Samleren: kunsttidsskrift (3.1926)

“Det oamle 1bjønte“

tilbyder;

Løffler: Gravmonumenterne i Sorø Kirke
Kr. 3.50

Løffler: Gravmonumenterne i Ringsted
Kr. 4.50

Bøger og Bogsamlinger
købes og sælges
I?og-Antikvariatet

“E>et tjamle 1bjørne“

Chr. F. Kehlet - Fiolstræde 18
Telef on : Byen 6304

Atelier for Kunstbroderi

Undervisning gives
Bestiilinger modtages
Maling paa Silke udføres
Se de udstillede Arbejder

KRYSTALGADE 211

Kirstine Jørgensen - Tlf.By.2537v

Henning Wolfhagen

*

KUNSTARBEJDER

I SØLV - TIN OG
BRONCE
*

Kongensvej 22 - København F.

Telefon: Godthaab 1355x

BROMZEARBEJDER

gamle og moderne

STATUETTER - UHRE - KANDELABRER - LAMPER
LAMPETTER - LYSEKRONER

KUNSTGLAS

KRYSTAL - PORCELÆN - FAJANCE

>=>JE7

FRAIMSKE MØBLER

COMMODER - SEKRETÆRER - DAMEBUREAUER
OUÉRIDONS m. m.

Budtz Muller & Co.

Kgl. Hof-Leverandør

Bkk»oai>® SS

Guld- og Sølvsmed

Kunstnerisk udførte Arbejder

Kun enkelte Stykker udføres
efter hver Tegning

A. Ring, Gothersgade 145

TIN-

ARBEJDE

Kunstneriske
urtførle Arbejder
i Tin, Kobber og
Bronce. Kroner,
Lamper, Kami-
ner efter Kunst-
neres Tegninger

Nora 3888 x

L. C. JENSEN

Fr. d.VII.s Gade 7 ■

Nora 3888 x

<5amle Vasev o<j ^igurer

Porcelain og Fajance repareres
Alle Reparationer udføres smukt
Ældste og største Forretning

3ens Sfou * Kunftflinfer

Store Regnegade 22 - Telefon Byenl755v.

V I N C E

Det begynder at sne, det er Vinter; jeg
benaader Jer med et Ligklæde, det er kun
Sne. De fattige lider, som oftest uden at
de mætte begriber det. — Og paa denne
Decemberdag jager Fodgængerne, uden no-
get Ønske om at drive, mere end sædvanligt
gennem vor gode Stad Paris’ Rue Lepic.
Mellem dem iler en Frysende i mærkelig
Paaklædning, for at naa Forstaden. Kappe
af Gedeskind, Pelshite — uden Tvivl af
Kaninskind, forpjusket — rødt Skæg. Han
iigner en Kvægdriver.

Jeg blev ham næppe var, før jeg stand-
sede trods Kulden, opmærksomt betragten-
de hans hvide smukke Haand og hans klare
blaa, barnlige Øjne. Det er sikkert en fat-
tig Yngling. Han hedder Vincent van Gogh.

Hurtigt træder han ind til en der handler
med exotiske Vaaben, gammelt Jern og bil-
lige Oliemalerier. Stakkels Kunstner, du har
givet et Stykke af din Sjæl, da du malede
dette Billede, som du nu vil sælge! ...

Det er et lille Stilleben: røde Krabber
paa rødt Papir.

»Kan De give mig en Smule Penge for
denne Studie, saa jeg kan betale min Leje?«

»Min Gud! Kære Ven, Kendere bliver
fordringsfulde, de forlanger billige Millet’s
af mig. Desuden maa De vide, føjer den
Handlende til, er Jeres Billeder ikke videre

N T V A N

A F P A U L G A U G I N

muntre. Markedet er nu til Dags mere for
Renæssance. Men man siger, De har Ta-
lent, og jeg vil gøre noget for Dem. Tag
disse 100 Sous.«

Og den runde Mønt klirrede mod Disken.
Vincent van Gogh tog uden at knurre Pen-
gestykket, takkede den Handlende og gik.
Langsomt drev han op ad Rue Lepic. Da han
omtrent var naaet til sin Bolig, smilede en
lille Stakkel til ham, maaske lige udskrevet
fra Saint-Lazare-Hospitalet. Han tiltalte
ham, utvetydigt. Den smukke hvide Haand
for ud af Kappen. Vincent van Gogh havde
læst meget, han tænkte paa Pigen Elisa, og
hans Femfrankstykke tilhørte snart den
Ulykkelige. Hurtigt, som om han skamme-
de sig over sin Velgerning, flygtede han.

Med tom Mave.

Senere.

Der vil komme en Dag, og jeg ser den,
som om den allerede var kommet. ... Jeg
træder ind i Sal Nr. 9 i Hotel Drouot. ...
Auktionarius bortsælger en Malerisamling:
»400 Frank, De røde Krabber, 450 ... 500 ...
byd, mine Herrer! Det er mere værd! Ingen
byder mere? ... Tilslaaet, De røde Krabber
af Vincent van Gogh.«

... I Atelieret stod et Par store jernbe-
slagne Sko, helt slidte, overdækket med
Snavs; deraf gjorde han et ejendommeligt

G O G H

Stilleben. Jeg ved ikke hvorfor jeg formo-
dede, at der knyttede sig en Historie til
disse gamle Genstande, men en Dag tog
jeg Mod til mig og spurgte, om han havde
nogen Grund til at fremhæve saadanne
sørgmodige Ting, som man almindeligvis
kaster i Kludekræmmerens Kurv.

»Gode Ven«, sagde han, »jeg var Præst
og jeg studerede Teologi, for at forberede
mig til den Bane, som jeg efter min Fars
Forlangende skulde slaa ind paa. Som ung
Præst gik jeg en Morgen hjemmefra uden
at underrette min Familie, for at drage til
Belgien og prædike Evangeliet i Fabrikerne,
ikke som man havde lært mig det, men som
jeg havde forstaaet det. Disse Støvler har,
som De ser, bravt udstaaet Strabadserne
af hin Rejse. Min Tale forkyndte den Vis-
dom at være lydig mod Fornuftens og det
Sandes Love og desuden det frie Menne-
skes Pligter. Man troede paa Oprør mod
Kirken. Det var en Skandale. Min Far sam-
menkaldte et Familieraad for at faa mig
indespærret som forrykt. Jeg kan takke
min ældre Broder, den kære Theo, for at
man lod mig i Fred, men jeg maatte natur-
ligvis træde ud af den protestantiske Kirke.

Dengang skete der, som Følge af Grube-
gas, en frygtelig Grubeulykke. Lægerne
hjalp de saarede, som man troede kunde

x