstens Omraader som Toscana.

Ogsaa i dette nye Museum findes Vær-
ker, som herefter maa tælles med blandt
Perlerne i Firenzes fyrstelige Diadem af
Kunst og Kunstskabelser.

Det er kun et Par Aar siden, Museets
Stifter døde. Bardini var Kunst- og An-
tikvitetshandler i den store Stil, kendt og
søgt af Alverdens Samlere og Museums-
mænd. — Hvis jeg ikke er fejl underret-
tet, var det ham, der i sin Tid hjalp
Wilh. Bode til Erhvervel-
sen af Berlinermuseets
udenfor Italien enestaaen-
de Samling af Renæssan-
ce-SkuIpturer. — Han ef-
terlod sine Arvinger det
anselige Palazzo de’Mozzi — Genbo til Museumsbygnin-
gen — fyldt med Kunstgenstande fra Kælder til Loft, og
desuden et historisk kendt og nok heller ikke ganske tomt
»Castello« i Firenzes Omegn. Men det mest udsøgte af sine
Samlinger testamenterede han aitsaa til Byen som særligt
Museum. I andre florentinske Museer (Bargello f. Eks.)

træffer man desuden jævnligt hans Navn, knyttet til Kunst-
værker, han har skænket. Han har da været ikke blot en
rig, men en god og værdig Søn af Firenze, og det er
forstaaeligt nok, at hans Efterladte protesterede kraftigt,
da man vilde fjerne Stifterens Navn fra
hans Museum til Fordel for den gængse
Betegnelse, »museo nazionale«.

Hvonnegen personlig Andel Bardini
forøvrigt har haft i den nuværende Ord-
ning og Indretning af Museet er mig ikke
bekendt. Endnu foreligger intet trykt
Katalog; men det siges at være under
Opsejling, og bringer vel saa Redegørel-
se for Samlingens Tilblivelse og andre
lignende Oplysninger. Om Bygningen f.
Eks. Den kunde se ud til at være et tid-
ligere, om end ikke ærværdigt gammelt
Palads, hvoraf dog nu kun den ydre Skal
er bevaret, medens det indvendige er om-
formet efter Samlingens Krav. Disse
Krav har været af særlig Art, da en ikke
væsentlig Del af Museets Betydning maa
søges i Bevarelsen af gamle Interiørdele
som Lofter, Dørindramninger o. s. v., der
i stort Omfang har fundet Anvenclelse i
de nye Rum. En saadan praktisk Anven-
delse betragtes jo nu af de mest moderne
Museumsmænd som tilbagelagt Stadium.
Det skal gerne indrømmes, at disse Rum-
imitationer, sonr en Tid var saa stærkt i
Brug, aldrig kan skabe den Stemning,
som de ægte Interiører, man mange Ste-
der i Italien er saa lykkelig at kunne be-
nytte til Indramning af Fortids Kunst:
Bargelio i Firenze, Gonzagaernes Borg i
Mantova, Scaligernes Kastel i Verona
(hvor nu i senere Tid Museo civicos Sam-
linger er henflyttede), for at nævne nogle
Eksempler.

Gennemført Rumimitation træffer man
da ogsaa kun for det lille Kapels Ved-
kommende i Museo Bardini; ellers be-
kenderdets høje, gennem store
Vinduer vel oplyste Sale Ku-
lør som Udstillingsrum. Men
at de skønne gamle Trælofter
med deres gyldne Ornamentik
og rige Farver, saa fint har-
moniserede af den store Farvestemmer, Tiden, bidrager til
at give Lokalerne Varme og Charme, det kan næppe be-
strides, saa lidt som man kan frakende et Museum For-
pligtelsen til at vise os Tingene fra et nogenlunde rigtigt
Synspunkt; og et Loft er nu en Gang beregnet paa at ses
nedefra. Lad saa være, at Lyset falder ind i bredere Strøm-

141